Den der fortjener dine tårer, vil aldrig lade dig græde

Emma på 15 år er ikke bryder sig ikke om fodbold.
Men en dag tvinger hendes lærer hende til at tage med til skolefodbold.
Da Emma for øje på en fyr der ser vildt sød ud, kan hun ikke glemme ham.
Hans smil, hans øjne, alt ved ham virker perfekt.
Dog kender hun ham ikke, og har aldrig snakket med ham.
Men det ændrer ikke noget som helst. Hun tænker på ham 24 timer i døgnet og kan ikke glemme ham.
Emma må indrømme over for sig selv at hun er blevet forelsket i en dreng hun ikke kender.
Nu må hun så bare finde ud af hvordan hun finder ham, en helt tilfældig dreng, som hun bare er håbløs forelsket i.

- og jeg ved ikke lige hvor god den her er, og om prologen overhovedet er en prolog XD

8Likes
60Kommentarer
4452Visninger
AA

9. At blive ignoreret.

Næste dag havde jeg ikke lyst til nogle ting. Aleksander havde stadig ikke svaret. Han ignoreret mig, var jeg fuldstændig overbevist om.
Det var ikke fordi han havde tabt sin mobil var jeg fuldstændig sikker på. For en af de ting han havde fortalt mig var at han altid havde sin mobil på sig, og at han passede meget på sin telefon da den vist havde været meget dyr eller sådan noget.
Jeg besluttede mig for at skrive til ham efter at han ikke havde skrevet ELLER svaret i tre dage. Jeg tænkte længe over hvad jeg skulle skrive og kom frem til at skrive 'Hej søde <3 Er der noget i vejen? Du svarer ikke..' - det var en kort besked jeg vidste det men jeg ville ikke trænge mig for meget på hvis der var noget alvorligt i vejen.
Først da klokken blev halv tre og jeg sad hjemme i min seng og så tv tikkede der en sms ind. Jeg åbnede den og smilte da jeg så at den var fra Aleksander.. Mit smil blegnede dog meget hurtigt da jeg så hvad der stod. 'Lad mig være lidt tid.'
Jeg sukkede, lagde mobilen fra mig og kiggede stift ud i luften. Pludselig kunne jeg mærke noget vådt på min kind og der gik det op for mig at jeg faktisk græd.
For at tænke på noget andet startede jeg min computer op, og som normalt loggede jeg på facebook. Han havde ikke skrevet noget. Men Melissa var derimod på. 'Hej, han er stadigvæk mærkelig' skrev jeg.Hun svarede hurtigt 'Emma, ring til ham og snak med ham om det!' skrev hun. Måske var det, det jeg skulle gøre for at det skulle blive godt igen? 'Okay :)' svarede jeg og hev min telefon frem.
Jeg kunne nummeret i hovedet, så jeg tastede det lynhurtigt ind hvorefter jeg ringede op. "Det Emma" startede jeg med at sige. "Eh hej smukke" sagde han overrasket.
"Fortæl mig lige hvad der sker" sagde jeg en smule vredt for at han skulle forstå at jeg faktisk var blevet såret over at han ikke havde svaret.
"Jeg har brug for at være alene. Du skal ikke bekymre dig om det Emma" sagde han stille. "Undskyld mig, men er vi to ikke kærester?" spurgte jeg en smule arrigt. "Jo" hviskede han nærmest. "Også siger du at jeg ikke skal bekymre mig om dig?" sagde jeg, okay, nu var jeg virkelig vred.
"Ja" sukkede han. I det sekund vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige. Pludselig hørte jeg kun BIB-BIB-BIB.. - han havde lagt på, hvor skønt tænkte jeg ironisk!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...