Kærlighed ved første blik♥JDB 2

Efter skuespillet på skolen, er Ramona begyndt på en skole for skuespillere med et kæmpe talent. Da skolen ligger en time væk, fra hendes eget hus, har hun sagt op med børnepasningen og har derfor ikke set Justin det sidste halve år. En dag for Ramona en stor chance for at være med i en film, med skuespillere, som er mere kendte end hende selv. Men hvad nu hvis den film hun har drømt om, viser sig at være noget hun aldrig skulle have sagt ja til?

58Likes
422Kommentarer
14820Visninger
AA

15. Ikke til at tro

”Undskyld” sagde stemmen, da vi gik ind i hinanden. Jeg kiggede nu ind i en smuk piges øjne. Hun havde lyst hår som var sat op i en stram hestehale i baghovedet. Straks som hun så nogen folk komme mod os, tog hun sin hætte på og kiggede ned i jorden, indtil de var væk.
”Ja – jeg har ikke lyst til at blive genkendt” sagde hun stille og kiggede på mig. ”Du ved ikke hvem jeg er?” forsatte hun og så afventende på mig. Straks tænkte jeg mig om. Vidste jeg hvem denne smukke fredfyldte pige var? Til sidst kom jeg frem til, at det gjorde jeg ikke.
”Nej, du virker på ingen måde bekendt” sagde jeg og gav hende et halvhjertet smil. Hun pustede lettet ud, som om hun var kommet i skjul fra en bande, som jagtede hende.
”Så du er ikke Justin Bieber fan?” hendes stemme gentog sig i mit hoved. Justin Bieber, hun havde lige sagt Justin Bieber. Ingen tvivl, det var den samme person, men hvorfor spurgte hun ind til, om jeg var fan af Justin? Men hvad skulle jeg egentlig svare? Jeg var jo ikke fan af ham, men jeg elskede ham.
”Altså jeg kender ham” sagde jeg forsigtigt og ventede hendes reaktion. Hun lavede store øjne, og studerede mig lige en sidste gang, som om hun skulle være helt sikker.
”Er du Ramona?” spurgte hun forsigtigt og jeg gik næsten helt i chok. Hun vidste hvem jeg var! Hvordan vidste hun det, selv om jeg selvfølgelig havde været i nogen blade med Justin, men det er jo det der halve år siden, hvis ikke mere.
”Ja jeg er Ramona” sagde jeg undrende, da jeg stadig ikke havde nogen idé om, hvem hun var. Det så ud til at hun blev lidt misundelig, men hvorfor vidste jeg ikke endnu. Hun rakte forsigtigt sin hånd frem, og da jeg tog den sagde hun bestemt sit navn.
”Jeg er så Claire” sagde hun mens jeg trykkede hendes hånd. Nu gav noget af det mening. Hun havde selvfølgelig dækket sig til med hætten, da Justin og hende selv sikkert havde offentliggjort det, og hun gemte sig for fans. Men i hvert fald, nu vidste jeg hvordan Justin ekskæreste så ud. Straks huskede jeg, at jeg havde tænkt over at møde hende en dag og tale om Justin, og det havde jeg jo muligheden for nu! Claire pegede over på en bænk, som om vi skulle sætte os og jeg fulgte hurtigt efter. Da vi satte os, var jeg hurtigt klar;
”Jeg er virkelig ked over dit og Justins brud” sagde jeg forsigtigt og kiggede på hende. Hendes ansigts udtryk ændrede sig hurtigt, fra et smil til et som jeg ikke kunne tyde.
”Brud? Vi er skam stadig sammen. Lidt endnu i hvert fald” sagde han og bed sig i læben. Havde hun lige sagt, at de stadig var sammen? Det kunne da ikke passe, Justin havde sagt at han lige havde slået op med hende. Medmindre – han havde løjet! Selv om jeg først lige havde mødt Claire, var det hende jeg troede på lige i det her.
”Lidt endnu?” spurgte jeg hende, for at tyde hvad hun mente med det.
”Jeg tror snart jeg slår op med ham – han snakker hele tiden om dig. Det er hele tiden Ramona, Ramona, Ramona. Han er skam besat af dig” sagde hun og blinkede. Var hun slet ikke såret over det? Men alligevel, Justin talte kun om mig, det var vel endnu et tegn på, at han godt kunne lide mig. Selv om han havde løjet mig op i ansigtet, så blev jeg stadig lidt glad over det.
”Det må du undskylde” sagde jeg stille og kiggede ned på græsset, som bænken var omringet af.
”Det er i orden du. Jeg har også fået følelser for en anden, men jeg må få snakket om Justin om det. For jeg tror det er bedst, hvis jeg slår op med ham, men vi siger til pressen, at han gjorde det” sagde hun og kiggede ned i græsset. Jeg spekulerede på, om hun overhovedet elskede Justin, sådan som hendes toneleje var.
”Hvordan var jeres første kys så?” spurgte jeg forsigtigt, da det kunne være rart at vide, om han også tog hende med til en strand, som han så kærligt gjorde med mig.
”Vi har faktisk aldrig kysset” sagde hun og tøvede en lille smule.
”Har i ikke?” røg det ud af mig.
”Nej, det har vi ikke. Jeg tror ikke Justin kan klare at kysse andre end dig, for hver gang jeg nærmede mig, flyttede han sig. Derfor var den måde vi blev kærester på også ret akavet. Men Ramona, jeg tror virkelig han elsker dig, men bare havde brug for en at støtte sig op af, og det blev så mig” sagde hun og sukkede en lille smule. Tænk at de ikke havde kysset, måske fordi Justin ikke kunne klare det? Jeg smilede for mig selv, mens jeg så at Claire forlod mig, men det havde jeg det fint med. Jeg havde fået styr på nogen ting, og vidste præcis hvad jeg følte for Justin nu.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...