Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9094Visninger
AA

3. En ''ny'' familie.

’’Hej’’ smilede hende damen. - Hun var smuk, lidt mindre end mig, med lange brune krøller, og chokolade brune øjne. Ved siden af hende stod, hendes mand. Han var høj, med lysebrunt kort, men strittende hår, og blå øjne. Ved siden af ham, stod der en dreng. Jeg havde fået fortalt, at han var lige så gammel som mig, og vi skulle gå i samme klasse. Han var meget høj, omkring et hoved højere end mig.( Det skal lige siges at jeg er omkring 1.76!) Han havde brunt hår, med en masse voks i, og det sad faktisk ret godt. I det hele taget kunne jeg ikke finde en fejl! De var bare alle smukke. ’’Hej’’ sagde jeg genert, og smilede mens jeg kiggede ned i jorden. Hun rakte hånden ud og jeg tog den stille og gav den et lille tryk.’’ Jeg hedder Rachel’’ smilede hun.’’Jeg hedder Joey’’ sagde manden forsigtigt og rakte hånden ud, og gav min et lille tryk. ’’Jeg hedder Alexander…. Men du kan bare kald mig Alex’’ smilede han og tog min hånd. Han havde virkeligt et perfekt smil. Jeg smilede igen og kiggede lidt rundt. ’’Kom nu Emily… Hun bider jo ikke’’ kunne jeg høre Rachel hviske. Hun trak en lille pige, på omkring 6 år frem, bag sin ryg. Hun havde skulder lang, mørke brun, og krøllede hår. Hun havde de flottest øjne, man kan nærmest ikke beskrive dem. Det var meget mørkebrune…også ikke alligevel? . Hun gemte sig helt ind til sin mor, og trak hendes cardigan for hoved så jeg ikke kunne se hende. Jeg grinede stille, sammen med Rachel. ’’Det må du undskylde. Hun er bare lidt genert’’ smilede hun og kiggede ned på Emily. ’’Det gør ikke noget’’ smilede jeg. Der var stille i et par sekunder, men så skyndte Rachel at sige noget ’’Alex, og Joey, kan i ikke hjælpe Sofie med hendes tasker og kufferter, så gå vi ud til bilen.’’Jo’’ smilede Alex til mig. Jeg tog selv en taske og en kuffert. Mere nåede jeg ikke at tage, før Alex og Joey havde gjort det. Vi slæbte alle mine ting ud til en stor, sølvfarvet familiebil. Da vi havde fået puttede alle tingende ind i bilen. Satte jeg mig om på bagsædet, sammen med Alex og Emily. Joey satte sig, på førersædet, og startede bilen. På vejen hjem til dem, havde Rachel snakkede som en sindssyg, om alt muligt. Hun var en, der var god til at holde samtaler kørende. Alex havde bare siddet og kiggede med, mens Emily sad og kiggede i en bog, med nogen billeder i. Da Rachel endelig stoppede med at snakke, tog jeg chancen og spurte forsigtigt Emily om, hvad det var for en bog. Hun kiggede forsigtigt op, ’’Det er en med heste i’’ sagde hun genert og smilede. ’’Okay… Kan du godt lide heste’’ spurgte jeg interesseret. Og lige pludselig glemte hun alt om at være genert, og begyndte snakke, og snakke om heste. Jeg fandt ud af at hun elskede heste, og at hun også red. ’’Ved du hvad?’’ spurte jeg. ’’Nej hvad?’’ sagde hun med store øjne. ’’Jeg ridder faktiske også’’ sagde jeg stolt og smilede. Hun sad bare med stor øjne og pludselig råbte hun ’’MOR! Hun kunne jo prøve at ride på China en dag!’’ smilede hun stort.’’Narh… jeg tror altså hun er lidt for stor til China. Men hun kunne jo prøve Star’’ smilede hun til mig. Emily kiggede håbefuldt på mig.’’Hvor ikke?’’ smilede jeg til hende, og hun kunne ikke lade vær med at grine.’’ Har i heste der hjemme, eller…?’’ spurte jeg stille, Rachel.’’Nej.. men det kunne havde været skønt. Vi har dem på en gård, ikke så langt hjemme fra. Faktisk tager det kun 15 min. at cykle der over’’ smilede hun. *20 min. Efter* ’’Så er vi her!’’ sagde Emily højt. Huset var stor og hvidt med sorte tagsten, og store vinduer. Det groede store røde roser, op af huset. Det lignede nærmest et lille slot. Da vi havde båret alle taskerne og kufferterne ind, tog Emily mig i hånden og trak mig op af en trappe, hen af en gang, og åbnede en dør ind til et rimelig stort værelse. ’’Her er dit værelse’’ smilede hun og kiggede op på mig. Jeg slap hendes hånd og gik hen mod vinduet. Jeg kunne se lige ud på gaden. Der var to små piger der cyklede, så deres så lyserøde cykler, og to drenge der spillede basketball. Jeg havde fået en fantastisk udsigt. Jeg kunne holde øje med alt der skete udenfor. ’’Hvor er det fedt’’ mumlede jeg. Emily kom hen til mig, og stod og kiggede ud af vinduet. ’’Se. Der køre Alice og Emma’’ smilede hun og pegede på de to piger der cyklede ude på vejen. ’’Okay, kender du dem?’’ spurte jeg stille.’’Ja. det er mine bedsteveninder’’ smilede hun stolt, og jeg kunne ikke lade vær med at smile igen. Men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, om jeg også fik nogen gode veninder her. Måske bedsteveninder. ’’Kan du lide det?’’ jeg kiggede forvirrede rundt, og mødte Rachels’ spørgende og smukke ansigt. ’’Jeg elsker det’’ smilede jeg tilbage. Hun kunne ikke lade vær med at grine.’’Mor, må jeg godt gå ud og cykle med Alice og Emma’’ spurte Emily glad. ’’Ja’’. ’’Tak mor’’ smilede hun og løb hurtigt ud af værelset, og nedenunder. ’’Husk nu din cykelhjelm!’’ råbte Rachel. ’’Jaja’’. ’’Nårh, Sofie. Hvad siger du til en rundvisning?’’ smilede hun. ’’Det ville være rart’’ sagde jeg og kigge hurtigt ud af vinduet, og så Emily cykle rundt, på en lille lyserød cykel, med kurv og det hele. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. ’’Kommer du?’’ spurte Rachel forsigtigt. ’’Ja. Jeg kommer nu.’’
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...