Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9083Visninger
AA

14. Alex : ''.......hvor jeg dog elsker dig''

*KL.13:00*
’’Justin. Jeg tror jeg bliver nød til at tage hjem nu. Jeg har en aftale’’, sagde jeg stille, og rejste mig op fra hans seng..- jeg kom til at tænke på at jeg skulle være sammen med Katy senere - ’’Øv’’ mumlede Chris stille. ’’Så køre jeg dig hjem’’ sagde Justin hurtigt og rejste sig op. ’’Nej Justin. Det skal du ikke, jeg kan godt gå’’ smilede jeg stille. ’’Så køre jeg dig’’ sagde han bestemt, og tog min i hånden. ’’Jeg tror også jeg skal til at hjem’’ sagde Chris stille, ’’Ja det skal jeg også’’ sagde Chaz og Ryan på samme tid.
’’Øv… går i alle sammen?’’ spurte Justin stille. ’’Altså jeg har en aftale med min mor’’ sagde Chris, ’’Og jeg har en aftale med en af mine venner’’ sagde Chaz hurtigt. ’’Hvad med dig Ryan?’’ sagde Justin og kiggede håbefuldt på Ryan. ’’Jeg tror jeg skal være sammen med Justin i dag’’ smilede han stort. ’’Hvem er…….nårrh’’ sagde Justin stille, og smilede. ’’Nemlig’’ grinte Ryan. Justin trak mig mig efter sig, ned af trappen, og ned forbi stuen, og ud til bilen. Chris, Ryan og Chaz gik langsomt bag os, og var helt stille. – Det var noget nyt! – Jeg satte mig ind, ved siden af Justin, som skulle køre(selvfølgelig), og de andre satte sig ind på bagsæderne. Han kørte forsigtigt ud på vejen og begyndte at kører. ’’Hey Sofie. Du er 16 ikke?’’ sagde Justin stille, ’’Jo?’’, ’’Vil du så ikke lære at køre bil?’’ smilte han stort. Jeg trak på skulderne. ’’Altså… jeg kan ikke rigtigt bruge det til noget, når jeg skal.. hjem igen’’ sagde jeg stille. ’’Hvorfor ikke?’’ sagde Justin, og holdte godt øje med vejen. ’’Fordi, i Danmark skal man være 18 år for at få kørekort’’ sagde jeg og smilede. ’’Seriøst?’’ sagde Chris omme fra bagsædet. Jeg vente mig om så jeg kunne se på ham, og jeg nikkede. ’’Men ville du ikke godt have et kørekort?’’ smilede Justin, og kiggede hurtigt på mig. ’’Jo.. det kunne være mega fedt’’ smilede jeg stort. ’’Jamen så må jeg jo lære dig at køre bil en dag’’ sagde han, og smilede stort. ’’Mener du det?’’ sagde jeg højt og kiggede på ham. ’’Hvis det er okay med dig?’’ smilede han og kiggede på mig, med et glimt i øjet. ’’Åh, tak Justin’’ sagde jeg og gav ham et hurtigt kram, selvom det er lidt svært, når man sidder i en bil, og man er spændt fast. Han grinede stille, ’’det var så lidt’’. ’’Vi kan begynde… hvad siger du med i morgen?’’, spurgte han og kiggede hurtigt på mig. ’’Jo…Ja, det kan vi godt’’ smilede jeg stort. ’’Godt så. Så henter jeg dig kl. halv et’’. Jeg nikkede, og kunne ikke lade vær med at smile. Tænk jeg skulle lære at køre bil. Hvor fedt! ’’Må vi komme og se på?’’ spurgte Chaz. Jeg vente mig om, ’’øhh…’’, jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle sige til den. Det ville bare være så pinligt, hvis jeg kørte galt, eller kørte ind i et eller andet. ’’Du kan også komme og hente os’’ sagde Chris hurtigt og grinte. Jeg kiggede nervøst på dem. ’’Det kunne jeg vel’’, sagde jeg til sidst, og sukkede. ’’Fedt! Jeg tager kamera med’’ grinede Chris. Jeg kiggede bedende på ham, men han rystede på hoved, og smilede stort. Jeg lænede mig tilbage i sædet, og lukkede øjnene, og håbede på, at de ville glemme kameraet i morgen. Men hva’ fanden, hvad kunne gå galt?

’’Så Chaz’’ sagde Justin hurtigt og stoppede bilen. Chaz sprang ud af bilen, ’’Hej hej. Ses i morgen venner’’. Han stod lidt og vinkede, mens vi kørte videre.
’’Bor du her?’’ sagde jeg stille og kiggede på Chris og derefter på det meget store hus vi holdte foran. ’’Ja. Kan du lide det?’’ grinede han, og jeg nikkede. Han smilede stor. Jeg kiggede mig lidt omkring. Det var som om jeg havde vært her før? Nu viste jeg det! Det er jo nogle gade efter mig. Sammen gade som Katy bor på. ’’Hey Chris, kender du mulig vis en der hedder Katy, som bor over i det der hus?’’ sagde jeg og pegede på Katys’ hus som var et lille stykke væk. ’’Ja… kender og kender. Jeg er da nogen gange sammen med hende. Men jeg er mere sammen med hendes tvillingebror, Kenny’’ svarede han. ’’Katy er min bedste veninde’’ smilede jeg stolt. ’’Når så du er hende Sofie, hun har snakket så meget om’’ smilede han. ’’Det er jeg højt sandsynligt’’ svarede jeg. ’’Hvor bor du enligt’’ smilede han. ’’Jeg bor nogle gade væk’’ sagde jeg og smilede. ’’Sejt. Du kan komme så tit du har lyst’’ sagde han og åbnede døren, og gik ud. ’’Det gør jeg’’ sagde jeg hurtigt. Justin vinkede, og begyndte at køre. Jeg vinkede og han smilede. ’’Dejlig dreng’’ sagde jeg stille, og kiggede på Justin. Han grinte let. Jeg havde helt glem at Ryan stadig sad omme på bagsædet. Jeg kiggede om på ham, og han smilede til mig. ’’Hvad er der?’’ sagde jeg forvirret. ’’Ikke noget’’ smilede han. Jeg rystet forvirret på hoved, da bilen stoppede igen. ’’Bor du her?’’ sagde Ryan og rullede vinduet ned, så han kunne kigge ud. ’’Ja’’ svarede. ’’Sejt’’ hviskede Ryan, og jeg kunne ikke lade vær med at grine. ’’Hvorfor er det så sejt?’’ sagde jeg stille og kiggede på ham. Nu når man kiggede sådan ’rigtigt’ på ham, var han enligt ret lækker…. men alligevel ikke min type. Overhoved ikke. ’’Min tante bor lige over for’’ sagde han. Jeg kiggede over på det røde hus, lige over for. ’’Er Amy din tante… og er Dan din onkel…. Og Max?’’ sagde jeg stille. ’’Min Max?’’ sagde jeg stille. ’’Hvad mener du med ’Din Max’?’’ sagde Justin hurtigt, og kigget undrende på mig. ’’Altså, avis drengen Max… en af mine rigtig gode venner’’ sagde jeg stille og kiggede på Justin og derefter Ryan. ’’Det kan da godt være? Mørkt hår, med massere af voks i, lysebrune øjne… bøsse’’ grinede Ryan stille. ’’Ja’’ grinede jeg. ’’Seriøst. Kender i hinanden?’’ spurgte Ryan med store øjne. Jeg nikket ivrigt, ’’sejt’’ sagde han højt, og jeg kunne ikke lade vær med at grine. Jeg kiggede på Justin igen, og åbnede derefter døren. Justin sprang ud af bilen, og løb hen til min dør og rakte hånden ud efter mig. Jeg tog den forsigtigt og smilede. ’’Jeg følger hende hen til døren’’ sagde Justin usikkert og kiggede på Ryan som nikkede, og fniste. Justin gav ham hurtigt dræberblikket, men kunne ikke lade vær med at smile. Vi gik langsomt hen af den lille ’sti’, hen mod døren. Vi flettede vores fingre, og jeg kiggede forsigtigt på Justin. Han smilede stort, og jeg kunne ikke lade være med at smile igen. Da vi kom hen til døren, stod vi lidt og bare kiggede på hinanden. ’’Tak’’ sagde Justin stille, og trak mig ind i et kram, og jeg krammede igen. ’’Tak for hvad?'' sagde jeg stille, og trak mig lidt ud så jeg kunne se ham, men vi holdt stadig om hinanden. ’’Tak for alting’’ sagde han stille og rødmede let. ’’Selv tak’’ hviske jeg og gav ham et til hurtigt kram. Vi trak os væk fra hinanden igen, og jeg bakkede lige så stille op mod døren, imens jeg vinkede. Han bakkede også og vinkede. Jeg åbnede døren, og stod, og kiggede efter hans bil der langsomt kørte væk, og derefter gav et lille dyt. Jeg lukkede døren, og lænede mig op af døren, og sukkede lykkeligt, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg gled ned af døren, og bare sad der og kiggede smilende ud i luften, og jeg kunne ikke få Justins’ smukke ansigt ud af mit hoved. ’’Hvad laver du Sofie?’’, og kiggede forskrækket op på Alex, som stod og kiggede undrende på mig. ’’Øhhh… ikke noget?’’ sagde jeg hurtigt. Han rakte en hånd ud efter mig, og hjalp mig op. ’’Har du haft det godt?’’ spurgte han og smilede stort. Jeg nikkede ivrigt, og vi gik langsomt ind i stuen. ’’Jeg har savnet dig’’ sagde han pludselig. ’’Jamen jeg har jo ikke vært væk i særlig lang tid? Faktisk kun et døgn’’ sagde jeg forvirret. ’’Ja, Men det er bare ikke det samme, når du ikke er her’’ smilede han og kiggede mig på mig. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, ’’hvor er du sød’’ sagde jeg stille og gav ham et hurtigt kind kys. Vi satte os i ’vores’ lille sofa. Der sad vi altid. Vi sad lidt og kigget på hinanden, da han sagde : ’’hvad har du så lavet?’’, og jeg begyndte at fortælle om mine nye venner, pudekampen, Ryan, Chaz, Chris og ikke mindst Justin. ’’Hvad gjorde dig og Justin?’’ sagde Alex højt, da jeg fortalte om vores…. Kys. ’’Alex, det sker ikke igen… vi har lavet en aftale’’ , ’’alligevel’’ sagde han stille og surmulede. Jeg tog fat i hans hage, og løftet hans hoved op. ’’Du må ikke være sur på mig… Alex’’ sagde jeg stille og kiggede ham dybt i øjnene. ’’Men det er jeg’’ sagde han stille. ’’Hvorfor?’’, ’’Fordi…. Jeg sagde jo du ikke skulle gøre det’’, ’’det gjorde du ikke Alex’’, ’’jo jeg gjorde… sådan næsten’’ sagde han stille. Jeg kiggede ned, og tog hans hånd, ’’du må ikke være sur…. Jeg kan ikke holde ud, at du er sur på mig. ’’Det er jeg heller ikke’’ sagde han stille og gav mig et kram, og han blev ved med at holde mig. ’’Jamen du sagde jo lige du var sur på mig?’’ sagde jeg forvirrede. ’’Jamen… det er jo umuligt at være sur på dig’’ sagde han og trak sig væk, og kiggede smilede på mig. ’’Du er tosset’’ smilede jeg og rodet i hans hår. ’’Men Sofie. Lad nu vær med at gøre noget dumt, ikke?’’ , ’’Jeg kan da prøve’’ sagde jeg. Han kunne ikke lade vær med at grine, ’’Åh Sofie. Hvor jeg dog elsker dig’’
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...