Justin, du er dejlig.

Historien handler om en af Justins venner :). - jeg vil egentlig ikke sige for meget, da det vil ødelægge historien for jer OG undskyld for der muligvis går lidt tid imellem jeg sætter nye kapitler ind.

3Likes
38Kommentarer
2371Visninger
AA

4. "Jo, men det der er altså ligeså umuligt som at flyve! Det sker ikke,"

Jeg sad og betragtede Justin. Han var så perfekt. Hans hår gik ned i hans øjne, så han rystede på hovedet for at få det væk. Jeg var flyttet ind hos Justin for nogle par måneder siden, min far var kommet i fængsel i 3½ år. Jeg havde stor skyldfølelse over at jeg sendte ham i fængsel - han var jo min far. Jeg sukkede. "Noget galt, Neah?" Spurgte Justin, som langsomt drejede hovedet over mod mig. Jeg svarede ikke. "Tænker du på din mor igen?" Jeg nikkede. "Kom her," Justin åbnede sine arme og trak mig ind til et kram. "Jeg har det bare som om hun stadig lever," mumlede jeg. "Neah?" "Jeg ved det, jeg ved det, men det gør jeg altså," "Når man er død så er man altså død, det er jo aldrig sket at folk genopstod?" Justin kvalte et grin. "Hvad med Jesus?" "Det er noget andet," "Det er det da ikke, hvis Jesus kunne, så kan min mor også." Halvgrinte jeg. Jeg kunne godt selv høre at det lød åndssvagt, men jeg fortsatte: "Og er det ikke også dig der altid siger: Dream until your dreams come true?" "Jo, men det der er altså ligeså umuligt som at flyve! Det sker ikke," grinte Justin og lod som om hans arme var vinger.
"Njaah, jeg kan godt flyve!" Smilte jeg og rejste mig op i den hvide sofa, baskede med armene og hoppede ned. "Så du ikke det? Jeg fløj!" Grinte jeg. "Det kan jeg også!" Udbrød Justin, og gjorde præcis det samme som jeg havde gjort, han kom til at hoppe over på mig, så vi begge to faldt. Justin lå ovenpå mig og kiggede mig i øjnene. Han satte sig så han sad ovenpå min mave, men også mine arme så jeg ikke kunne skubbe ham væk, og så begyndte han at kilde mig. "Stop, Justin!" Grinede jeg og sparkede med benene. Havde han gjort det for et par år siden, ville jeg sagtens kunne få ham væk, men nu var han altså lige fyldt sytten, og umådelig stærk. "Kun hvis du siger 'Justin er den sødeste, lækreste og perfekteste dreng i verden!" Sagde han bestemt og kildede mig endnu mere. "Man må ikke lyve," grinte jeg. Han rakte tunge af mig og kildede mig endnu mere. "OK, OK! JUSTIN ER DEN SØDESTE, LÆKRESTE OG MEST PERFEKTE DRENG I VERDEN!" Råbte jeg og hev efter vejret da han endelig rykkede sig. Egentlig løj jeg ikke, for det syntes jeg, jeg ville bare ikke indrømme det for mig selv, eller andre. Justin smilede til mig. "Lige over," Jeg kiggede uforstående på ham. "Altså den sødeste, smukkeste og mest perfekte pige i verden," forklarede han. Wow, syntes han jeg var perfekt? Og han havde ændret lækker fra smuk? Nej, Neveah Elizabeth Smith, han er din bedsteven - intet mere.

"Oh shit er klokken så mange? Jeg må smutte," udbrød Justin, da han så hvad klokken var. "Men jeg er hjemme klokken 17, hver klar der," smilte han og skyndte sig ud af døren. "Hvad skal vi?" Råbte jeg efter ham, "Det er en overraskelse." Jeg sukkede og kiggede over på uret. 12:49. Det ville være, 13:49, 13:49 15:49, 16:49, tre timer og 11 minutter. Jeg sukkede og gik op i et langt og varmt bad. Da jeg var færdig var klokken ikke mere end halv to, hvad skulle jeg nu lave? Jeg gik ind i mit walk in closet, ja det er rigtigt, jeg havde fået mit eget værelse, med både badeværelse og walk in closet. Jeg fandt nogle sorte strømpebukser, en sort tanktop som gik til midten af lårerne og en hvid og mørkelilla skjortekjole, som var en smule kortere end tanktoppen. Jeg fik tøjet på og gik så ud på badeværelset hvor jeg føntørrede mit hår, som jeg derefter satte op i en rodet, men pæn knold. Jeg flettede mit efterhånden rigtigt lange pandehår, så det gik hele vejen rundt om knolden, og resultet blev pænt, hvis man spørger mig. Alle mærkerne var heldigvis forsvundet efterhånden, så jeg behøvede ikke så meget makeup længere. Jeg lagde bare en smule pudder på den ene bums jeg havde på næsen, lidt lyslilla glimmer øjenskygge og noget sort mascara. Jeg smilte til mig selv i spejlet, efter jeg var flyttet ind hos Justin og hans mor, Pattie, havde jeg fået bedre selvtillid. Dog syntes jeg stadig at jeg var grim. Jeg tog min mobil, som lå ovenpå handvasken og kiggede på klokken. 14:39. Der var stadig, 15:39, 16:39, 2 timer og 21 minutter, til at Justin ville hente mig. Jeg tog et par gulballerinaer på og gik ned i stuen hvor jeg begyndte at se noget TV.

Før jeg vidste af det, hørte jeg en bil dytte udenfor, og jeg vidste med det samme det var Justin. Jeg skyndte mig ud til ham, og ganske rigtigt, han stod lændet op af sin sorte rangerover i bedste badboy stil. Justin smilte et dejligt halvsmil da han så mig. "Hvor skal vi hen?" Spurgte jeg, da han åbnede døren for mig. "Det er stadig en overraskelse," Jeg nikkede og satte mig ind. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. timer
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...