Held i Uheld 3 ❂ Justin Bieber

Justins "My World Tour" er i fuld gang, og som Justins kæreste, er Victoria er blevet inviteret med ham rundt i verden. Deres forhold kører som smurt, og det er som om intet kan komme i mellem dem. Justins tour, fører dem rundt i hele verden, ligefra London, til Tokyo og ned til Sidney. Dog ender turen med at slutte lidt tidligere end forventet. En uventet og forfærdelig ting sker, og hvis de ikke står sammen i medgang og modgang, igennem ild og vand, så kan det få fatale konsekvenser.. Meget fatale konsekvenser...

128Likes
776Kommentarer
25519Visninger
AA

38. Eight Letters, Three Words, One Meaning

”Vil du varme mig?” hviskede jeg mod hans bryst. Mine hænder rystede, samtidigt med, at hele min krop frøs. Jeg frøs. ”Jeg har taget tæpper med, hvis du vil have en om dig.” Et blændende smil blev sendt fra hans side. Et tæppe… Det var ikke ligefrem det jeg havde i tankerne, men et tæppe var vel fint nok. ”Måske tæppet ikke kan give mig kropsvarmen igen. Måske der skal andre metoder til,” flirtede jeg med ham.
Mine kinder blussede stille op, dog takkede jeg mørket for, at han måske ikke så det. ”Såsom hvad?” ”Det er nemmere at vise, end det er at forklare,” sagde jeg genert. Han bed sig kort i læben. En ting, som han altid gjorde når han blev genert. ”Show me,” endte han svar med at blive. Et større smil viste sig på vores begges læber. Jeg rykkede mig lidt længere op af hans brystkasse, og pressede så for tusinde gang mine læber mod hans. Følelserne fór rundt i min krop, og trangen efter min kæreste voksede sig større.
Forsigtigt åbnede jeg min mund lidt, og kunne så mærke Justin gøre det samme. Få gange lod vi kyssene udvikle sig i den retning, som vi var på hen til nu. Mine hænder kredsede rundt i Justins hår, mens hans var lagt om min ryg. Varmen spirede forsigtigt tilbage i min krop. Trods vores påklædning, bestående af nattøj, gjorde det ikke just sagen bedre. Hans hænder kørte længere ned af min ryg, og endte på det øverste af min lænd. ”Vic. Er du sikker på det her er en god idé?” Siden jeg så tit havde afslået ham, når han havde lagt op til noget, hvorfor skulle han selvfølgelig ikke også afslå mig? Sukkende trak jeg mig fra ham, men blev dog liggende på hans mave. Jeg valgte ikke at svare ham. ”Det var ikke sådan ment, Shawty.”
”Hvordan var det så ment Justin? Det er fint, hvis du ikke vil. Jeg forstår. Nogen gange er det bare svært for mig, at holde sig væk fra dig, og siden kræfterne ikke har været der for mig, det sidste stykke tid, på grund af sygdommen, har jeg vel bare lyst til lidt tid med dig. Men det er fint. Lad os snakke,” kom jeg til at sige, måske lidt for irriteret. Nogle gange løb følelserne bare af med mig. ”Jeg vil jo bare ikke skade dig, og lade dig gøre noget, du senere vil fortryde. Kan du ikke forstå det? Dengang jeg havde planlagt denne her aften for os, denne romantiske stund, havde jeg ikke i sinde at det skulle udvikle sig til dette. Jeg havde regnet med, at vi skulle kigge på stjerner sammen, snakke om vores liv og dele minder og interesser.”
”Så du siger selv, du ikke har lyst til det? Så du siger rent faktisk at du fortryder det jeg lagde op til før, og at…” Jeg stoppede hurtigt mig selv. Nogle gange skulle jeg ikke lade mit mindre vilde temperament løbe af med mig. ”Justin jeg… Undskyld. Glem hvad jeg sagde. Jeg mente det ikke. Som du selv sagde til mig tidligere, inden sygdommen, så er jeg tiltrukket af dig. Det er utroligt vi altid kommer op og skændtes om sådanne småting. Kan du huske Valentines dag? Der skete der akkurat det samme. Vi skændtes og bagefter… Ja du husker det vel,” sluttede jeg af, både med brændende og rødmende kinder, men også med skyldfølelse. ”Kan jeg bede dig om den samme ting, som du bad mig om sidste gang, dette her var tilfældet?” Kort nikkede jeg som svar på hans spørgsmål. Et spørgsmål, som fik mig til at storsmile og glemme alt om både tid og sted. ”Kys mig,” hviskede han stille, og lod sine læber strejfe mine.
Glædeligt kyssede jeg med, som var Justin og jeg de eneste på denne jord. ”Bare du ved at jeg elsker dig, uanset hvad andre siger, og uanset om jeg nogen gange flipper mere eller mindre ud. For det gør jeg. Jeg elsker dig. Men jeg har en idé. Lad os kigge på stjerner. Lad intet ødelægge denne romantiske aften, som du har planlagt. End ikke mine humørsvingninger, som jeg jo til tider får.”
En sidste gang kyssede jeg ham, hvorefter jeg så rullede ned på siden af ham.
Blidt lagde han sin hånd om min, og placerede den så på et bankede sted på hans bryst. Stedet hvor hans hjerte var. ”Jeg elsker også dig, Shawty. Og jeg undskylder også. Det er vidst min skyld at du flippede. Men det hører vel med til de tider jer piger har, her i teenageårene.” Han fik mig til at grine. ”Du behøver ikke ligefrem at køre i det. Men vil du høre en hemmelighed?” hviskede jeg stille mod hans bryst, hvor mit hoved lå. Det var tydeligt at høre bankene fra hans hjerte. En lyd som gjorde mg tryg og godt tilpas. ”Du ved jeg altid vil høre, det du har at sige. Lige undtagen hvis det har noget at gøre med at forlade mig,” svarede han. Den sidste sætning endte dog med at blive en lav mumlen. ”De ord ved du godt du aldrig kommer til at høre. Aldrig. Men hemmeligheden er, at jeg altid har været fascineret af stjerner. De er så smukke, og selvom der er flere millioner af dem, er hver eneste speciel. Ligesom du er. Du er som én af de mange stjerner. Ens med alle de andre drenge, men alligevel så unik og speciel. Du skiller dig klart ud fra mængden. Måske fordi du har taget mit hjerte med storm? Men det derfor jeg elsker stjernerne. De minder mig om dig, søde. De er smukke, men kan ikke altid se det, før de har fået det fortalt tusinde gange, og så lige yderligt en million gange. Akkurat ligesom dig. Du er dejlig Justin,” indrømmede jeg rødmende. Hans gav stille min hånd et klem. ”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Godt nok har jeg millionvis af fans verden over, en dejlig familie, dejlige venner og en dejlig kæreste, men aldrig, aldrig, har noget sagt sådanne smukke og rørende ord til mig. Stjernerne har også altid fascineret mig, måske fordi de også minder mig om dig?” Endnu en gang rødmede jeg. Det skete altid, når han sa gde noget sødt til mig.
”Jeg har faktisk en ting til dig, smukke.” For første gang i lang tid, havde han kaldt mig for ”smukke.” Det var altid søde, Shawty eller noget i den stil. Men en gave? Til mig? Jeg hadede når han brugte sine penge på mig, for slet ikke at sige, når han købte dyre ting til mig. ”Det havde du altså ikke behøvet. Jeg har ikke noget til dig. Hvis jeg havde vidst at du havde en gave, så havde jeg også k..” ”Ssshh Shawty. Ikke sig noget. Jeg håber du kan lide den,” afbrød han, ved den klassiske løsning, med at lægge to fingre for mine læber. Han rakte ud efter en noget, og gav mig så en lille æske i hænderne. Først de smukke roser og så dette? ”Du frier ikke vel?” spurgte lamslået om. Ikke at jeg troede han gjorde, da vi begge ikke var ældre end sytten, men var det ikke også tidligt nok at blive gift? ”Jeg frier ikke, søde. Åben den nu. Den har et budskab indgraveret.” Hurtigt kyssede jeg ham, hvorefter jeg forsigtigt åbnede æsken. Den smukkeste sølvring viste sig for mig. Foran havde den to store diamanter smedet sammen i ét hjerte. Sikkert en diamant for Justin og jeg. Som han havde sagt, var der noget indgraveret i ringen. Fire korte sætninger, som fik mig til at bryde sammen af lykke.
”Hvor er den smuk Justin. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige… Jeg er helt mundlam. Åh hvor jeg dog elsker dig. Bare jeg kunne give dig igen. Bare jeg havde råd til at give dig noget lige så smukt,” hvinede jeg med mine læber presset mod hans. Lykken overspejlede sig i mine øjne, mens Justins strålede ligeledes.
”Den smukkeste ting jeg nogensinde kunne drømme om at eje er allerede mit. En dejlig og vidunderlig pige som jeg elsker at bruge min tid med. Du er det mest kostbare jeg nogensinde kunne drømme om at eje.”
Justin tog stille ringen på min venstre ringfinger, hvorefter han blidt kyssede den. Mine hænder lod jeg ramme hans hår, mens hans ene hånd kørte op under min nattrøje. Den anden var så fint placeret på det nederste af mine hotpants. ”Husk altid på det der er indgraveret i ringen. Aldrig vil det forandre sig. Det vil være en løgn, hvis det nogensinde ændrede sig. Mine følelser bliver kun stærkere og stærkere som tiden går.” ”En romatikker, vil du altid være Justin. En ting som jeg elsker. Ligesom jeg elsker dit hår, sit smil, den måde du bider dig nervøst i læben på når du bliver genert, den måde du sender mig flirtende blikke, når du kærtegner min kind, når du kysser mig, eller når du lader din hånd løbe langs min krop. Dog overgår det ikke hvor meget jeg elsker dig.”

Mere forelsket end nogensinde før, tilbragte Justin og jeg natten ude under åben himmel, og under de smukke stjerner. Som lyste de ned på kun os to. Aldrig ville jeg give slip på Justin. Aldrig ville jeg lade ham gå, eller såre ham. Altid ville jeg elske ham, som han ville elske mig.

Fire sætninger havde jeg altid med mig. Fire sætninger som stod indgraveret i ringen jeg havde fået af Justin, efterfulgt at hans navn. Fire sætninger som for mig, var mere end bare sætninger, ord og bogstaver. Sætninger som udtrykte mere kærlighed end jeg nogensinde havde oplevet før, og sikkert også end hvad jeg nogensinde ville komme til at opleve.

Fire sætninger samt et navn, som for altid ville være gemt dybt inden i mig. Ord som aldrig ville blive glemt, og som jeg ville høre gang på gang, af den person jeg elskede mest af alle personer i verden. Den dreng som ejede mit hjerte fuldt ud, og som aldrig ville kunne erstattes af nogen – Justin.

Indgraveret i ringen stod der:

Eight Letters, Three Words, One Meaning = I Love You
- Din Justin
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...