Love in U.S.A. {JB}

“Sometimes you don’t miss the person, you miss the memories you shared with them.........” (år 2011 - 2012)
Sofie er en helt almindelig teenager, der kommer fra Danmark. Hun skal til U.S.A i et år, for at være udvekslingsstudent. Alt går perfekt - hun elsker hendes ''nye'' familie, og hun har de mest fantastiske venner.
Men en dag ændres hendes liv totalt...

Hun skal med til en familie-fødselsdag, som hun ikke regner for det helt store. Men det viser sig, at denne fødselsdag ændre hele hendes fremtid og liv. Hun møder den dejligste dreng i hele verden, som hun med det samme forelsker sig i.
Hendes liv er som en drøm... Men kommer alt til at gå som forventet? Og ender det med den store kærlighed?

23Likes
203Kommentarer
9077Visninger
AA

18. Alene tid med Justin...

Jeg så på Emily, hun sov allerede. Jeg aede hende på kinden, og trak hendes tæppe over hende, og rejste mig. Jeg gik hen til døren, åbnede den, og satte den på klem. Jeg stod lidt og kiggede på døren, da jeg hørt en stemme bag mig, ’’jeg vidste ikke at du kunne synge?’’. Jeg vente mig om, og kiggede på Justin som smilede, og tog min venstre hånd. Jeg svingede hænderne lige så stille frem og tilbage mellem os, og smilede, ’’kan jeg synge?’’, ’’øh, jaer? Du synger helt vildt godt!’’ sagde han, og kiggede forvirrede på mig, som om det var verdens dummeste spørgsmål. ’’Mener du det?’’ smilede jeg stort, - jeg havde aldrig fået afsvide at jeg sang godt… men det var nok også fordi jeg gik og sang for mig selv, og ikke sang i offentligt, sådan foran andre – ’’ja. Har du gået til noget kor et eller andet?’’, ’’nej, jeg går bare og synger for sjov, og fordi jeg elsker at synge’’ smilede jeg, og han kiggede forbløffet på mig, ’’er du helt sikker?’’, ’’ja?’’ sagde jeg forvirrede. Han smilede stort, ’’utroligt’’.
’’Er der mere jeg ikke ved om dig?’’ spurgte han og vi gik langsomt hen til trappen, og ned til stuen. ’’Der er meget du ikke ved om mig’’ forsikrede jeg ham om, og vi satte os ned i den sofa, vi havde siddet i før. ’’Så som?’’, ’’hmm... jeg elsker at danse..’’ og sådan forsatte jeg i lang tid, med at fortælle alt muligt om mig. ’’danser og synger?’’, ’’ja’’, ’’fedt’’ sagde han og smilede stort. Jeg grinede stille, og kiggede ham dybt i øjnene. ’’Vidste du godt, at du har utrolig smukke øjne?’’ spurgte jeg uden at fjerne mit blik fra dem. Han smilede stort, ’’det har jeg hørt noget om… men jeg vidste ikke helt om jeg skulle tro på det’’, ’’men det har du’’ sagde jeg, rødmede og bed mig selv i læben. ’’Vidste du… at… du er utrolig smuk?’’ spurgte Justin mig, og han rødmede. Jeg rødmede endnu mere, og gemte mit ansigt i mine hænder.
(Det skal lige siges at vi sidder lige over for hinanden, i skrædderstilling). Han tog min hænder væk fra mig ansigt, og kiggede smilende på mig, men jeg lukkede hurtigt øjnene hårdt i igen, så han ikke kunne se mig, imens han holdte mine hænder. ’’Sofie’’ han grinede, og jeg bøjede mig forover, og gemte mig endnu mere, ’’jeg er her ikke!’’ grinede jeg. ’’Sofie’’, ’’neeeej’’, vi grinede begge to, og han prøvede på at få mig til at kiggede på ham, men jeg ville ikke. ’’Sofie’’, han lagde mig ned på sofaen, og satte sig oven på min mave, og holdte mine arme med hans ben. ’’Sofie kig på mig’’, ’’nej jeg vil ikke’’ grinede jeg, imens jeg vred mig, og prøvede at slippe væk… det gik bare ikke så godt. ’’Justin, du er tung!’’ grinede jeg imens jeg drejede mit hoved frem og tilbage, for han ikke skulle få fat i det med sine hænder… for det prøvede han nemlig på. Han fik mig. Han holdte mit hoved mellem sine hænder, ’’Sofie, åben nu dine øjne’’. Jeg åbnede dem langsomt, og så hans smil blev større og større. ’’Sådan’’ sagde jeg. ’’Perfekt’’ smilede han… stort. ’’Okay nu har du set mine øjne. Hvad så nu?’’ spurgte jeg. ’’Hmm…’’ , ’’du kunne jo gå af mig… du er ret tung’’ sagde jeg. ’’Nej.. jeg sidder faktisk ret godt’’ smilede han, ’’Justin.. du er tyk’’ grinede jeg. Han slap mit hoved, og løftet op i sin t-shirt, ’’siger du at jeg er tyk’’ grinede han stille. Jeg gjorde det med vilje… han havde en af de flotteste mave jeg nogensinde havde set, og han var faktisk ret tynd. Og jeg indrømmer gerne: min bedste ven, har den bedste mave. ’’Du suger maven ind’’ grinede jeg, ’’nej jeg gør ikke. Og du kan selv være tyk’’ grinede han igen. ’’Hey.. jeg er ikke tyk. Se selv’’ sagde jeg og skulle til at løfte min t-shirt op så han kunne se min, men jeg havde glemt, at han sad oven på dem, så jeg ikke kunne bevæge dem. ’’Du sidder på mine arme, så jeg kan ikke vise dig den’’ sagde jeg og prøvede på at vride mig fri, men gav op. ’’Så kigger jeg da også bare selv’’ sagde han, og løftede sin røv, og trak min t-shirt op, og stoppede lige før min bh startede. ’’Jaer.. okay.. du er faktisk tynd’’ indrømmede han, og ja.. jeg er faktisk lidt tynd. ’’Det var jo det jeg sagde’’ sagde jeg højt om smilede. Han satte sig igen på min mave, uden at trække min t-shirt ned igen. ’’Du glemte at trække min t-shrit ned igen’’ sagde jeg og smilede stort, ’’og jeg gjorde det med vilje’’ smilede han stort, og placerede hans hænder på hans lår. ’’Justin… hop ned fra mig’’ grinede jeg, og begyndte at dreje mig rundt, og prøvede på at vippe ham af. ’’Nej jeg vil ikke’’ grinede han. Jeg vippede, frem og tilbage, og til sidst mistede han balancen, og væltede ned på gulvet med et stort bump. Uheldigvis havde han grebet fast i mig, og jeg var trillede med ned, og landede oven på ham. Han grinede helt vildt, og jeg tror aldrig jeg har hørt ham grine så meget, ’’gjorde det ondt?’’ spurgte jeg, og blev lidt nervøs for om han var kommet til skade. Han grinede højere, imens han rystede på hoved, og det tog jeg som et nej. Jeg begyndt også at grine, uden af flytte mig.

Da vi efter hånden havde grinede færdig, spurgte han mig, ’’ligger du godt?’’ imens han smilede stort. Jeg lå oven på ham, så hvis nogen kom også på os lige nu, ville de garanterede misforstå det, ’’ja. Du er utrolig blød’’ sagde jeg, smilede, og lagde mig lidt længere ned på ham, og lagde mit hoved på hans bryst. Jeg kunne høre hans hjerte banke, og da jeg rykkede på mig så jeg bedre kunne høre det, begyndte det at banke endnu hurtigere, jeg grinede let, ’’hvad er der?’’ spurgte Justin, og han tog hans hånd, og kørte den igennem mit hår, ’’dit hjerte banker hurtigere når jeg bevæger mig’’ sagde jeg og kiggede smilende på ham, og lagde mit hoved ned igen. Jeg lå lidt og lyttede til hans hjerte der bankede, jeg elskede det, ’’du lever’’ sagde jeg efter noget tid, og han begyndte at grine. Han havde lagt sine arme omkring mig, og holdte fast om mig, som om han aldrig ville give slip. Vi lå der, helt stille, og bare lyttede til hinanden vejrtrækninger, og jeg lyttede til hans hjerterytme, og jeg lagde slet ikke mærke til at han havde placerede sine hænder på min røv. ’’Hva’ Justin..’’ sagde jeg og kiggede op på ham, ’’ligger dine hænder behageligt’’ smilede jeg, og kunne ikke lade vær med at grine. ’’Ja. Det er dejligt blødt’’ sagde han og gav dem et lille klem, ’’hey du’’ grinede jeg og gav ham et lille prik i siden. Han smilede stort, ’’hvad er der? Må jeg ikke gøre sådan her?’’ sagde han, og gjorde det igen. ’’Nej!’’ smilede jeg, og satte mig op på hans mave… eller måske lidt længere nede end hans mave.
Han satte sig også op, så jeg gled ned på hans lår, også sad vi ellers der og smilede til hinanden. Justin smil forsvandt, sådan lige pludselig, og han kiggede ned, ’’hvad er der?’’ spurgte jeg og tog en hånd under hans hage, og løftede den op, så jeg kunne se ham i øjnene. ’’Det er bare… er du klar over hvor svært det er at vente over 3 uger?’’, når ja… vi havde jo en aftale. Vi skulle vente over 3 uger. Hvor ville det blive svært. ’’Ja. Jeg troede godt jeg kunne overleve.. men nu har jeg indset hvor svært det vil blive’’ sagde jeg stille og bed mig selv i læben. ’’Jeg troede ikke du havde det på samme måde’’ sagde han og smilede til mig. For at være helt ærlig.. så var jeg faktisk ret forelsket i min bedste ven, og jeg ville ønske at vi aldrig havde lavede den aftale, for jeg elskede ham, og jeg ville være sammen med ham for altid, hvis det kunne lade sig gøre. Vi sad lidt og bare kiggede på hinanden, da jeg pludselig kom i tanke om noget jeg havde tænkt på i lang tid, ’’hey. Jeg har gået og tænkte på en ting. Kunne du og jeg, Chris, Catlin, Christina, Brogan, Ryan og Chaz, ikke lave et eller andet.. sjovt sammen en dag?’’ spurte jeg ivrigt, og han smilede, og jeg kunne se han var med på ideen. ’’Hvad med…. Øh… har du nogen ideer?’’ spurte han, jeg tænkte lidt og så kom jeg på verdens bedste ide, ’’vi skal da ud og køre i gokarts, i sådan noget racehall noget’’ sagde jeg højt og smilede. ’’Tør du godt det?’’ spurgte han, og smilede. Jeg så skuffede på ham, ’’selvfølgelig tør jeg det. Jeg har faktisk prøvet det før! Jeg er MEGA god til det’’ smilede jeg stort. ’’Jamen så skal vi da ud og køre i gokarts en dag… jeg glæder mig til at tæve dig’’ smilede han stort. Jeg så ’surt’ på ham, ’’jeg vil væde med at jeg vinder over dig’’ smilede jeg og rakte hånden ud efter ham, og et tegn på at vi skulle vædde. ’’Jeg tager imod udfordringen. Hvad vinder man?’’, ’’hmm… jeg vil have en slush ice hvis jeg vinder’’ sagde jeg og smilede, ’’så vil jeg også have lov til at betale dit kørekort, når du får det’’ smilede han og tog min hånd. Jeg så måbende på ham, ’’var?`’’ sagde jeg højt, med åben mund, og kiggede på ham, som om han var sindssyg. ’’Jeg vil betale dit kørekort nå du får det!’’ sagde han igen, og hans smil blev større, ’’jamen’’ sagde jeg og rystede på hoved. ’’Sofie. Du skal ikke prøve på at sige mig imod, for så… placere jeg min røv oven på din mave…. Igen’’ sagde han og smilede. Jeg rystede på hoved, ’’du er altså ikke helt normal’’, sagde jeg, smilede, og roede ham i håret. Han grinede, og roede i mit hår. - Jeg trorede ikke på det vi lige havde væddet om. Selvfølgelig skulle han ikke betale mit kørekort, hvis jeg nogenside fik et -.
Jeg kiggede over på uret, 00:10, ’’wow.. hvordan kan tiden gå så hurtigt?’’, ’’fordi du har det sjovt?’’ gættede Justin, og smilede. Jeg strakte mine ben, og kiggede smilende på ham. Hvor jeg dog elskede når han smilede til mig. Jeg lænede mig frem mod ham, og krammede ham, ’’hvorfor krammer du mig?’’ spurgte han forvirrede, ’’det fik jeg bare lige lyst til’’ sagde jeg, og jeg kunne mærke hans arme omkring mig. Han grinede stille, ’’hvor er du sød’’ jeg trak mig lidt væk fra ham, og lagde mine arme omkring hans nakke, ’’jeg ved det’’ smilede jeg stort. ’’Vil du ikke med udenfor?’’ spurgte jeg til sidst, for jeg trangt seriøst til frisk luft. ’’Jo. Jeg trænger til noget frisk luft’’ sagde Justin, og jeg rejste mig op fra ham. Han rakte en hånd efter mig, og jeg hjalp ham op. Han tog sin arm omkring mit liv og vi gik udenfor. ’’Se stjernerne’’ sagde jeg og pegede op på himlen, og han nikkede. Vi gik ned bagerst i haven hvor der hang en stor hængekøje. Jeg lagde mig, ned, og han lagde sig ved siden af mig, imens jeg trak tæppet, jeg havde haft under den ene arm, over os. Jeg lå på ryggen, og det gjorde han også. Vi lå og kiggede på stjernerne, ’’se et stjerneskud’’ sagde han og pegede op himlen, og jeg så det, ’’så må du ønske’’ sagde han og smilede til mig. ’Jeg ønsker at…. Jeg vil få et fantastisk år, og at Justin… elsker mig’ tænkte jeg og smilede til ham, ’’sådan’’. ’’Hvad ønskede du?’’ sagde han og smilede, ’’hvis jeg siger det, gå det måske ikke i opfyldelse’’ smilede jeg, og tog hans hånd. ’’Øv’’ sagde han, og så skuffet ud. Jeg strøg ham over panden, med min pegefinger, ’’vil du virkelig, virkelig gerne vide det?’’ spurgte jeg, og han smilede stort, og nikkede. Jeg kiggede alvorligt på ham, og sagde stille, ’’jeg ønskede at… jeg ville få et fantastisk år, og…’’ der stoppede jeg, og kiggede genert ned, så han ikke kunne se mit ansigt, ’’og.. hvad?’’ spurgte hans nysgerrigt. ’’Og at du… elsker mig.. for jeg… jeg elsker dig’’ sagde jeg næsten lydløst, men jeg tror alligevel han hørte det, for der blev helt stille. Jeg kunne mærke hans hånd under mig hage, og han løftede min hoved op, og han kiggede mig direkte i øjnene.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...