Kærlighed er den bedste medicin (JDB)

Stella Smith er en 16 årige pige, der har anoreksi. Hun mistede sin far da hun var 13 år og hendes mor arbejder hele tiden. Hun er bedsteveninder med Caitlin Beadles og rigtig gode venner med Justin Bieber, Payton Rae Burrows og Christian beadles.
Kan Stella klare sig selv, eller når hun grænsen, hvor hun er blevet for svag?
Finder folk ud af at hun har anoreksi?

25Likes
161Kommentarer
5545Visninger
AA

11. 3 UGER EFTER

------ hjemme hos Stella --------------

Jeg havde savnet den befriende følelse af at kaste op. I 3 uger havde lægerne holdt mig fanget, proppet mad, chokolade og sødmælk i mig og holdt øje med mig, som om jeg var et lille barn. Hvis jeg skulle på toilettet, skulle Caitlin eller en af lægerne med for at holde øje med, at jeg ikke stak fingeren i halsen. Det havde været et mareridt og jeg skal ALDRIG tilbage!! Jeg har ikke engang lært noget af det, andet end man skal ikke kaste op …….. når man er fuld.

Lige nu var jeg alene hjemme (for første gang i lang tid) og brugte alt min tid ude på toilettet med hovedet i kummen og fingeren i halsen. Tankerne fløj rundt i mit hoved, men navnet Justin Drew Bieber, dukkede hele tiden op. Jeg har ikke hørt fra ham siden dagen efter han tog af sted!! Caitlin havde fortalt mig, at han havde travlt i Canada, så han ikke havde tid til at komme. Jeg havde kendt Justin i lang tid, og hvis jeg betød noget for ham, ville han aflyse og komme på hospitalet. Bare tanken om det, fik tårerne til at løbe ned af mine varme kinder og ned i toilettet.
Han var stadig ikke kommet hjem fra Canada. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg var ligeglad. Men det ville være en løgn. For sandheden er, jeg elsker ham og har brug for ham!!

Jeg satte mig tilbage, med ryggen mod den kolde stenmur. Det hele snurrede rundt og skyggerne larmede mere end nogensinde. Der blev ringet på dørklokken, men det lød som om, at den var 2 kilometer væk, selv om der kun var en væg imellem. Jeg støttede mig til vasken og fik mig selv op på benene. Hoveddøren blev åbnet og smækket i igen. ”Jeg er hjemme, skat!” Sagde min mors glade stemme. Jeg havde fået kæmpet mig ud på gangen og måtte støtte mig til væggene, for at holde mig oppe. Skyggerne havde alle sammen gemt sig og var helt stille.

Væggene kom tættere, og der blev mørkere og mørkere, jo tættere jeg kom på hoveddøren. Jeg måtte kæmpe en hård kamp for at få vejret. Det eneste der beroligede mig, var mine hurtige hjerteslag. Koldsveden løb ned af min ryg og mine hænder rystede mere end nogensinde før. Jeg var fanget!!
Hvis væggene kom tættere ville indvoldene springe ud af min lille krop. Jeg begyndte at trække vejret hurtigere og hurtigere, og det sorte var ved at overtage.

”Er du okay skat?” Spurgte min mor. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg var blevet for svag, og det var nu jeg skulle dø, jeg kunne mærke det!! Jeg kiggede en sidste gang på min mor og faldt ned på det kolde trægulv. ”ARGH!!” Skreg min mor. Jeg kunne høre hun tastede på hendes gamle mobil, og ca. 5 minutter efter kunne jeg høre sirenerne komme tættere og tættere.

Hospitalsmændene bar mig op på en båre og ud i ambulancen. Jeg kunne mærke min mors hånd ryste i min. Vi kom ind i ambulancen, og jeg åbnede langsomt mine øjne og fik øjenkontakt med min mor. ”Det skal nok gå, min skat!” Sagde hun beroligende og strøg hendes ene hånd over min varme pande. Jeg vidste godt selv, at det ikke skulle gå, da jeg kunne mærke, at mit hjerteslag blev langsommere. Mine øjne lukkede i og mit hjerte stoppede…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...