Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9091Visninger
AA

22. Mandag....

’’Sofie, du skal op nu’’, jeg vendte rygge til Rachel som sad på min seng, og prøvede på at vække mig. ’’Sofie’’, ’’nej, jeg vil ikke’’ gryntede jeg og gemte mig hoved under tæppet. ’’Hvis du ikke står op nu, så henter jeg Alex!’’ truede hun mig med, og jeg vågnede lige pludselig på, og skyndte mig op, ’’jeg er vågen nu!’’ sagde jeg højt, og Rachel kunne ikke lade være med at grine. ’’Jeg går ned og laver noget morgenmad, så skynd dig lidt’’, ’’jaja’’ nikkede jeg, og gik hen til mit skab. - Hvad skulle man tage på, på sin ’første’ skoledag? - Jeg fandt et par hullede shorts, en form for sort undertrøje som jeg skulle have under en løs og lidt kort t-shirt. Jeg tog det på, tog noget mascara på, og gik neden under, for at få morgenmad. ’’Godmorgen’’ smilede jeg og gik hen mod køkkenbordet, ’’Godmorgen’’. Jeg satte mig ved siden af Alex, som jeg plejede, og hældte appelsinjuice op i mit glas. ’’Glæder i jer?’’ spurgte Rachel ivrigt, og Alex og jeg nikkede, ’’ja.. lidt måske’’ sagde jeg stille, og tog en bolle. Selvfølgelig glædede jeg mig.. men jeg var bare rimelig nervøs for, hvordan min klasse ville behandle en som mig. En dansker som mig, der kommer fra et land, langt, langt væk, og Alex var garanterede også nervøs, for det var også hans første skoledag, på en ny high school, fordi han flyttede. ’’Det skal nok gå’’ smilede Rachel og tog en mundfuld af sin te. ’’Hvordan kommer i der hen?’’ spurgte Joey, ’’øh.. går eller cykler, regner jeg med’’ sagde Alex, og kiggede på mig, mens jeg nikkede. ’’Vi kan godt cykle’’ smilede jeg, først til Alex og derefter til Joey, og han nikkede. Jeg havde fået en cykel af dem, sådan en rigtig ’amerikaner cykel’, og jeg elskede den. Den var gul, men mega fed!

Jeg tømte glasset, ’’tak for mad’’ smilede jeg, og gik over med mine ting. ’’Tror du vi skal have noget med?’’ råbte jeg ude fra køkkenet, og blev svaret af Alex, ’’bare tag en taske med’’, ’’okay’’, og jeg løb oven på, og ind på mit værelse. Hvad for en taske skulle man tage, en skulder taske, min pink eastpak rygsæk eller min sorte fjällräven rygsæk? Og det endte med fjällräven. Jeg fandt også et penalhus og proppede det med blyanter, viskelædere og kuglepenne, og mere havde man nok ikke brug for, på sin første skoledag? Jeg tog det med ned, og kiggede på uret, 07:30, og vi skulle møde kl. 08:00. Men det tog kun 15 min. at gå der over, og omkring 8 min. at køre der over på cykel, så vi havde god tid.

Jeg stod ude i gang og var ved at tage mine ballerinaer på, da det bankede på døren, og jeg åbnede den. ’’Hej…… Justin?’’, ’’Hej søde’’ smilede han og krammede mig. ’’Hvad laver du her?’’ spurgte jeg forvirrede, og tog den anden ballarina på, og samlede min rygsæk op, og tog den på. ’’Jeg ville bare sige held og lykke.. også ville jeg spørge om jeg skulle køre dig… jer i skole?’’ smilede han, og jeg rystede på hoved, ’’Hvor er du dum. Du skulle jo ligge der hjemme og sove nu!’’ smilede jeg og roede ham i håret, og gik forbi ham, udenfor og så at hans bil holdte og ventede. Jeg gik hen til min cykler, og fiskede mine nøgler frem, ’’jeg køre bare i skole.. men tak’’ smilede jeg og låste min cykel op. Justin trak på skulderne og gik hen til mig, ’’så køre jeg bare ved siden af dig’’ smilede han, gav mig et klask i røven, og gik grinene hen mod sin bil. ’’Hvor er du ond!’’ råbte jeg af ham, men kunne ikke lade være med at smile, ’’jeg ved det!’’ grinede han tilbage, og satte sig ind i sin bil. – Justin og jeg, havde fået et fantastisk forhold. Vi kunne ikke undvære hinanden, det var umuligt for os. Vi elskede hinanden, og intet kunne skille os ad. Intet. Jeg havde også fået et meget godt forhold til Ryan, Chaz, og især Chris. Chris var en af de dejligste personer jeg nogensinde havde mødt, men der var intet imellem os (bare rolig). Vi er som søster og bror. Caitlin var jeg blevet meget gode veninder med, og jeg havde også mødt Payton, Payton Rae, Caitlins’ bedste veninde, og hun var mega sød, og venlig og vi vare også blevet… okay veninder, hvis man kan sige det sådan. Brogan og jeg, ja, det var som om vi altid havde kendt hinanden, og hun var helt klart, en rigtig, rigtig god veninde. Også Christian… jeg var officielt blevet hans offer! Han drillede mig konstant (på den gode måde)… men så er det jo også godt at jeg kan klare den slags. Men eller så er han mega dejlig, og vi er blevet rigtig gode venner, selv om der er lidt aldersforskel. Men hvad fanden… han var som en storebror for mig.. - Jeg puttede nøglerne ned i min taske igen, og steg op på min cykel, og lod den trille stille ned af mod vejen. Jeg stoppede lige ved siden af Justins’ bil og råbte, ’’kom nu Alex’’, ’’jaja, jeg kommer nu’’ råbte han tilbage, og kom hoppene ud, imens han prøvede på at få sin ene sko på. Da han havde fået den på, gik han hen til sin mountainbike, låste den op, og cyklede hen til mig. ’’Sådan’’ smilede han. ’’Hej Alex’’ smilede Justin, og det gav et lille sæt i Alex, ’’hvor kom du fra?’’ spurgte han forvirrede, og stirrede på Justin og derefter på mig. ’’Jeg har vært her hele tiden’’, ’’nårh, men… øh.. hej så’’ smilede han og kiggede undrende på mig, og jeg begyndte at køre. Alex kom hurtigt op til mig, og Justin kørte på vejen ved siden af, og havde vinduet, mod mig, helt åbent, og snakkede, som en sindssyg. ’’Jeg tror bare jeg lader jer være i fred, og så køre jeg bare’’ smilede Alex, og overhalte mig. ’’Vi ses på skolen. Jeg venter på dig!’’ råbte han, og snart var han væk. ’’Hvad skal du i dag?’’, spurgte Justin efter 10 sekunders stilhed… den dreng kunne bare ikke tåle, at der var stille i 10 sekunder, ’’ikke noget…. tror jeg? Hvorfor?’’ sagde jeg stille og kiggede på vejen. Det var underligt at der ikke var nogen mennesker. Kun en bil en gang imellem, en der gik tur med sin hund, og en enkel gammel dame der kom cyklende forbi. Ud over det var der ingen. ’’Du kan godt huske, at Scooter ringede en dag, ikke?’’ sagde han, og jeg kiggede på ham og nikkede, ’’jo?’’. ’’Han vil jo gerne møde dig’’ smilede han og rystede på hoved, ’’ja?’’ sagde jeg undrende og smilede et forsigtigt smil. ’’Vil du med ud til ham.. i dag?’’ smilede han, ’’ja’’ sagde jeg måske lidt for højt, og smilede stort. Så ville jeg endelig komme til at møde ham. ’’Men, altså Scooter kom til at fortælle det til Ryan, som så fortalte det til Kenny… så de kommer også’’. Jeg rystede en gang på hoved, og stirrede på ham, og han grinede højt. Skulle jeg møde..dem? Tænk det skete for mig.. men altså, jeg havde mødt Justin, Ryan, Chaz, Chris, dem alle sammen, så jeg burde være forberedt på det! ’’Er det okay?’’ spurgte han, og kiggede forventningsfuldt på mig, og jeg nikkede, ’’godt så. Så kan jeg komme og hente dig fra skole?’’, ’’okay’’ smilede jeg, og jeg glædede mig allerede.

’’Jeg bliver nød til at parkere her’’ sagde Justin, da vi holdte 50 meter væk fra skole. Jeg stoppede, og gik op på fortovet, så han kunne parkere. Da han havde parkerede, fandt han nogen solbriller, og en cap og tog det på, inden han gik ud, og sagde farvel til mig. Han gik hen imod mig, imens han smilede, og da han kom hen til mig, lagde han hans arme omkring mig (Jeg havde stilet min cykel så den ikke væltede, også jeg kunne gå fra den). Jeg lagde mine arme omkring ham, og kunne ikke lade være med at smile, ’’held og lykke’’ sagde han stille og smilede stort. Jeg fniste, ’’tak’’. Han gav mig et hurtigt kys på kinden, og slap mig, og kiggede hurtigt rundt. ’’Jeg bliver nødt til at køre nu’’ sagde han hurtigt, og smilede. Han gik langsomt hen mod hans bil, og satte sig ind (han havde stadig vinduet rullet ned). Jeg kiggede nede af vejen, også en flok piger, der stirrede på mig, og jeg kunne se at hviskede. Jeg kiggede forstående på Justin, og han smilede, ’’præcis’’ mumlede han, ’’men hvornår skal jeg hente dig?’’, ’’jeg skriver’’ smilede jeg, og tog min cykel, og satte mig op på den. Han nikkede og startede bilen, ’’vi ses.. smukke’’. Han vinkede og drejede ud på vejen, og kørte, imens jeg vinkede efter bilen. Jeg kørte hen mod skolen og jeg så pigerne fra før, de kiggede undrende på mig. Da jeg kørte forbi dem, gloede de på mig, som om jeg var et eller andet misfoster der kom kørende forbi dem, men jeg smilede bare til dem og håbede på at de ikke ville spørge mig om Justin.
Jeg hoppede af cyklen, og trak den hen til skolens’ cykelskur og låste min cykel. Jeg kiggede forvirret rundt, ind til jeg fik øje på Alex, der stod og snakkede med Katy. Jeg gik hen til dem, og lod mærke til at folk kiggede, når jeg gik forbi dem. Var der noget galt med mig? Havde jeg en plet på mit tøj? Eller sad min make-up af lort til? Det kunne ikke være en plet, for der var ikke nogen, og jeg havde tjekket min make-up lige før vi tog af sted… men hvad var det så? ’’Hej’’ smilede jeg og gav Katy et kram, ’’hej’’. Vi stod lidt og snakkede, da jeg lagde mærke til at der stod gruppe drenge, 5 meter væk fra os, og grinede og skubbede rundt med hinanden, og kiggede på mig. ’’Hvorfor kigger alle på mig?’’ sagde jeg nervøst på maste mig ind til Alex, ’’Fordi du er så lys i huden, du har helt lyst hår, totalt blå øjne, høj, de har nok regnet ud, at du ikke kommer ’her fra’?!’’ smilede han og lagde en arm om min skulder (det skal lige siges, at jeg er mega lys i huden, og det er svært for mig at få noget farve..så). ’’Jamen, der er da mange der kommer fra andre lande her.. er der ikke?’’, ’’næh, ikke rigtigt’’ sagde han stille, og rystede på hoved. ’’Og for det andet, så er du jo også mega pæn’’ smilede Katy, og jeg rystede på hoved, ’’det kan godt være… men de kunne da i det mindste glo lidt mindre’’ smilede jeg og Katy grinede, ’’det kunne de’’. Jeg kiggede igen over på drengene, der var syv, og en af dem, blev skubbet hen imod mig, så jeg kiggede hurtigt på Alex, og Katy, som stod og snakkede om et eller andet. ’’Hej’’, jeg vendte mig hurtigt rundt, og kiggede på ham der var blevet skubbet hen til mig, og så de andre stå lidt bag ved ham, og stod og grinede. ’’Øh.. Hej?’’ sagde jeg stille, og kiggede over på Katy som, kiggede på mig med store øjne. ’’Hvad laver sådan en smuk pige som dig, her?’’ smilede han, og rykkede tætter på mig, og jeg tog et skridt tilbage, ’’hvad tror du?’’ sagde jeg forsigtigt, og kiggede op på ham, og han smilede stort. Han var faktisk ret pæn. Høj, kort mørkhåret, og en lille smule brun, altså sådan en pæn brun farve. Mørke øjne, også så han ud til at have mange muskler. ’’Skal du gå her?’’ sagde han med en anden tone, lidt nysgerrig i det. ’’Ja’’ nikkede jeg. ’’fedt… jeg hedder Kevin’’ smilede han, og rakte hans hånd ud efter mig, og jeg tog imod den, ’’Sofie’’ smilede jeg, og slap hans hånd. ’’Sofie… Flot navn’’ smilede han, ’’tak’’. En af han venner kom frem og skubbede ham lidt væk, ’’jeg hedder Michael’’ smilede han, og vi gav hinanden hånden. Og da han havde gjort det kom alle de andre også og skulle sige hvad de hed, ’’jeg hedder Ken’’, ’’jeg hedder Will’’, ’’jeg hedder Philip’’, ’’jeg hedder Sebastian’’ og jeg hedder Lewis’’. ’’Hej’’ smilede jeg nervøst, til dem alle sammen da de stod på en række foran mig, og smilede til mig. - Michael var tynd, høj, grønne øjne, brunt, kort og en lille smule krøllet hår. Ken var en meget bredde skuldre, meget høj, mange muskler, lyst og meget kort hår, og blå/grønne øjne. Will, var lidt mindre en mig, normal, brunt strit hår, og grønne øjne. Phillip var en lille smule højere end mig, havde ray ban briller på, mørkebrunt, næsten sort hår, med massere af voks i, og han var ret tynd. Sebastian var mørk i huden, kort mørke brunt hår, lidt højere en mig, og med chokolade brune øjne. Og Lewis, har lyst hår, som var klippet, ligesom Chris’s hår, høj, tynd, og mørke brune øjne. Der var ingen af dem der lignede hinanden, på nogen måde. - ’’Det var hyggeligt at møde, dig, men vi bliver nød til at gå, men vi ses senere’’ smilede Kevin, og gik sammen med de andre. ’’Hej hej’’ smilede jeg, og kiggede over på Katy. ’’Er du klar over hvem du lige har snakket med?’’ måbede hun, ’’ja… Kevin, Michael, Ken, Will, Philip, Sebastian, og Lewis?’’ sagde jeg forvirrede. ’’Ja, de mest populæreste drenge på hele skolen!’’ sagde hun højt, ’’Især Kevin... han er den populæreste.. og han kaldte dig smuk!’’ måbede hun. Jeg stirrede på hende. Det kunne ikke passe det hun sagde, det kunne det ikke, og jeg rystede på hoved. Men hun nikkede bare, med store øjne. ’’Skal vi ikke finde vores klasse?’’ afbrød Alex os, og tog os i hænderne og trak os med inden for.

Vi fandt vores klasse, og gik ind i. Der var ingen der inde, så vi fandt bare et bord og satte os ved det. Vi sad lidt og vidste ikke rigtig hvad vi skulle sige. Jeg tror vi alle sammen var lidt nervøse for hvad der kom til at ske.
Klokken blev otte, og det ringede. Klasse var blevet fyldt med teenager, og alle snakkede højt, og grinede, men der blev helt stille da vores lærer kom ind af døren. Hun var lav, med mørkt hår, som var sat i en hestehale. Hun havde mørke øjne, meget tynd, og er i 20’erne. ’’Godmorgen’’, ’’Godmorgen’’ svarede vi hende, og hendes smil var kæmpe. Også startede timen, med at vi skulle fortælle om os selv, og ellers var det en afslappet dag, hvor vi lærte hinanden, og vores lærer at kende, også fik vi også vores første bøger. Meget stille og rolig, og det gik bedre en forventet. Jeg havde fået snakket med en masse i den nye klasse, og de virkede flinke. De syntes det var vildt sejt at jeg kom fra Danmark, og de ville hele tiden høre om hvordan der så ud, hvordan der er, også ville de også høre hvordan man for eksempel sagde: ’’Hej jeg hedder ____’’, også prøvede jeg på at lære dem at sige ’’rød grød med fløde’’, det gik ikke så godt, men vi fik da grinede en hel del.
(Det skal liges siges at min klasse er den klasse jeg skulle have engelsk med, for det er jo det fag vi skal have mest. Og jeg havde også mødt mine andre ''klasser'', hvis man kan sige det på den måde, for jeg skulle jo have engelsk med nogen, og f.eks. matematik med nogen andre).
Da vi var færdig med den sidste time, pakkede jeg mine ting sammen, og gik udenfor, sammen med Alex, og Katy. ’’Det gik da meget fint’’ sagde jeg lettede, og de nikkede. Jeg fandt min mobil frem, ’Jeg har fri nu :-) .… Savner dig :-*’ skrev jeg og sendte den til Justin. ’’Hvem skriver du med?’’ spurgte en nysgerrig stemme bag mig. ’’Min bedste ven’’ smilede jeg og vente mig om, også at det var Angela og Tiffany, to piger fra min nye klasse, som jeg havde snakkede ret meget med, og de virkede rigtig søde –( Angela havde sort hår, meget tynd, og havde briller (ikke sådan nogen nørdet eller grimme briller.. men sådan nogen pæne nogen, og hun var faktisk ret pæn), og Tiffany, havde lyse brun hår, normal, og havde fregner, hen over næsen, og en lille smule over kinderne ) -. ’’Uhh. Er han lækker?’’ fnisede Tiffany, med et stort smil, ’’meget!’’ smilede jeg stort, og de grinede. ’’Hvor lang tid har i kendt hinanden?’’ smilede Tiffany, og jeg så hurtigt over på Alex og Katy, der var totalt optaget af hinanden, og deres fingre der flettede sig ind i hinanden, ’hvor sødt’ tænkte jeg, og vendte tilbage til Tiffanys’ spørgsmål, ’’nogen uger’’ smilede jeg. ’’Hvordan ser han ud?’’ smilede Angela stort og gav et lille hop på stedet, at bare spænding, ’’Brunt hår, de fantastiske øjne jeg nogen side har set, de dejligste læber, på højde med mig, tynd, og i det hele taget bare perfekt’’ smilede jeg, og rødmede let. ’’Nurrh, hvor sødt! Har i noget kørende eller?’’, ’’ja… måske?’’ smilede jeg og kunne ikke lade vær med at grine. ’’Har i kysset?’’ spurgte Tiffany højt, og smilede stort, og jeg nikkede, ’’lidt… måske’’ fnisede jeg, og Angela og Tiffany fnisede også, ’’hvad hedder den heldige fyr så?’’, ’’Justin’’ sagde jeg lidt nervøst, men smilede alligevel. ’’Justin’’ gentog Tiffany, ’’som jeg har forstået det, er han optaget.. men har han så nogen søde venner?’’, og jeg nikkede, ’’han har nogen rigtig søde venner!’’ og jeg så dem begge to lyse op. ’’En dag, så præsentere du os altså lige for dem! Okay?’’, og nikkede forsigtigt.
*Dyt dyt*, jeg kiggede ned på vejen, og så at Justins’ bil holdte der, og jeg skyndte mig at give Angela og Tiffany et kram, ’’jeg bliver hentet nu’’ smilede jeg og gik hen til Alex og Katy, ’’skal du gå nu?’’ spurgte Alex og kiggede ned på bilen, og jeg nikkede, ’’må jeg ikke låne din cykel?’’ spurgte Katy og jeg gav hende nøglerne, og gav hende et kram. ’’Vi ses. Ha' det godt søde’’ smilede hun, og jeg gav Alex et hurtigt kram, ’’vi ses, tyk’sak’’ smilede jeg, ’’farvel, selv tyk’sak’’ grinede han, og gav mig et lille ekstra kram. Da jeg skulle til at gå, tog Tiffany fat i min arm, ’’er det ham?’’ spurgte hun, og kiggede ned på bilen, og jeg nikkede, ’’sejt’’ smilede hun. ’’Ha' det godt’’ sagde Angela og Tiffany i kor, og vinkede, og jeg vinkede igen. Da jeg kom ned til bilen, kiggede jeg bag ud, og næsten alle stod og pegede på bilen, og stirrede på den, og derefter på mig. Jeg satte mig hurtigt ind, og åndede lettet op. ’’Hej smukke’’ smilede han og trak mig ind i et kram, og gav mig et lille kys på kinden. ’’Hej søde’’ smilede jeg, og tog min sikkerheldsele på. ’’Er det gået godt?’’ smilede han, og kørte ud på vejen. Jeg nikkede, ’’det var fint’’, ’’hvem var det du stod og snakkede med?’’, ’’to piger fra min klasse. Angela og Tiffany’’ smilede jeg holdte øje med hans ansigtsudtryk. Han nikkede, ’’er de søde?’’, jeg sukkede, ’’hey, det var ikke ment på den måde, vel? …. Du ved godt, jeg kun har en, jeg har et godt øje til’’ smilede han og blinkede med det ene øje, til mig, og jeg kunne ikke lade vær med at grine. ’’Jo.. det har jeg fornemmet… ej, men de er rigtig søde’’ smilede jeg til ham, og han smilede igen. ’’Når men glæder du dig?’’, jeg nikkede, ’’er du nervøs?’’ og jeg rystede hurtigt på hoved. Jeg var faktisk ikke nervøs, jeg var bare spændt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...