Galskaben

Selvom Saphire og Saffron var tvillinger havde de aldrig haft problemer med at være adskilte. Men da galskabens ramte dem, behøvede de hinanden mere end nogen sinde, men end ikke sammenhold og kærlighed kunne vinde denne kamp!

5Likes
13Kommentarer
2705Visninger
AA

2. Kapitel 2

Danny bakker bilen ind i garagen, ved sin brors hus. Hans underlæbe er hævet og føles betændt, mens den rustne smag af blod stadig hænger ham i munden. Den forpulede møgkælling skulle da også absolut bide ham. Hvor primitivt. Man ville da have troet at selv i en sådan situation, ville en pige udvise lidt klasse og bare overgive sig. Hun ville jo gerne, ingen tvivl om det! Hendes frække og udfordrende smil og de flirtende blikke, alt sammen var jo pure invitationer, og som dreng, hvad skulle man så gøre? Bare ignorer det, og lade en sådan invitation gå forbi, og så fra sådan et hug? For uanset hvor dum hun var, så kan han ikke benægte at hun så hamrende godt ud. Det var nu synd og skam at sådan en babe skulle gå til spilde, og så uden at få bare en lille bid af hende! Danny ærgrede sig ved tanken, om at den labre Saphire nu flød rundt i brændingen ved skrænterne, uden chance for at han nogen sinde ville kunne røre hende igen.
Han forlader garagen og lægger nøglen tilbage i blomsterkrukken ved hoveddøren. Han ser på sit ur, og beslutter sig for at han lige kan nå ned på tanken. Drengene plejer at hænge ud dernede efter en vigtig kamp, og at dømme efter den der havde været i dag, er de sikkert deroppe endnu. Ud over det, er det også Merissas vagt på tanken i aften. Hun og hendes veninde plejer altid at være der torsdag aften, og selvom de ikke er på højde med Saphires standard, så er de alligevel lækre, og i modsætning til Saphire, er de ikke så blufærdige. Danny smilede helt ved tanken. Ærligt talt kunne han godt trænge til at kæle lidt for Merissas flotte krop. Han fnes lidt ved tanken.
Han er næsten halvvejs da han begynder at få en ubehagelig fornemmelse af at blive overvåget. Han skyder tanken fra sig, men selvom han lader som ingen ting, er der alligevel noget som forfølger ham. Noget der bliver ved med at prikke ham på skulderen, og får ham til at kaste mistænksomme blikke bagud, men der er ingen.
- Det er sikkert Helligånden der er kommet for at straffe mig, griner han lidt, men der er ikke megen humor i hans stemme.
Og han skulle bare vide at selvom han ikke troede på det, sad to sæt gnistrende ir-grønne øjne på lur efter ham, og i modsætning til ham havde de råd til at vente.

- Vi snakkes, Joe!
- Gonat, Danny!
Mens Joe køre af sted i sin mors gamle Mazda, klukker Danny for sig selv og begiver sig hjemad. Præcis som han havde regnet med, sad drengene og hang oppe på tanken. Glenn havde selvfølgelig godt gang i Clara, der stadig stod og famlede med at sætte dåsemad på plads; hun havde sikkert sat den samme dåse på plads 10 gange, da Danny kom. Derfra overtog han. Clara var en spinkel lille sag med mørkt, tjavset hår og piercing, både madonna og i tungen. Og selvom der ikke var noget specielt kønt ved hende, var hun en pokkers sag at være sammen med, og knebel go til at tilfredsstille en mand! John og Joe havde bare siddet oppe ved skranken, og set med på det lille fjernsyn, mens Joe havde småflirtet med Merissa. Der var også nogle af drengene der havde bragt egne damer med. De havde også sprut med, så Danny havde fået sig en sjusser eller to, i løbet af natten.
Den er 4 nu, og Danny kan mærke russen begynde at aftage. Han måtte stoppe op flere gange for at brække sig, men nu begynder hans hoved at klarer op. Han tænker lidt på om han ikke bare skulle have taget bilen med derop og så aflevere den hjemme hos sin bror igen bag efter? Han skal jo alligevel først bruge den ved 6 tiden. Det er også så ydmygende at mødes med drengene, og så komme til fods, når de alle sammen efterhånden har fået bil.
Han er ikke nået langt, da den prikkende fornemmelse starter igen. Alkoholen og den fysiske tilfredsstillelse ved at have været sammen med Clara, gør dog Danny i stand til at ignorere det, men kun et par mil væk fra tanken, stopper han brat op. Den prikkende fornemmelse har nu steget ham til hjernen, og har bevæget sig ud i hans øre. Men det lyder nu ret meget som en rallen. Eller som en knurren eller hvæsen, på en eller anden besynderlig måde. Den er for dyb til at kan være en huskat, men alligevel for unaturlig til at kan komme fra en hund eller et større rovdyr. Tja, så skulle det da lige være et rovdyr som han ikke kender til.
Han prøver at slå tanken ud af hovedet og overbeviser sig selv om at det bare er rusen der driller ham.
- Du er fuld, mand. Du skal hjem og tælle får, skal du!
Men den prikkende iagttagende fornemmelse raser videre i hans baghoved og da han hører den sagte knurrende rallen igen, begynder han at gå lidt hurtigere. Han kaster et flygtigt blik bagud, men fortryder i det samme, da hans blik ufrivilligt bliver fanget af et sæt gnistrende ir-grønne katteagtige øjne.
- Hvad fuck…?!
I samme sekund snubler han, og han mærker nu en salt tanglugt nå sine næsebor. Hvordan? Han smed hende jo ud over skrænten! Det er fuldstændig udelukket at hun har kunnet overleve!
Han mærker nu to sæt hænder på sin krop. Det ene par holder hans hænder fast, og de andre river ham op på knæene. Hænderne er på en gang kolde og varme mod hans hud, og han mærker en kvælende kvalme stige op i halsen, da han hører hendes stemme hviske, med sin spindende kattedyrsrallen.
- Du vil jo gerne!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...