Når uventet kærlighed blomstrer

Denne novelle handler om Amy som har mistet sin bedste og eneste veninde. Hendes liv er mørkt og trist, men det skal ændrer sig, da hun en dag løber ind i personen som er grund til Anna ville forlade jorden. Pludselig begynder en uventet kærlighed at blomstrer.

12Likes
89Kommentarer
4639Visninger
AA

7. Kapitel 7

Min mor sad ude i det skønne vejr. Jeg hoppede begejstret ned af det sidste trin på trappen og ud til hende. Hun vente sig imod mig, hun havde et smil på læben. ’Godmorgen’ sagde jeg frisk. ’Sikke frisk du er, det er da dejligt at se du er så glad Amy!’ Hendes stemme var lidt betænksom, men hun var glad, det kunne jeg se. Vi sad lidt, og talte, om hvad vi skulle bruge den første dag i paradis på. Jeg var fast besluttet på, at skulle ud og se alting. Jeg skulle ud og se hele kvarteret i det dejlige vejr.

Solen brændte i mit ansigt. Måske var det slet ikke en god ide, jeg havde fået. Mine fødder var allerede begyndt at blive tunge. Jeg traskede af sted. Hvert skridt føltes som et helt maraton. Jeg blev lettet da jeg så vores vejskilt. Der kom en pige gående imod mig. Hendes shorts sad lidt løst på hendes utrolig tynde ben. Hun havde mørkt glat hår hængende ned til skuldrende. Hele hendes ansigt lyste op i et smil. Hendes bøjle glimtrede om kap med solen. ’Hejsa! Du må være en af de nye der er flyttet ind?’ hendes stemme var lidt skinger. ’Ja det mig’ Jeg tror jeg lød lidt usikker. Hun kiggede lidt undskyldende. Jeg smilede, og hun gengældte med et til kæmpe smil. ’Jeg hedder Shay. Jeg bor 2 huse fra dig’ Der var noget specielt ved hende, hun var ikke gudesmuk, men hun havde en utrolig smuk udstråling. ’Amy. Så kan du måske vise mig hvor jeg bor, er stadig ikke helt sikker’ Hun grinte. Hendes latter var sød. Det mindede mig lidt om fuglekvidren. Vi faldt i snak. Hun inviterede mig til noget fest, hun åbenbart skulle holde samme aften.

’Så er jeg hjemme igen’ Sang jeg, da jeg havde stillede mine sandaler. Jeg småløb hen til køleskabet efter noget vand. Igen spredte der sig et pludseligt smil over mine læber. Det var en bladning af glæde, rus og tanken om Shays kvidrende grin. Jeg fløj ovenpå. Jeg havde en ny funden energi, og jeg valgte at den skulle bruges til, at få lidt styr på mit værelse. Kuffert efter kuffert. Jeg prøvede at få hængt alt tøjet flot op. Fik stillede mine sko pænt på række. Det hele var perfekt. Jeg tog mig selv i at løbe lidt dagdrømmende rundt i det store skab. Det var en drøm.
Igen hørte jeg stemmer ude foran mit lukkede vindue. Den ene lød bekendt. Jeg åbnede lydløst vinduet. Det var min mor. Hun havde egentligt heller ikke svaret, da jeg var kommet hjem. Hun stod, og grinte med en mørkhåret kvinde. Hun havde et bredt venligt smil. Min mor lyste af lykke. Endnu en ting, der fik mig til at smile. Nabokvinden så lidt bekendt ud, men kunne ikke sætte navn på. Jeg skiftede hurtigt til min lyseblå bikini. Den helt mint blå, klædte min brune farve godt. Jeg nappede hurtigt min IPod på vej ned af trappen.

Jeg proppede høretelefonerne i mine ører, og lod musikken spille. Numrene flød sammen, det skyldtes nok trætheden der var kommet blusende. Hans stemme i mit øre, klumpen i min mave, anspændt. Alt var ikke perfekt. Jeg havde bare skubbet det til side. Hans blide stemme mindede mig om det. Jeg så Justins hårde blik for mig, hvordan han havde fulgt tåren falde ned af min kind, hvorefter han bare gik. Uden ord. Jeg kunne mærke mine hænder begyndte at ryste. Det var ikke vrede, det var mere en usikkerhed. Den måde han havde opført sig på. Hvorfor kunne han ikke bare smutte ud af mit hoved?!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...