Mere mellem himmel og jord (Engle og Dæmoner)

14 årige Marcus går i 8'ende klasse, og er en populær og sjov dreng. Men da den smukke og gådefulde Melissa en dag begynder i hans klasse, forandres hans liv for altid. Ikke nok med at han er vanvittigt forelsket i Melissa, føler han også at de to har noget mere tilfældes end han lige kan sætte fingeren på.
Men Melissa gemmer på en hemmelighed, og det er op til Marcus om han vil acceptere den, og om vil acceptere sig selv. Melissas hemmelighed gælder nemlig ikke kun sig selv.

3Likes
7Kommentarer
2466Visninger
AA

6. Et uheldigt møde

"Men hvad hvis han ikke er?" Marcus standsede, og kiggede bebrejdene på Melissa. Hun havde lige insisteret på at den nye dreng var en dæmon. Marcus mente dog at det godt kunne lade sig gøre, men han var i vildrede. Man skulle vel ikke male fanden på væggen før man overhovedet kendte denne mystiske dreng.
"Jeg er altså næsten helt sikker Marcus. Jeg kunne mærke det" Hun så grundigt på ham.
Han sukkede opgivende, og sparkede til en sten. De var på vej til skoven. Og gik nu blandt almindelige mennesker, og snakkede om dæmoner. Han fnyste.
Melissa åbnede munden, men Marcus kom hende i forkøbet. "Fik du fat i hans navn?" Spurgte han.
Hun kiggede skuffet på ham. "Øv, jeg havde ellers håbet på at du havde hørt det. Jeg fik ikke fat i det. Jeg havde for travlt med at planlægge hvordan vi kan beskytte os selv mod ham." Hun fik et alvorligt udtryk i ansigtet. "Du må forstå dette Marcus. Vi kan ikke beskytte os selv mod ham ret længe. Han er farlig, og han ved hvad vi er. Han er stærkere end os. Hans krafter er mørke, og det giver en styrke du ikke vil drømme om. Ond styrke."
Marcus kunne godt se hvad hun mente. Det vidende blik den mystiske dreng havde sendt Marcus, var også ondt. Og mørkt. Han skuttede sig, og skævede til Melissa. Hun gik også i sine egne tanker. Marcus brød tavsheden.
"Vi må stoppe ham. Det skal vi."

"Hey? Sagde du ikke noget om kampen mod dæmonerne?" Marcus så på Melissa. Hun nikkede. "Jo. Og hvis den nye dreng er en dæmon, så kan kampen vel og mærket allerede være startet." Hun så ængsteligt op i himelen. "Gid jeg kunne kalde de andre engle til mig lige nu."
Marcus så spørgende på hende. "Andre engle? Hvad mener du? Hvor mange engle er der? hvor mange dæmoner er der? Er der flere dæmoner end engle? Hvor.." "Jaja, rolig nu." Melissa afbrød ham. "Der er mange englekrigere oppe i himelen. Det var mig der fik besked på at hente dig. Som sagt er du vores stærkeste kriger."
"Ja, det har jeg altså stadig lidt svært ved at tro på" Marcus gned sin pande, og kiggede ned i jorden. "Du, melissa? Kan du kun lide mig fordi at jeg er jeres stærkeste kriger?" Han kunne ikke lade hver med at vrænge lidt af det.
"Nej, selfølgelig ikke. Jeg kan lide dig lige meget hvad." Hun kiggede lidt genert på ham. Han kiggede igen på samme måde. Bag efter sad de lidt i pinlig tavshed.
"Du kan altså godt lide mig" Det var et retorisk spørgsmål, og man kunne tydeligt høre smilet i hans stemme.
"Ja" Melissa kiggede på ham med sine store blå øjne, og gik over til ham. De var nu inde i skoven, og havde stået der et stykke tid. Hun gik helt hen til ham, lagde sine hænder på hans skuldre, lænte sig forover og sagde: "Jeg kan rigtig godt lide dig" Hun smilte et lille skævt smil.
Marcus kunne mærke at han rødmede. "Ehm.." Han rømmede sig. "Jeg kan også rigtig godt lide dig."
Melissa smilede stort og pillede lidt ved sin kjole. Så hærte Marcus en lyd af sagte skridt der gik gennem skovens blade og grene.
"Sssh.. der kommer nogen!" Hviskede han, og hev Melissa med ind bag et stort træ.
De ventede med tilbageholdt åndedræt, og forventede at se en stor truende skikkelse hobe sig op foran dem.
Klassens nye dreng trådte frem, og så mere truende ud end nogensinde. Han smilede grumt.
"Når, her er i. Endelig fandt jeg jer" Hans mørke kolde øjne borede sig ind i deres, og han trådte frem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...