Smedet sammen som én

Dette er vores bud på Søster-konkurrencen. Tvillingesøstrene Anna og Clara er taget med forældrene på ferie til Sverige, hvor tiden flyver derud af. For som man siger; "Gør livet til en leg". Det formår disse to tolvårige piger også i den grad!

27Likes
53Kommentarer
3551Visninger
AA

2. Anna - Mit forbillede

Tilbring tiden med Clara, og du vil aldrig kede dig. Det havde jeg efterhånden fundet ud af, på de knap tretten år som jeg snart havde kendt hende i. Hun var altid villig med en frisk bemærkning, som flere gange kunne forstås på flere forskellige måder. Men ligegyldigt hvad, vidste jeg, at hun elskede mig. Og omvendt også, naturligvis. Det siges, at tvillinger er hinandens modsætninger. Om det også er tilfældet for os, er svært at sige. Nok er Clara den yngste af os, men samtidigt er hun også hende, som hjælper mig i diverse problemer. Jeg derimod, er nok den mest stille og generte af os, hvor Clara til gengæld kunne befærde sig med gud og hver mand. Men ligegyldigt hvor træls og irriterende hun til tider kan være, drille mig med alverdens ting, er hun min bedsteven. Vi laver alt sammen. Er sammen om alt, og jeg kunne på ingen måde forestille mig en hverdag uden hende. Som to dråber vand – Clara og Anna.
Vi ankom til sommerhuset ved tretiden samme eftermiddag, og vi var ikke længe om at smide vores bagage på vores sædvanlige værelse og derefter smutte udenfor i naturen. Sveriges natur kunne intet hamle op med. Her var fantastisk, fredeligt og fuld af farver, og jeg, som altid havde interesseret mig for det naturvidenskabelige, var naturligvis ellevild med stedet, som lå omkranset af diverse marker og en skov ikke langt herfra.
”Hvad siger du til at udforske stedet?” Clara kiggede frodigt på mig, samtidigt med at et smil spillede om hendes lyserøde læber. Når hun spurgte på den måde, som hun efterhånden altid gjorde, var det sådan det skulle være. Så var der ikke noget med at sige imod, for hendes mening var ikke sådan lige til at rokke. Endnu et eksempel på, at hun var den ”hårde type” af os to.
Og som hentydet, gjorde vi det. Nok havde vi været heroppe et par gange efterhånden, i samme område og endda også i samme hus, men hver gang var det forskelligt. Som om, at komme fra Danmark og herop et par gange om året, ligesom gav stedet et helt nyt pust. For det var ingen hemmelighed, at Sverige ikke var et land som alle fik lige meget ud af at besøge. Natur var der nok af, men hvis det ikke rigtigt interesserede vedkomne, heriblandt Clara, kunne stedet godt blive lidt for kedeligt og ensformigt. Stockholm var noget andet, storby, men det lå alligevel også et par hundrede kilometer herfra.
”Clara, hvorfor tror du egentligt, at mor altid holder med dig?” spurgte jeg bekvemt, idet hun stoppede med at føre vejen igennem siv og andre planter. Hun kiggede dumt på mig, og svang dernæst noget hår om bag øret.
”Fordi jeg er sødest, ganske enkelt,” svarede hun grinende, og daskede opmuntrende til mig. Jeg skuttede mig forsigtigt. Ikke nok med at hun så ældre ud end mig, var hun også højere. Ikke flere meter, bare et par centimeter eller tre. ”Ej, det var for sjov, Anna,” fortsatte hun hurtigt, tydeligvis for at sikre sig at jeg ikke misforstod det. Jeg var den følsomme type. Som den eneste, forstod Clara det. Det gjorde ingen andre.
”Så du er ganske enkelt mors pige,” opsummerede jeg, idet vi igen fortsatte vores spadseren. Hun kigget dumt på mig, undgik dog at afbryde for at jeg muligvis ikke ville tabe tråden. ”Og så kan jeg være fars pige.” Jeg trak på skuldrene. Det var sådan det fungerede. Det havde det altid gjort.
”Lige præcist,” svarede hun optimistisk, og sendte mig et smil. Jeg gengældte det blot. Hun var min lillesøster, som jeg så utrolig meget op til. Hun var alt det, jeg gerne ville være. Udadvendt, smuk og høj, og derudover havde hun verdens dejligste personlighed. Suk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...