Kom tilbage Chris


1Likes
3Kommentarer
1502Visninger
AA

2. Kapitel 2

Han går alene i mørket. Noget er efter ham. Han begynder at løbe. Snubler. Han falder langt ned i mørket. Hans forfølger er tydelig nu. Det er skyld og angst. Den overfalder ham som nattens tunge mørke, og trækker ham ind i en verden af frygt. Inden den slipper ham for at gøre klar til nådestødet, skifter den form. En pige han kender. Og elsker. Hun bebrejder ham. Hun griner hånligt. Troede han virkelig, han havde en chance hos hende? Hun gør parat til stødet. Det endelige slag. Hans undergang.

Chris satte sig op med et sæt. Han lå badet i sved. Det tog ham nogle minutter at få pulsen ned. Drømmen havde været så virkelig. Og hendes ansigt havde været tydeligt. Han skubbede det væk og stod op. I dag var dagen. Demonstrationen. Han havde stukket sin mor en løgn om, at han overnattede hos Mikey, da de skulle til fest. Som Kid også kaldte det. En fest. Men for Chris var det et mareridt. Uret tikkede langsomt til det var tid. Han skulle først hjem til Kid. På vejen købte han smøger. Han hadede dem egentlig. Men alle hans venner røg. Terry gjorde ikke. Hendes venner gjorde, men Terry var også anderledes. Hun var original, smuk og sjov. Tilbage til virkeligheden. I Kids kvarter var der ikke tid til at dagdrømme. Narkomaner og piger der solgte sig selv stod i de mørke gader. Han gik hurtigere, fordi mørket mindede ham om hans drøm. Drengene var der allerede. Alle var spændte på demonstrationen. De skulle forbi Gyden og følges med alle de andre først. Gyden var en sidegade ved Ung, hvor de unge mødtes, når Ung havde lukket. De fik og gav venskabelige næver til de bekendte i Gyden. Chris stoppede brat op. Terry var på vej imod ham, og hun så ikke glad ud. Tværtimod. ”Chris, jeg hørte en sige, du ville demonstrere sammen med de andre? Sig det ikke er rigtig, Chris?” sagde hun bekymret. Var hun virkelig bekymret for ham? Han var ingen kylling! ”Jeg klarer mig, Terry. Jeg ved, hvad jeg gør. Og hvad er det værste, der kan ske?” svarede han kækt tilbage, selvom han egentlig havde en masse worst cases i sit hoved. ”Lad nu vær’ at spille tough guy, Chris. Kom tilbage til jorden, du gør jo kun det her på grund af, at Kid vil have det, er det ikke rigtigt?”, gav hun igen, og det var som et slag lige i mellemgulvet for Chris. ”Bland dig nu udenom, T. Du er ikke min mor. Bare fordi du er for fej!”, svarede han hidsigt. Hun kiggede på ham med et blik af skuffelse og med tårerne på vej. Så vendte hun sig om og løb væk. Hvad havde han gang i? Først sagde han ja til det her pis, og nu var han ond mod Terry. Han skulle lige til at løbe efter hende, da Kid og de andre kaldte på ham. Kid kastede en øl hen til ham og sagde, at de lige skulle vente ti minutter på de sidste. Og så gik det løs. Mennesker over det hele. Mursten. Adrenalinen i hans årer. Blå sirener. Han begyndte at blive svimmel. Alt snurrede for ham. Stilhed. Mørke.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...