Kærlighed kommer i mange former!<3


1Likes
1Kommentarer
1646Visninger
AA

2. den nye dreng

Mit irriterende vækkeur ringede, da jeg skulle skynde mig i skole. Jeg hadede simpelthen bare det vækkeur, der er ikke noget godt ved det, det ødelægger ens morgen! Man kan jo ikke sove længe… Men jeg steg ud af sengen, og strakte hurtigt min krop, imens jeg gik over til mit skab. Jeg hev et par hullede jeans frem, en T-shirt med lidt print på, og et par hygge sokker. Jeg kunne altid have hygge sokker på, uanset om det var sommer, vinter, forår eller efterår. Men efterår, ville altid være det bedste. Forår var for meget regn, sommer for varmt og vinter for koldt. Godt nok var efterår ikke varmt, men heller ikke helt koldt. Og så mistede træerne bladene, men det var det bedste. Når der bare var blade overalt, som man kunne hoppe rundt i. Mens jeg tænkte, var jeg kommet i tøjet, og på vej ned af trappen. Lal var også stået op, han sad nemlig ved køkkenbordet, og spiste. Jeg tog hurtigt plads ved siden af ham, med en skål cornflakes. Vi spiste i tavshed, indtil man kunne høre, at nogle råbte, ovenpå. Mig og Lal som sad overfor hinanden, sendte hurtigt hinanden et bekymret blik, men lod som ingenting, da vores mor kom ned af trappen. Men jeg havde fået et hurtigt glimt af hende. Hendes blonde hår, var uglet, og omkring hendes perfekte, blå øjne, var der sorte rander. Hun havde en natkjole på, og slentrede nærmest af sted, i stedet for at gå. Hun slentrede ud i køknet, og satte sig ind i stuen, i stedet for ved os. Mig og Lal kiggede på hinanden igen, med et bekymret udtryk. Hvad havde de skændtes om, denne her gang? De havde skændtes så mange gange, men aldrig så højt. Det måtte være slemt, meget slemt. Jeg lod tanken passere, og stillede min skål ud ved vasken, og gik så ud på badeværelset. I spejlet, så jeg en solbrun pige, kastanjebrune øjne, og brunt hår. Og det var selvfølgelig mig selv. Jeg børstede hurtigt tænder, og gik derefter ud i gangen, hvor min skoletaske stod. Jeg pakkede den hurtigt med de bøger, jeg havde brug for, og gik så ind til Lal, der stod i køknet, og stillede sin skål fra sig. ”hey Lal, kan du ikke køre mig i skole?” spurgte jeg, og smilte stort til ham, da han vendte sig mod mig. Han sukkede, men nikkede så. Han var jo også 2 år ældre end mig, så han kunne sagtens køre. Vi gik ud i gangen, hvor vi tog jakke og sko på, hvorefter vi gik ud til hans bil. Vi satte os begge ind, og så kørte vi ellers af sted. På vej derhen, stod hans ven Steve i vejkanten, og vinkede. Lal stoppede bilen, og så stod Steve ind. Godt nok bor vi i Danmark, men det er godt nok nogle mærkelige navne, til danskere. Det har jeg altid syntes, men min mor syntes bare at Lal er et sødt navn, så derfor skulle han hedde det. Vi ankom til skolen, og jeg steg hurtigt ud, for alle andre var på vej ind, så jeg skulle skynde mig. ”vi ses,” sagde jeg, og løb hen mod skolen. Jeg nåede lige at tage fat i døren til vores klasseværelse, før den lukkede. Jeg gik ind, og lukkede døren efter mig. Min lærer sendte mig irriterende blikke, men jeg ignorerede dem, og satte mig allerbagerst, på min plads. Jeg havde et bord ved siden af mig, men det stod tomt. ”som i alle ved, kommer der en ny i klassen i dag,” sagde vores lærer, med et stramt smil. Vent, sagde hun en ny? I klassen? Det havde jeg da ikke, fået noget af vide om? Jeg mødte Sissels blik, hvor jeg sendte hende et forvirret, mens hendes udstrålede glæde. Hun rystede på hovedet, mens hun grinte lydløst, hvorefter hun vendte hovedet mod vores lærer, hvilket jeg også gjorde. ”hvem vil hente ham? Han er oppe ved kontoret,” sagde vores lærer, og kiggede ud over klassen. Alle piger, - undtagen mig – rakte hånden op. Jeg gled ned i sædet, så jeg sad lidt mere skjult. Jeg var elendig, til nye mennesker. Jeg var også temmelig klodset, og jeg tror ikke, det ville virke charmerende, på en ny fyr jeg ikke kendte. ”tag mig,” sagde dullen, i vores klasse. Isabella. Hun havde helt blondt hår, blå øjne og ellers bare make-up. Og det var ikke ligefrem kønt, det var faktisk alt, alt for meget. ”jeg tror, vi tager… Zarina, du ser jo så ivrig ud,” sagde min lærer, med en sarkastisk stemme. Så vendte alle sig mod mig, og jeg kunne mærke, at jeg rødmede let. ”hvorfor tager du ikke bare Isabella? Hun vil jo, så gerne,” sagde jeg, og håbede, hun ville tage Isabella, i stedet for mig. ”nej, af sted med dig,” sagde hun, og kiggede strengt på mig. Jeg sukkede, men rejste mig. Jeg gik hen mod døren, men snublede kort, på grund af en taske, der lagde på gulvet. Jeg kunne høre klassen fnise, men jeg ignorerede det. Jeg gik ud af døren, og gik hen mod kontoret. Det tog okay lang tid, men jeg holdte øje med mine fødder, for ikke at snuble over dem. Men jeg kom til kontoret, og gik bare direkte ind, som om jeg var vant til at være der. ”hej Zarina, det er da ikke så lang tid siden, vi sidst så hinanden… men denne her gang, har du heldigvis ingen skrammer,” sagde inspektøren, med et drilskt smil. Han var altid frisk, hvilket alle elskede ved ham. ”jeg er kommet, for at hente den nye,” sagde jeg, og smilede stort. Så kom en dreng til syne. Han så selvsikker ud, hans gå måde, hans smil, hans øjne var udfordrende, og så var de sådan en flot, brun farve, og det samme med hans pjuskede hår. ”smut i bare,” sagde inspektøren, og kiggede på sin computer igen. Vi gik begge ud af kontoret, og hen mod klasseværelset. Jeg holdte øje med mine fødder, og ikke ham. Jeg vidste ikke om han smile, for jeg var fokuseret, på mine fødder. ”hey, hva laver du?” spurgte drengen, da jeg ikke havde værdiget ham et eneste blik. Jeg kiggede op, men holdte øje med gangen foran mig, ud af øjenkrogen. ”holder øje med mine fødder,” sagde jeg, og smilede skævt. ”hvorfor gør du det?” spurgte han, og kiggede lettere forvirret på mig. ”for ikke at snuble,” sagde jeg, og kiggede på mine fødder igen. Jeg kunne se klasseværelses døren længere fremme, og drejede hen mod den. Drengen fulgte efter, og så kom vi til den. ”velkommen til helvede,” sagde jeg, og smilede skævt til ham, inden jeg åbnede døren. Vi gik ind, efterfulgt af hinanden. Men jeg lod ham stå oppe ved læreren, helt alene. Jeg satte mig på min plads, og smilede stort. ”det her er Zack, alle sammen” sagde vores lærer, og smilede stramt. Hun havde ikke andet, end stramme smil. ”du kan sætte dig hos Zarina, og kigge med hos hende, lige nu har vi historie,” sagde vores lærer, og pegede ned på mig. Zack smilede stort, og nikkede så. Han satte sig selvsikkert ved siden af mig, mens jeg fandt min historie bog frem. Jeg lagde den på bordet, og slog op på den side, som vi var kommet til. Det var om Christian den 8. Vi skulle bruge det, til en opgave, vi skulle lave sammen 2 og 2. Mig og Sissel skulle arbejde sammen, det havde vi nemlig aftalt. ”og som i nok ved, skal i lave en opgave og en fremlæggelse, om Christian den 8.” startede vores lærer, med sit stramme smil. Vi nikkede alle sammen, udover Zack. ”jeg ved godt, i sikkert har fundet en makker, men jeg har valgt, at jeg skal bestemme den her gang. Og i skal så arbejde sammen, med jeres sidemakker,” sagde læreren, og kiggede ned i bogen. ”og i starter bare nu,” sagde hun, og satte sig ved sit bord. Hun stod altid op, indtil hun satte os i gang med noget. Jeg sukkede, sammen med resten af klassen. ”nå…” sagde jeg, og hev min computer op af tasken. Jeg tændte den, og kiggede kun på skærmen. Så kom en boks frem, så jeg kunne låse computeren op. Det klarede jeg hurtigt, og så startede computeren. Lidt efter var den inde, og jeg gik automatisk ind på internettet. ”skal vi ikke kigge på biblioteket, før vi kigger på internettet?” spurgte Zack. Jeg vendte hovedet mod ham, og selvfølgelig, smilede han selvsikkert. Det var helt provokerende, så selvsikker han var. ”selvfølgelig,” sagde jeg, og rejste mig op, samtidig med ham. Vi gik ud af klasseværelset, og gik hen mod biblioteket. Det vil sige, at jeg viste vej. Vi kom til biblioteket, og jeg vidste præcist, hvor jeg skulle gå hen. Jeg elskede simpelthen at læse, så jeg kunne efterhånden biblioteket udenad. Jeg hev 3 bøger frem, om Christian den 8, og var på vej til at gå, da Zack holdte mig tilbage. ”hvad?” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. ”jeg troede det ville tage lidt længere tid, jeg hader historie,” erklærede han, med et skævt smil. ”jeg skal nok gøre det sjovt, kom så,” sagde jeg, og gik videre. Han tog fat i min arm, men jeg rev ham bare med. Da vi kom ud på gangen igen, stoppede jeg op, og fjernede hans hånd fra min arm, og gik videre. Vi kom til klassen, og satte os på vores plads, endnu en gang. Og så, gik vi i gang med vores opgave.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...