Held i Uheld 3 ❂ Justin Bieber

Justins "My World Tour" er i fuld gang, og som Justins kæreste, er Victoria er blevet inviteret med ham rundt i verden. Deres forhold kører som smurt, og det er som om intet kan komme i mellem dem. Justins tour, fører dem rundt i hele verden, ligefra London, til Tokyo og ned til Sidney. Dog ender turen med at slutte lidt tidligere end forventet. En uventet og forfærdelig ting sker, og hvis de ikke står sammen i medgang og modgang, igennem ild og vand, så kan det få fatale konsekvenser.. Meget fatale konsekvenser...

128Likes
776Kommentarer
25442Visninger
AA

17. En koncert baseret på følelser

Denne aften i Milan var baseret på følelser. Sangene jeg sang, ramte mig med ét hårdere følelsmæssigt, end hvad de plejede. Et par sange havde jeg allerede fået mig sunget igennem, og da jeg skulle op i hjertet for at synge yderligt to sange, stod det klart for mig, hvad jeg ville og skulle. Noget som igen indebar Victoria. ”Jeg håber i kan lide denne her sang alle sammen. I dag bliver den sunget i en helt speciel anledning. En andledning som i nok senere skal finde ud af. Sangen som jeg vil spille nu; Never Let You Go, vil jeg gerne synge til min kæreste, som desværre ikke er til stede med os i dag. Der er kom nogle ting i vejen, men i såfald. Jeg håber i kan lide den, og i må også hellere end gerne synge med.” Derefter begyndte jeg at spille på min guitar. I dette nummer var det udelukkende kun min guitar som var det eneste instrument, der spillede. Bandet bag mig, havde forladt scenen, så den var tom.
Mens jeg kom længere og længere ind i sangen, kunne jeg mærke tårerne løbe ned af mine kinder. Dette var vores sang. Da jeg sang, var mine tanker ikke i Milan, med på hospitalet ved Vic. Hvis jeg kunne, så ville jeg have vist hende dette specielle øjeblik. Teksten i sangen, gav mig, mens jeg sang, en idé til hvad jeg ville gøre når jeg igen kom tilbage til hotellet. Jeg ville spille sangen for hende på hospitalet. Så hun var sikker på, at jeg aldrig ville lade hende gå. At jeg ikke ville forlade hende for nogen som helst pris.
Koncerten blev så småt færdig, og da ”Baby” igen var blevet sunget, fik jeg revet min trøje af, så jeg kun havde en tanktop på, og derefter fik jeg grebet om en vanddunk. ”Mor?” kaldte jeg, men fik intet svar tilbage. Måske jeg skulle fortælle min mor, at Cait og Chris kom på uanmeldt besøg, fordi jeg havde brug for dem ved min side. Ryan havde jeg snakket med omkring det, og nyheden glædede ham. Det var dog ikke så lang tid siden de tre sidst havde set hinanden, men lang tid siden vi alle sammen havde tilbragt tid sammen. ”Mor?” prøvede jeg igen, og gik så hurtigt væk fra backstage området. Hvis jeg ikke gættede meget forkert, så stod hun sikkert stadig nede foran scenen sammen med Kenny. Måske hun snakkede med nogen fans? Kort sukkede jeg, og faldt sammen på jorden. Presset var alt for stort til mig. Jeg var ikke mere end sytten år, og kendt i hele verden. Jeg var på verdensturné med dem jeg holdt af. Noget som jeg havde glædet mig meget til, men det var som om, at glæden var gået lidt af det nu. Victoria var ikke ved min side, som jeg havde regnet med hun skulle være. Det var de samme tanker, jeg igen og igen blev ved med at tænke på. De samme tanker som fór rundt i hovedet på mig. ”Justin?” sagde min mors stemme bag mig.
Hurtigt fik jeg vendt mig en omgang, og rejste mig så op. ”Jeg hørte fra nogle af de andre, at du kaldte på mig?” fortsatte hun og trak mig så ind i et kærligt kram.
”Ja det gjorde jeg. Jeg har ringet efter Caitlin og Chris, som kommer herover. De skulle allerede gerne være på et fly herover. Vi skal hente dem i Zürich lufthavn.” Hun sagde ikke noget til det jeg lige havde sagt, og lod derved også være med at stille yderlige spørgsmål til det. Hendes læber fortrængte et lille og forsigtigt smil. ”Jeg tænkte at Victoria ville blive glad hvis de kom, siden hende og Caitlin jo også er bedste venner. Måske det kunne hjælpe lidt på at holde hende frisk, hvis de kom uanmeldt herover,” sagde jeg, og kunne så heller ikke lade være med at smile. Jeg kunne tydeligt se Victorias muntre og overraskede ansigtsudtryk for mig, når Caitlin og Chris ville komme gående med Ryan og jeg ind af døren til hendes stue.
”Hun kan ikke være andet end stolt af dig Justin, hvilket jeg også ved hun er. Alt det du gør for hende, også i denne her svære tid. Vi holder sammen som en familie, og så skal vi nok få hende rask. Uanset hvor lang tid vi så skal vente på en ny nyre til hende.” Jeg nikkede kort til det min mor havde sagt, og knugede mig så ind til hende igen. I hendes favn var der håb. Håb for at min kæreste ville overleve, og jeg vidste at min mor var med mig hele vejen. Hun ville støtte mig i alt jeg foretog mig. Koste hvad det ville. ”Jeg kom til at tænke på noget, Justin. Måske du burde fortælle Scooter, hvad der foregår. Det skylder du ham, og jeg tror nemt han kan fornemme på dig, at der er noget galt. At noget går dig på. Så jeg syntes du skal finde ham, og fortælle ham det hele til punkt og prikke,” beordrede hun mig nærmest til, men i princippet forstod jeg hende godt. Hurtigt takkede jeg min mor, med et kys på hendes kind, og så løb jeg ellers ud for at finde Scooter. Det blev så bare et større problem at finde ham. Han kunne være hvor som helst, og var som regl ret svær at finde, da han altid befandt sig de mærkeligste steder.
Tourbussen var det sidste sted jeg manglede at lede, og da jeg hurtigt havde trådt ind i bussen, fandt jeg ganske rigtigt Scooter siddende på sin seng, ved siden af sin kone Carin. ”Hej Justin,” sagde de begge to i munden på hinanden. ”Hej i to. Er det iorden jeg slår mig ned med jer? Jeg har noget alvorligt jeg gerne vil snakke med jer om.” Tøvende fik jeg det sagt, hvorefter Carin klappede på det plads hende og Scooter havde lavet mellem dem. ”Jeg kan se der er noget, som har gået dig på det sidste døgn Justin, og hvor er Victoria henne?” Scooter tog ordet som den første, og havde allerede lagt en arm om mig. Hvis jeg ikke tog meget fejl, havde han allerede regnet ud hvad der var galt. ”Hun er på sygehuset i Schweiz.
Måske har min mor fortalt det, eller nogen af de andre, men hun har fået konstateret kræft i begge sine nyrer.” Jeg sank den klump som havde sat sig fast i halsen på mig. Både Scooter og Carins udtryk ændrede sig. Deres blikke blev sørgmodige, ligesom alle de andres. ”Det er jeg ked af at høre, Justin. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg fået koncerten her til aften, aflyst.” ”Jeg har snakket med Victoria om det, hvilket jeg også tilbød. Altså at aflyse den, men som i nok ved, så er hun altid så stædig, og insisterede på, at jeg ikke aflyste den. Hun ville ikke have mig til at skuffe mine fans,” forklarede jeg. Selvfølgelig ville mine fans kunne forstå at jeg aflyste koncerten, hvis jeg fortalte dem grunden til det. Hvis jeg forklarede at Victoria havde kræft, og hun derfor havde brug for mig ved sin side, så ville de, hvis de virkelig var mine rigtige fans, kunne forstå det. Godt nok ville de blive skuffede, men koncerten skulle nok blive spillet på et tidspunkt.
Bare på et andet tidspunkt. ”Den pige er for god af sig, nogen gange,” smilede Carin og lagde, som Scotter også havde gjort tidligere, en arm om mig. Scooter var en af mine bedste venner. Han var som en storebror for mig, eller mere som en reserve far. På touren var han vores alle sammens far. Grunden til det, var jo at han ligesom var grunden til, hele mit eventyr startede. Hvis ikke det havde været for YouTube og for Scooter, så sad jeg sikkert stadig på gaden og spillede i Ontario. Så havde jeg ikke lært alle de dejlige mennesker omkring mig at kende, og havde så højst sansynligt ikke fået den dejligste kæreste, som jeg havde nu. ”Inden du forsvinder helt væk i dine tanker, Justin, syntes du så ikke vi skal finde ud af hvad vi gør angående Victoria? Hun kan ikke blive på hospitalet i Schweiz hele tiden, og vi bliver jo også nødt til at rejste videre. Der er flere dage til du skal lave koncert i Israel, så i den tid kan du godt blive i Zürich ved hende, mens scenefolkene i princippet godt kan tage til koncertstedet og begynde at sætte scenen op.
Men når de dage så er gået, og vi skal videre, hvad har du så tænkt dig, der skal ske?” sagde han, mens det fik tankerne til at køre rundt inde i hovedet på mig. Hvad havde jeg egentligt tænkt mig at gøre, når vi skulle videre? ”Det kan ikke ende med at blive min beslutning. Det er Victoria som må tage det valg.
Hvis jeg kender hende ret, så vælger hun at tage med de andre tilbage til Amerika, og fortsætter så hjem til Los Angeles. Annie og Daniel vil vel også gerne have hende hjem, hvilket jeg ved Jamilla også gerne vil.”
Jeg håbede på, at hun havde haft ringet hjem til sine forældre, Annie og Daniel, og havde fået dem fortalt det hele. De fortjente at vide sandheden, uanset hvor bekymrede de så end ville blive. ”Så er det vidst på plads. Lad os komme tilbage til hospitalet så hurtigt som muligt, så vi kan holde Victoria med selvskab,” kom det så fra Scooter, hvorefter jeg gav ham et klem. ”Tak for hjælpen i to. Jeg elsker jer,” smilede jeg og krammede så Carin. Derefter valgte vi at snakke om noget andet, hvilket betød at jeg blev inde i tourbussen sammen med dem, men turen igen gik til Zürich. Til hospitalet hvor jeg havde glemt mit hjerte. Mit hjerte som Victoria havde passet på for mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...