Justin, du er dejlig.

Historien handler om en af Justins venner :). - jeg vil egentlig ikke sige for meget, da det vil ødelægge historien for jer OG undskyld for der muligvis går lidt tid imellem jeg sætter nye kapitler ind.

3Likes
38Kommentarer
2373Visninger
AA

3. "Neah, hvad er der sket med dig?"

Justin fik fjernet håret fra mit ansigtet og kiggede chokoret på mig. "Neah, hvad er der sket med dig?" "Intet," "Du har mærker over det hele, og du siger der ikke er sket noget? Come on, jeg kan se du lyver og dine næsebor vibrerre, spyt ud!" Sagde han bestemt. Jeg sukkede. "Jeg faldt ned af en trappe," løj jeg. "Løgn, hvad skete der?" "Altså, du ved min far, ikke?" Spurgte jeg stille og roligt. "HAR HAN GJORT DET DER VED DIG?" Råbte Justin. "Justin, chill." hviskede jeg. "Han har jo ret, jeg er jo bare grim og i vejen." Hulkede jeg og kunne mærke tårrerne strømme ned over mit ansigt. "Hvad er det for noget pis han bilder dig ind? Og hvorfor har han slået dig?" "Han siger bare sandheden, du kender ham, han er altid ærlig," Svarede jeg og undlod at svare på hans sidste spørgsmål. "Det er langt fra sandheden, du er jo gude smuk." Smilte Justin, men fortsatte så: "Hvorfor har han slået dig sådan her?" Jeg tog en dyb indånding og begyndte at forklare: "Altså, da jeg var mindre slog han mig kun hvis jeg havde gjort et eller andet helt galt, og det var ikke så tit det skete. Når det så gjorde, sagde min mor ham altid imod og så gik det ud over ham," En enkelt tåre trillede ned fra min venstre kind, ved tanken om min mors smil, men den forsvandt hurtigt igen. "Nu gør han det næsten hele tiden, hvis jeg kommer forsendt hjem, hvis jeg ikke er hurtig nok til at hente hans øl, sådan nogen ting og så når jeg prøver at skubbe ham væk når han, eller når vi, du ved, det der." Forklarede jeg og kiggede ned på mine hænder. Jeg var flov over det, flov over hvordan min far var, og at han ikke var ligesom alle fra skolens fædre. De havde aldrig slået dem, og havde sikkert heller ikke voldtaget dem, nogensinde. Jeg sank en klump og kiggede nervøst op på en meget vred og bekymret Justin."Har han," tav men fortsatte så med lav stemme: "voldtaget dig?" Jeg nikkede og kiggede endnu engang ned på mine hænder. "Hold kæft et klamt svin!" Råbte Justin og slog ned i en pude, jeg var bange, jeg havde aldrig set ham så vred før. Tænk hvis han nu slog mig, ligesom min far. Jeg trak vejret dybt. "Justin! Det er faktisk min far du taler om," min stemme knækkede over, og jeg lød slet ikke så hård som jeg ville. Desværre havde Justin nemlig ret. "Derfor er han sku da stadig et klamt svin! Hvor lang tid har han gjort det?" Justin lød stadig rigtig vred. "Justin, det kan værre ligemeget," sagde jeg og kiggede ned mod mine hænder, igen. "Undskyld Neah, jeg kan bare ikke klare at tænke på nogen har gjort dig fortræd, og da slet ikke din far. Han skal jo elske dig," sagde han og lagde armen om mig. "Han elsker mig!" sagde jeg hårdt og rystede hans arm væk fra mig. "Neah," sukkede Justin og lagde den tilbage, denne gang orkerede jeg ikke skubbe den væk.
"Men hvis du så gerne vil vide det, jeg var 11 første gang, 13 eller sådan noget anden gang.. Og efter ulykken, har han gjort det en del," min stemme knækkede over. "11? Perverse svin, du var jo stadig et barn! Og selvom du ikke er et lille barn længere har han da ingen ret til at, føj!" "Justin!" "Undskyld," Jeg kravlede op på hans skød og trak ham ind til et kram hvorefter jeg hviskede: "Det er okay," i hans øre. "Jeg elsker dig, Neah." mumlede han ned i min skulder. "Jeg elsker også dig, Justy." Svarede jeg i det døren gik op og Christian, Ryan og Chaz kom ind af døren. "Hvad sker der og hvorfor råber i?" Spurgte Ryan træt og gned sig i øjnene. "Og hvem fanden har slået dig?" Tilføjede Ryan. "Here we go again," mumlede jeg træt. Justin sendte mig et 'er-det-ok-hvis-jeg-fortæller-det?'-blik, jeg nikkede og begravede mit hovede i Justins skulder. Justin fortalte dem alt hvad jeg lige havde fortalt ham, og de blev mindste ligeså vrede som Justin gjorde. "Kæft han er klam!" Sagde Ryan vredt. "Ja, hvordan har du kunne klare det?" Spurgte Chaz, Christian sad helt stille, jeg kiggede på Chaz og smilede. "Jeg har jo nogle ret fantastiske venner, og uden jer havde jeg heller ikke klaret det." Svarede jeg. Justin trak mig ind til sig og kyssede mig i håret. Det endte med vi tog madrasserne med ned i stuen og sov der, ret hyggeligt.

Jeg vågnede ved ellevetiden næste formiddag, drengene snorksov stadig. Jeg smilte kort for mig selv og gik op for at finde noget tøj. Det endte med at blive nogle strømpebukser med prikker på, en sort tanktop som gik til midten af låret og en rød Hoodie hvor der stor 'YMCMB' på, med sort skrift. Jeg gik ud på badeværelset og tog det på, trøjen duftede af Justin, selvom den var blevet vasket et par gange. Egentlig var det Justins, men jeg elskede den og tog den altid, så da jeg fyldte femten i midten af november sidste år, havde jeg fået den af ham, som en ekstra fødselsdagsgave. Jeg børstede mit hår, og satte pandehåret tilbage med et spænde. Så var det tid til makeup. Et dækkende lag foundation og pudder, lidt brun øjenskygge med lidt glimmer, noget sort mascara og lidt rosa lipgloss. Mens jeg var ved at mascara på snoede Justin sine arme rundt om mig, jeg havde ikke engang set ham komme. "Godmorgen smukke," Smilte han. "Justin, gå jeg kan ikke koncentrere mig!" Sukkede jeg og fortsatte med at ligge mascara. "Hvorfor har du åben mund?" Grinede han og lagde hovedet på min skulder. "Det ved jeg ikke, sådan gør jeg bare," svarede jeg. "Jeg vil vædde med at du ikke kan uden," grinede han. "Skal vi vædde?" Spurgte jeg, han nikkede. "Okay, hvad vædder vi?" "Hvis jeg vinder, for jeg et kys, og hvis du vinder?" "Skal du lave morgenmad til mig," "Deal," Jeg fortsatte med at lige mascara, og før jeg vidste af det var min mund åben igen. "Du ved hvad det betyder," fniste Justin da jeg havde skruet låget på mascaraen. Jeg pressede hurtigt mine læber mod hans og tullede ud fra badeværelset, med Justin i hældende. "Min bedsteveninde hader mig," sukkede han. "Justin, jeg deler bare ikke spyt med min bedsteven, det er for sært," grinte jeg. Justin sukkede. "Er du bare helt blind?" Jeg kiggede uforstående på ham. "Ligemeget, kom." Han tog min hånd og trak mig med nedenunder hvor Ryan og Chaz var vågnede, og sad og smurte flødeskum på Christian. Jeg fniste. "For resten, hvornår tager vi over på politistationen?" Spurgte Ryan og kiggede over på os. "Hvad skulle vi der?" Spurgte jeg forvirret. "Du har vel tænkt dig at melde din far?" Spurgte Chaz, og kiggede kort på mig, for så at smøre mere flødeskum på Christian. "Næh, egentlig ikke." "Vi køre derhen når i er klar," Svarede Justin og trak mig med ud i køkkenet. "Justin jeg melder sku da ikke min egen far!" "Så gør jeg det," Smilte han og tog et glas vand. "Og for alt hvad han har gjort kommer han i fængsel i et par år," sagde Justin tilfredst. "Det gør du ikke, jeg elsker ham jo stadig, og, hvis han nu kom i fængsel, hvor skulle jeg så bo?" Spurgte jeg. "Her?" Justin smilte og trak mig ind til et kram, jeg krammede selvfølgelig med. "Faktisk, vil jeg slet ikke have du tager hjem til det svin igen." Fortsatte han."Så hvad, jeg skulle hente alle mine ting mens han var på arbejde?" Spurgte jeg, han nikkede, "god ide."
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...