København.. vores sted. (JDB)

Julie er lige landet hjemme i Danmark, fra en ferie til USA. - Justin Bieber skal tilfældigvis holde en koncert den samme dag, i Danmark, København. Julie har aldrig rigtigt været den store belieber, hun kan da god lide hans musik og han er da også meget cute.. men heller ikke mere.
Men derimod Julies to andre veninder, Nadia og Amalie er store beliebers. -.. hvad sker der derefter?
(Jeg ved godt, at Justin holdte sin koncert i Herning) - og jeg er blevet inspireret af mange af jeres movellas. Så I må meget undskylde, hvis I føler at jeg har taget noget fra jeres Movella. - Det er IKKE min mening. - Julie.

21Likes
302Kommentarer
9034Visninger
AA

24. Den dreng der betyder mest.. I never let you go.

"Det' Justin" sagde Justins hæse stemme mens vi var på vej hjem, fra hospitalet. Jeg var stadig enoorm træt, så jeg lå og blundede i sædet. "Hmm? I kommer bare! Så kan I også møde Julie!" sagde han stolt. Han snakkede nok med nogle af sine venner, eller noget. Jeg ville ikke nage for meget, så jeg blev bare liggende - indtil jeg flyttede mig hen i den anden side, og lagde mig på Justins skød. Justin grinte et lille sødt grin, og lod mig ligge. Han nussede mig i håret, mens jeg bare lå og slappede af hos verdens dejligste dreng. Der var rimeligt langt fra Justins hyggelige sommerhus til hospitalet.. nok 1 time - så jeg faldt stille og roligt i søvn, mens jeg kunne høre Justins stille og rolige åndedræt som gjorde mig så tryg. Jeg kneb øjnene, og kiggede op på Justin, der var faldt i søvn. Han sad med hånden på bildøren, og havde taget kasketten ned over hovedet, mens hans anden hånd lå ved mit hoved. Han var så sød.. det var så dejligt at jeg puttede mig ind igen, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Hey Basse, vi er her nu", grinte jeg imens jeg nussede ham blidt på kinden. "Hmm" sagde han helt rundtforvirret og kiggede rundt til alle sider, indtil hans rolige blik faldt på mig - og han smilte sit fantastiske smil. "Hej smukke" grinte han og klikkede selen af.. det samme gjorde jeg. Og vi gik sammen ind i sommerhuset, mens Justin havde en arm rundt om mig - så han var sikker på at jeg ikke faldt eller noget. "Just.. jeg går bare i seng - jeg er stadig helt smadret" sagde jeg og smilte et svagt smil. "Det er helt iorden, Shawty. Jeg kommer også snart.. jeg er også træt" sagde han mens han kyssede mig på kinden. Justin var gået ud i køkkenet, og havde taget en doughnut. Mens jeg var på vej ind i soveværelset, efter min nat-rutine - så jeg Justin sidde og se Svampebob med sukker og lyserød glasur i hele ansigtet. "Sukkermus" grinte jeg og kyssede ham i panden, mens jeg trissede ind i soveværelset i shorts og en t-shirt. Jeg kunne mærke Justins blik brænde, bagfra på mig.

Jeg vendte og drejede mig i sengen, men jeg kunne ikke finde ro. Jeg var så bange for at dette anfald ville komme igen, jeg var simpelthen skræmt fra vid og sans. Jeg var så udmattet og træt, og ville faktisk bare sove - men jeg kunne bare ikke få mig selv til at lukke øjnene igen. Et lille hoved stak igennem døren, og det var Justin. "Er du stadig oppe?" hviskede han blidt. "J--jeg.. k.an ik.ike so..vve" fik jeg fremstammet, mens en masse klynk var i vejen. "Hvad er det i vejen, skat?" spurgte Justin med sin hæse stemme, mens han skyndte sig over i sengen til mig. Han havde taget silkeunderbukser og en stor t-shirt på - han var nok også klar til natten. "Jeg.." begyndte jeg.. men syntes at det var virkelig flovt og turde ikke sige det. "´Sig det nu, søde. Hvad er det?" pressede Justin mens han rykkede sig tættere på mig og omfavnede mig så kærligt. "Jeg er bare så bange for, at jeg får endnu et anfald" græd jeg ned i hans t-shirt. Den måtte godt nok være gennemblødt af snot og tårer. "Rolig.. skat - jeg er her igen når du vågner. Jeg viger ikke fra din side" smiskede hans så dejlige stemme i min øregang. Han lagde mig ned i sengen, og lagde sig ved siden af - mens han aldrig gav slip. "Justin?" spurgte jeg lavt. "Ja?" svarede Justin. "Vil du ikke synge en sang for mig?" spurgte jeg med min lille stemme, og blinkede med øjnene. "Selvfølgelig.. hvilken én?" hviskede han i mit øre og kyssede mig på kinden. "Never let you go" svarede jeg og prøvede på at lukke mine øjne. "They say that hate has been sent" hviskede hans stemme blidt, og overdøvede alle andre lyde. Selv havet, som lå meget tæt på sommerhuset, kunne jeg ikke høre. Det eneste jeg kunne høre.. var hans beroligende stemme. Jeg lukkede mine øjne stille og roligt i, mens jeg prøvede på at falde i søvn. Det var meget svært, men jeg fik til sidst overtalt mig selv, at det nok skulle blive okay, og at Justin selvfølgelig ville være der når jeg vågnede. "Drøm sødt, prinsesse" hviskede Justin blidt i mit øre, efter at han havde sluttet sangen. "Jeg elsker dig" mumlede jeg svagt og puttede mig indtil hans brystkasse. "Jeg elsker dig mere" svarede han enkelt og hægtede begge hans arme rundt om mit liv.. det var fantastisk - at falde i søvn til åndedrættet, af drengen i dit liv. Drengen der gjorde dig blød i knæene lige meget hvad han gjorde, den drengs smil der kunne lyse en hel landsby op - men også hans livsbekræftende grin, der kunne kalde på englene.
Den eneste dreng der kunne finde dit smil frem igen.. - selv i de mørkeste tider.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...