Justin, i HATE you♥ (JDB)

Lucy er en kæmpe Justin Bieber HATER, men da hun støder ind i en sød dreng med brune, smukke øjne forandres hendes liv.

16Likes
224Kommentarer
6491Visninger
AA

20. Jeg er ikke klar!♥:(

“Hvordan kan det være du kommer nu? Jeg troede der var en ½ måned til at du ville komme hjem?” spurgte jeg Justin da vi om aftenen lå i min seng og skulle til at sove. “De sidste koncerter blev aflyst men jeg ved faktisk ikke hvorfor” svarede Justin og smilede til mig. “Okay” sagde jeg og smilede tilbage. Pludselig fik jeg igen kvalme og løb ud på toilettet. Jeg lå og brækkede mig da jeg kunne mærke en hånd på min skulder. “Tror du ikke vi skal tage til lægen igen?” spurgte Justin med et bekymret ansigt. “Nej” svarede jeg hårdt. Det var ikke min mening at sige det på den måde men jeg var bange for at Justin ville opdage hvad der i virkeligheden var i vejen. “Okay” sagde Justin og jeg kunne straks mærke på ham at han var såret. “Jeg mente det ikke på den måde Justin det er bare fordi..” sagde jeg men tøvede. Var det nu jeg skulle fortælle ham det? Han fortjente at vide det og jeg kunne ikke holde det hemmeligt forevigt. “Fordi hvad?” spurgte Justin og kiggede på mig med et undersøgende blik. Jeg tog en dyb indånding og hviskede så “Jeg er gravid”. “Hvad sagde du?” spurgte Justin men jeg kunne se han havde hørt det for han var helt bleg. “Du hørte det godt” sagde jeg og kiggede ned. “Skal man bestille tid til en abort?” spurgte Justin. “Justin jeg ved ikke om jeg vil have en abort det er jo det samme som at dræbe et lille barn” svarede jeg og tårene begyndte at løbe ned af mine kinder. “HVAD?” råbte Justin. “Jeg er ikke klar til at være far og hvad tror du mine fans vil sige til det?” fortsatte han. “Det ved jeg ikke” hviskede jeg. Jeg var sikker nu. Jeg ville ikke have en abort for det ville jeg ikke have på samvittigheden og jeg var allerede begyndt at elske den lille baby. “Jeg kan ikke gøre det her” hviskede Justin. “Forlader du mig?” spurgte jeg overrasket og såret. Han nikkede bare og så gik han. Jeg skyndte mig at løbe efter ham og da jeg indhentede ham var han allerede nede ved døren og ved at tage sko på. “Du må ikke forlade mig Justin, kan vi ikke tale om det? Og hvad så med vores baby, skal han vokse op uden en far?” spurgte jeg og hev ham i armen så vi stod ansigt til ansigt. “Jeg er ked af det og du ved jeg elsker dig men jeg er ikke klar endnu” svarede Justin og lige inden han gik ud af døren trak han mig ind i et kram og så gik han uden at se sig tilbage. Jeg satte mig ned på trappen og græd. Selvom regnen piskede ned blev jeg siddende og jeg græd og græd. Jeg vidste ikke om jeg kunne opdrage min lille baby helt alene. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig og da jeg ikke kunne græde mere lagde jeg mig ned på jorden og sov.

“Hvad laver du her ude søde?” sagde en blid stemme og jeg kunne mærke en puffe lidt til mig, sikkert for at vække mig. Jeg satte mig op og gned mine øjne og kiggede op. Det var Cait og Julia der havde vækket mig. Jeg smilede til dem men mit smil blegnede hurtigt da jeg kom i tænke om hvad der var sket i går og jeg satte mig til at tude igen. Jeg græd og græd og til sidst slæbte Cait og Julia mig med ind i huset, fordi de var bange for jeg vækkede naboerne med alt det tuderi. Jeg var ligeglad for Justin var gået fra mig og det var det eneste der betød noget. “Hvorfor græder du?” spurgte Julia imens Cait prøvede at trøste mig. “Justin.. Gik.. Fra.. Mig..” stammede jeg og begyndte så at græde endnu mere. “Hvorfor gjorde han dog det?” spurgte Cait der også havde fulgt med i samtalen. Jeg lagde en hånd på min mave og de gispede begge som svar. “Er du.. Er du gravid?” spurgte Julia men hendes stemme knækkede. Jeg nikkede for jeg var ikke i stand til at sige noget. “Vil du ikke have en abort, er det derfor Justin gik fra dig?” spurgte Cait som åbenbart havde regnet det hele ud. Jeg nikkede igen og lagde begge mine hænder på min mave. Cait og Julia blev hos mig hele dagen selvom jeg for det meste det bare sad og græd. Da det blev aften gik Cait og Julia hjem og jeg gik op i seng. Jeg lå og græd lidt og kiggede så på min mobil for at se om Justin havde ringet. Det havde han ikke og selvom vi ikke var sammen mere sårede det mig. Inderst inde håbede jeg nok på at han kom styrtende tilbage og tilgav mig men sådan skulle det ikke være for han ringede aldrig…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...