Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9077Visninger
AA

31. Justin - ikke Justin Bieber.

*JUSTIN’S SYNSVINKEL*
’’Så er det op!’’ råbte Ryan, imens han hoppede rundt i seng. ’’Smut Ryan’’ mumlede jeg og puttede mig ind til Sofie, mens Sofie mumlede et eller andet uforståeligt. ’’Hvis det skal være på den måde! Men det her er i altså selv uden om! Ikke sig’ at jeg ikke advarede jer, når i er ved at tæske mig!’’ sagde Ryan, og ti sekunder efter, hældte at en flaske vand i hoved af os. ’’RYAN!!’’ skreg Sofie, og satte sig hurtigt op, så mit hoved bumpede ned på sengen. ’’Idiot!’’ råbte hun, mens hun sprang op og løb efter Ryan ud af døren. Jeg rejste mig hurtigt, og fulgte efter dem – Ryan, den taber, skulle ikke komme godt fra det her! -. Men allerede da jeg kom ud af bussen, og ud på den parkeringsplads, havde Sofie fået fat på ham, og var ved at ’’tæske’’ ham. ’’Sig undskyld!’’ sagde Sofie, halv grinende, men på samme tid bestemt. ’’Aldrig!’’ grinede Ryan, og gav hende et slag på hendes arm, så det sagde ’klask’, og hun skulede ondt på ham, og løb efter ham, da han flygtede fra hende. Jeg begyndte at løbe efter dem, for at hjælpe hende, da hun tydeligvis ikke kende Ryan så godt, så hun kendt hans snedige tricks. ’’Ryan, din svans, har du aldrig lært man ikke slår på piger?’’ grinede jeg da jeg havde fået indhentede ham. Jeg tog fat i hans skuldre, og gav ham ’’tæsk’’.
’’Man skulle tro de gik i børnehave!’’ sagde Ryan (voksen Ryan) bag os, og Scooter tilføjede ’’Børnehave om igen’’, da vi havde lagt Ryan ned, og var ved at give ham ’’tæsk’’. ’’Så i tre!’’ sagde min mor, da hun kom ud af bussen. ’’Jamen se hvad han har gjort!’’ sagde Sofie, og viste min mor havde Ryan havde gjort, og hun begyndte at grine. Jeg kiggede på Sofie, da ikke jeg ikke havde lagt mærke til det før, og jeg kunne ikke lade vær med at grine – det lod til at hun, ikke havde haft vandfast mascara på, og for at sige det lige ud; hun lignede en panda! -. ’’Okay, han fortjener lidt mere!’’ grinede min mor, og Sofie gav han et kæmpe ’klask’ lige på armen. Hun rejste sig op, og forlod Ryan, der ømmede sig, og mig, der trillede rundt på jorden af grin, på jorden og gik med Pattie. ’’Lær det!’’ grinede jeg, og tog mig selv til maven. Ryan skulede ondt og skubbede til mig, ’’Det var snyd! To mod en – det er unfair!’’. ’’Helt sikkert! Sofie kunne have tæsket dig alene!’’ smilede jeg, mens jeg hjalp ham op. ’’Hun kunne have tæsket dig!’’ grinede Ryan, og puffede til mig. ’’For resten… Hvordan går det med jer?’’ smilede han, og jeg kiggede på Sofie, som gik et stykke længere fremme, og grinede med min mor. ’’Det kunne ikke gå bedre!’’ smilede jeg stolt, og kiggede efter hende. ’’Ja… Der var vidst nogen der fik noget i går, hva’?’’ grinede Ryan og skubbede til mig, ’’Hvad mener du?’’ svarede jeg hurtigt, kiggede væk, så han ikke kunne ikke se mig smile stort, ved tanken om i går. ’’Jeg tror godt du ved hvad jeg mener!’’ grinede han, ’’Hey man! Jeg er din bedste ven!’’ sagde han og jeg kiggede på ham. ’’Sandt… Men hvor ved du det fra?’’ spurgte jeg, ’’Jeg gik forbi jeres værelse i går aftes, og skulle til at banke på, fordi jeg skulle spørge Sofie om noget, men…’’ grinede han, ’’Jeg hørte lyde!’’. ’’Nej vel?’’ spurgte jeg, og jeg kunne mærke mine kinder blive helt varme, og jeg lignede helt sikkert en tomat i hoved lige nu. Ryan nikkede stort, og grinede videre, ’’Hvor er du bare en spade!’’ sagde jeg, og skubbede til ham, men kunne ikke lade være med at grine. ’’Hvad griner i af?’’ spurgt Sofie, da vi kom op til hende. ’’Det er nok bedst du ikke ved det!’’ forsikrede jeg hende om, og Ryan og jeg grinede i kor. ’’Er det nu dig igen Ryan!’’ spurgte hun, og det resulterede i, at vi begyndt at grine mere, ’’Det er fristende – Du ser jo helt okay ud og du er helt flink, men Justin er min bedst ven, så nej, jeg gider ikke sgu alligevel ikke blandes ind i det der!’’ svarede Ryan, og grinede videre. ’’Hey!’’ sagde jeg og lade min ene arm omkring Sofie’s liv, og trak hende ind til mig, ’’Lagde du lige an på min dame?’’ spurgte jeg, men kunne ikke lade være med at smile. ’’Okay? Jeg tror aldrig jeg skulle have blandet mig ind i den her samtale!’’ smilede Sofie, og kiggede på mig. ’’Nej… Men hvis du virkelig godt vil vide, hvad den handler om, så kan jeg da godt fortælle det!’’ tilbød Ryan, og jeg rystede på hoved, ’’Jeg tror det er bedst Sofie ikke ved det! – Du dør hvis hun får det af vide!’’ svarede jeg Ryan. Jeg kiggede igen på Sofie, som kiggede forvirrede på mig, men jeg smilede bare, og nussede forsigtigt hendes hår, som svar. Vi gik efter de andre, da en af mine sikkerhedsvagter, kom hen til os, og skyndt på os. Vi gik ind på vores hotel, og fandt vores værelser.

Jeg smed en af Sofie’s tasker på gulvet, og gik hen og smed mig på sengen. ’’Jeg går lige ud, og fjerner det værste’’ smilede Sofie, og pegede på hendes mascara. Jeg nikkede som svar, og bumpede mit hoved ned på sengen.
*Bank bank*. Jeg kiggede op, og kom ud af min lille drømmeverden – det vil sige, min drømmeverden om Sofie og jeg, hvor jeg i mit hoved var ved at planlægge en lille overraskelse.
’’Jeg kommer!’’ råbte jeg, og jeg gik over og åbnede døren. ’’Hey Alfredo!’’, ’’Hey Justin! Hvad så? – Hvordan går det?’’ smilede Alfredo stort, og vi gav hinanden et kram. ’’Fantastisk! Kom ind’’ smilede jeg og jeg lukkede døren efter ham. ’’Så… hvordan går det med koncerterne? Er der nogen vilde fans?’’ spurgte Alfredo, og han satte sig ned på en stol. ’’Det går faktisk ret godt! Koncerten i går, gik vildt godt – helt klart en af de fedeste koncerter, ind til videre. Og fansene er crazzzzy her for tiden!’’ smilede jeg, og satte mig på sengen. Han nikkede, ’’Hvad med kæresten?’’ smilede han større, og kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg kunne langsomt mærke varme i min kinder brede sig, jeg rømmede mig, lagde mine hænder i mit skød, og lænede mig en anelse frem. ’’Fantastisk’’ indrømmede jeg, og jeg kiggede smilende op på ham. ’’Hvor er hun?’’, ’’Hun er faktisk med, her på tourné! Hun er lige ude på badeværelset.. Ryan hældte en flaske vand i hoved af os!’’ grinede jeg stille, og Alfredo grinede med, ’’Typisk Ryan!’’. ’’Så… går det, hun er ikke besværgelig?’’ smilede han, og jeg grinede: ''Overhoved ikke''. ''Jeg må indrømme. du har scoret godt!!'' sagde han og blinkede med det ene øje. ''Ja, hun er præcis det jeg har ledt efter - Just my type'' smilede jeg, og rødmede. ''Hvordan mødte i hinanden?'' spurgte han, og jeg begyndte at fortælle om min fødselsdag. ''Men det var sgu heller ikke så nemt, at score hende'' indrømmede jeg, og smilede.
’’Hvad mener du? Du er sgu da selveste Justin Bieber, man! Du burde da kunne scorer hvem som helst!’’. ’’Ja… Jeg ved hvad du mener. Men problemet ved hende er, at for det første; hun har sine principper! Og man skal helt bare gøre hvad hun siger, eller i hvert fald blive nogenlunde enig med hende, det vil sige, at i starten, hvor vi lige havde mødt hinanden, kyssede vi et par gange – hun synes det var godt, men det gik for hurtigt, og at vi skulle vente, og hun ville bestemme hvor lang tid.
For det anede; da vi så endelig havde ventede, og jeg spurgte hende, om vi skulle være kærester, du ved?’’ sagde jeg, og Alfredo nikkede. ’’Så var hun ikke sikker!’’ sukkede jeg, og han spærrede øjnene op, ’’Var hun ikke sikker?’’, ’’Nej’’ sagde jeg, og rystede på hoved. ’’Men på en måde kan jeg godt forstå hende!’’ indrømmede jeg, og kiggede ned. ’’Jeg har jo så travlt med mine ture, og min karriere – så det er svært at finde tid hvor vi kan være sammen, for hun har jo også sin skole at tænke på, også har hun jo også et liv, med hendes venner og ’’familie’’. Og for det anede, hun er her jo kun et år….’’ sagde jeg stille, og jeg kunne mærke sorgen brede sig i min krop, og den var ved at drive mig til vanvid. ’’Hvad mener du med, at hun kun er her et år?’’ spurgte Alfredo. Jeg sank en klump, og kiggede forsigtigt op, ’’Hun er udvekslingsstudent. Har jeg ikke fortalt dig det?’’. ’’Nej… Hvor kommer hun fra?’’, ’’Danmark’’ svarede jeg stille. ’’Fedt man! undskyld...’’ sagde han stille, da han fik øje på mine øjne, der på et sekund var blevet fyldt med vand. ’’Det gør ikke noget…’’ forsikrede jeg ham om og tørrede mine øjne, ’’Jeg bliver jo alligevel nødt til at vende mig til tanken, på et eller andet tidspunkt… ikke’’ sagde jeg stille. Og ti sekunder efter kunne jeg hører badeværelses døren gå op, og lukke igen. ’’Så fik jeg det ordnede’’ kunne jeg hører Sofies’ stemme fortælle, og jeg kunne hører skridt imod os. ’’Umm… Hej’’ kunne jeg hører Sofies’ stemme sige, og jeg kunne også hører et smil i den. ’’Hej Sofie’’ svarede Alfredo, og smilede. Der var stille et par sekunder, og derefter kunne jeg mærke hun satte sig ved siden af mig. Hun lagde hendes arme omkring mig, og gav mig et klem, ’’Hvad så søde... Hvad er der? Er der noget galt?’’. Jeg kiggede smilende på hende, ’’Ikke efter du kom!’’ forsikrede jeg hende, og det fik hende til at grine. ’’Du har seriøse humør svingninger mester!’’ smilede hun og hun nussede mit hår. ’’Hey Sofie’’, hun nikkede, ’’Hvem er jeg?’’ smilede jeg. ’’Hvorfor spørgere du mig om det så tit?’’, ’’Fordi jeg godt kan lide dit svar!’’ smilede jeg, og tog en arm omkring hende. ’’Du er Justin, en helt normal dreng, der udlever sin drøm’’ smilede hun. ’’For det tredje..’’ jeg kiggede igen på Alfredo, ’’Hun ser mig ikke som den verdens kendte sanger Justin Bieber, men som en helt almindelig Justin’’ smilede jeg til ham. ’’Måske er det også det bedste, at se det på den side’’ smilede han, og jeg nikkede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...