Når uventet kærlighed blomstrer

Denne novelle handler om Amy som har mistet sin bedste og eneste veninde. Hendes liv er mørkt og trist, men det skal ændrer sig, da hun en dag løber ind i personen som er grund til Anna ville forlade jorden. Pludselig begynder en uventet kærlighed at blomstrer.

12Likes
89Kommentarer
4635Visninger
AA

16. Kapitel 16

’Mooooar?’ Mit spørgende råb gav genklang i det lydte hus. Intet svar. Jeg prøvede igen. Hun kom til syne ude i køkkenet. Hun var tydeligvis i gang med at svare mig da hun fik øje på mig. ’Wauw Amy, hvor ser du bare smuk ud!’ Hun sagde det helt drømmende og tog sig til hovedet. Hendes øjne kørte op og ned af mig igen og igen. Det var godt nok lang tid siden jeg sidst sådan havde klædt mig pænt på, men sådan en reaktion havde jeg ikke lige regnet med. Jeg nærmede mig hende og trak hende ind i et kram. Jeg var så lykkelig og taknemmelig. ’Jeg er så glad for, at vi flyttede herop mor. Jeg elsker dig’ Jeg blev helt rørt. Jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde sagt det til hende meget længe. Alt for længe. Jeg havde bare taget hende for givet. Glemt hende. ’Jeg elsker også dig min skat’ sagde hun og hev sig ud af min knugende favn. Hun stoppede igen op og iagttog mig. Hun kiggede på mig med et lumsk smil. ’Jeg skal altså lige have et par billeder af dig, i det der!’ Hun pegede på mit tøj.

Mine øjne var helt ømme af de mange billeder hun havde skudt af. Blitzens lys fik mig igen og igen til at tænke på Justin. På hvordan hans fan ville tage alt det her. Hvordan pressen ville forfølge mig. Jeg tænkte igen på Justin. Tanken af ham fik mig til at slappe af. Så længe han ville stå ved siden af mig igennem alt det her, var jeg ligeglad med alt andet. Det kunne bare komme an. ’Så’ Min mor smilede tilfreds, mens hun kiggede ned i kameraret. Ringeklokken blev trykket i. Jeg kiggede hurtigt på det store ur der hang over køkkenbordet. 18 præcist. Jeg gik klikkende over det kolde marmor gulv ud og åbnede. Der stod han. I sit sorte jakkesæt, hans hår sad fuldkommen perfekt. Hans øjne var mørke og smukke. Han havde et knyttet armbånd om venstre hånd. Jeg smilede så stort min mund gav mig lov til. Han rakte mig en rød rose, han havde haft gemt på ryggen. Jeg tog om rosen, men ikke ud af hans hånd. Jeg trådte ned fra dørtrinenet, ned til ham. Jeg gik helt ind til ham. Vores læber mødtes. Blidt, men fuldkommen perfekt. Han lyste op i et smil. Jeg tog langsomt rosen ud af hans hånd. Jeg trådte igen ind i huset. Jeg rakte drømmende rosen til min mor, som grinte over at jeg var så langt væk.

’Amy du ser fuldkommen… Du ser helt… wauw’ Han kunne vidst ikke finde de rigtige ord. Han kiggede op og ned af mig igen og igen. Jeg fniste af ham. Han fik mig til at rødme. ’I lige måde’ Fik jeg genert frem. Vi gik hånd i hånd ud mod vejen. Han blev ved med at holde min hånd, da jeg steg ind af bil døren. Hvor var han dog dejlig. Jeg trak min kjole med mig. Han satte sig ind på fører sædet. ’Okay, hvad er det vi skal?’ Jeg sagde det overgearet. Det var ikke engang for sjovt. Jeg var virkelig spændt. Siden jeg var taget hjem fra ham i dag, havde hundrede af fine små sommerfugle blafret rundt i min mave. Han svarede ikke. I stedet bøjede han langsomt sit hoved mod mit. Ganske langsomt. Placerede sine fuldkomne læber mod mine. Han trykkede dem tættere og tættere ind til mine. Jeg kunne hører hans åndedrat. Han blev ved. Jeg stønnede lavt. Næsten lydløst. Vi var så tæt. Som en. Jeg trak mig langsomt ud af os. Jeg kiggede ham dybt i øjnene. Han smilede stort. Gud hvor jeg dog elskede det smil.

Her sad vi. I den fineste lille hvide pavillon. Roserne kravlede op af dens sider. Himlen var lyserød og lilla. Solen var rødgløden, og varmede os stadig en smule. Den kastede det smukkeste genskin i havet, som pga. af himlens smukke farve, selv var blevet helt lyserød. Her sad vi. Fik serveret det dejligste mad. Vi grinede og kærligheden fløj omkring os. Jeg kiggede dybt i hans øjne, som også var farvet af himlens glans. Vores hænder lå sammen på midten af bordet. Flettet sammen. Det var den perfekte overraskelse. Jeg ville elske at tiden sad fast. Aldrig kunne rykke sig igen. For her var alt perfekt. ’Amy du skal bare vide at du er en fantastisk pige! Du gør mig utrolig glad… du gør mig på en eller anden måde hel’ Han kiggede ned da han sagde det sidste. Hvor var han dog sød! ’Orgh Justin’ Jeg kunne ikke få mere frem. Min stemme knækkede. Det var meget overvældende. For en måned siden, havde jeg ikke noget liv. Nu blomstrede alt omkring mig. Tanken om hvor skrøbeligt det her måtte være, skræmte mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...