Livets mange veje

Denne historie af skrevet af Laura og Josefine, og den handler om pigen Cecilia og drengen Noah.
Laura vil skrive kapitlerne set fra Noahs synsvinkel og Josefine vil skrive dem der er set fra Cecilias.
Novellen handler om de to unge mennesker der efter sommerferien skal starte i niende klasse. Deres skoler bliver slået sammen fordi de er for små og Noah og Cecilia ender i samme niende klasse.
Den handler om de mange veje livet fører en ad, om kærlighed, utroskab og valg som skal tages.

10Likes
27Kommentarer
3341Visninger
AA

8. Cecilia - 'Deja vú er følelsen af skæbnen'

Min storebror mødte mig i gangen da jeg kom inden, og han var straks over mig som en ørn. En meget nysgerrig ørn. "Hey, hvem var han, Ceci?" Han smilede stort og nysgerrigt, i mens han ventede spændt. Jeg gav mig god tid til at tage mine sko af og stille dem på plads, i mens jeg overvejede mit svar. "Det er bare en fra den nye klasse." Jeg gad ikke spørge ham hvorfor han spurgte, for det var rimelig tydeligt at det var fordi, han ville vide om der var noget i mellem os. Jeg havde ikke nogen interesse i at snakke om det nu, ikke fordi der var noget særligt, men jeg orkede bare ikke sådan en snak lige nu. Han nikkede, utilfreds med de manglende informationer, men så også godt min modvilje, og gik. Jeg åndede lettet op. Jeg havde en del lektier at lave, der var især meget at læse i historie, og det ville formentlig tage lang tid, når det var noget der ikke interesserede mig. Da jeg var færdig med lektierne smuttede jeg i noget løbetøj. Jeg havde virkelig brug for frisk luft, til at klare tankerne, og faktisk også bare brug for noget der kunne aflede mine tanker et øjeblik. Der var så meget at tænke på, og det var jeg slet ikke vant til i mit gamle, ensformige liv. En løbetur var altid god til at distrahere mine tanker, for så kunne jeg koncentrere mig om at få mit åndedræt til at være regelmæssigt, min fødders dundren mod jorden og om at presse mig selv til det yderste, men stadig holde kontrollen. Jeg løb ikke for sundhedens skyld, selvom jeg nok burde. Jeg løb kun når jeg havde lyst, og det kunne virke underligt på nogen hvorfor jeg så overhovedet løb, men som sagt kunne jeg godt lide den kontrol det gav mig, og det faktum at det distraherede mig tilstrækkeligt til at glemme alt andet end min tunge vejrtrækning og mine ben der slog hårdere og hårdere mod jorden, for hele tiden at skubbe mig frem af med en stadig stigende kraft. Jeg løb ned i skoven, det var mit yndlings sted at løbe, på grund af den bløde, jorderede skovbund. Jeg elskede den dæmpede, bumpende lyd, der kom når min løbesko ramte den beskidte overflade. Min vejrtrækning blev sværer og sværer at styre, efterhånden som jeg satte farten op, men jeg blev stædigt ved med at prøve, at få den til at lyde regelmæssig. Efter et kvarters løb, hvor jeg bare havde løbet derud af, og taget spontane valg om hvilken vej, vendte jeg om og løb hjemad. Hvis jeg skulle holde farten ville jeg ikke kunne løbe længere tid end de tredive minutter, og jeg hadede at stoppe op. Det lå ikke til min natur at give op, og jeg var altid fast besluttet på at gennemføre den tur jeg valgte at løbe.

Det varme vand sivede ned over min nøgne krop, da jeg lod sæben og vandet skylle sveden væk fra løbeturen. Jeg lænede hovedet tilbage med lukkede øjne, og lod vandet dundrer med bløde slag mod mit hoved. Jeg tænkte på fredagens klassefest, og forestillede mig hvordan jeg ville stå i det perfekte outfit, tilpas afslappet, tilpas fin, og åbne døren når William kom. Det var mærkeligt for jeg kendte ham egentlig ikke særlig godt, og alligevel var mine tanker så opslugt af ham. Jeg kunne i princippet ikke vide om han havde en skod personlighed, men den eneste måde at finde ud af det på, var vel at være sammen med ham.
Jeg gik ud ad badet, og gik direkte i nat tøjet. Det var alligevel aften, og det var ret at gå rundt i det afslappede tøj. Jeg føntørrede mit hår, til det var helt tørt, så min pude ikke ville blive våd når jeg lagde mig til at sove.
Da mit hoved ramte puden, klokken ti samme aften, faldt jeg i søvn med det samme.
Jeg drømte en mærkelig drøm. Jeg var sammen med en sød dreng, og jeg følte det som var jeg på mit eget lille, private lykkested. Drengen gjorde mig glad, han gav mig en underlig følelse inden i, som jeg ikke havde følt før. Hele drømmen igennem løb vi rundt sammen, hånd i hånd, og smilede og var glade. Da jeg vågnede prøvede jeg at komme i tanke om hvem det var jeg havde drømt om. Jeg havde ikke set drengens ansigt i drømmen, men det måtte da næsten være William, siden det var ham jeg havde tænkt så meget på, det sidste stykke tid.
Da jeg kom over på skolen havde jeg mere eller mindre glemt drømmen. Den var i hvert fald røget længere om bag i køen, for jeg havde vigtigere ting at tænke på. Drengen stod og snakkede fodbold, så jeg gad ikke rigtig gå over til dem. Fodbold interesserede mig ikke rigtig, og selvom jeg godt ville snakke med Alec, var det alligevel ikke værd, at skulle høre en lang snak om fodbold. Jeg måtte bare fange ham på et andet tidspunkt.
Timen startede og jeg satte mig tålmodigt til rette, i mens læren snakkede løs om en masse historiske ting. Stortset det hele røg ind, klar til at blive gravet frem når jeg havde brug for det, uden jeg rigtig koncentrerede mig om at høre efter. Mine tanker svævede rundt et sted ude i fremtiden, hvor jeg forestillede mig, mig selv i forskellige fremtider. Jeg vidste endnu ikke hvad jeg ville, men jeg havde i hvert fald fået øjnene op for nogle flere muligheder. Jeg havde aldrig overvejet ting som frisør skole for eksempel. Jeg havde kun tænkt på uddanelser hvor jeg skulle læse videre, ikke rigtig på noget fysisk, hvor man skulle i lære. Det var klart en mulighed, selvom jeg følte jeg måske skulle udnytte mine evner rent fagligt.
Den næste lektion fangede min interesse meget bedre end den forrige. Vi havde dansk, og vores lærer fortalte at vi skulle i gang med et gruppe projekt. Jeg elskede størrer projekter langt mere end en masse små lektier. Jeg elskede at gå i dybden med en ting, og virkelig lære en masse om lige dét emne, det gav meget mere mening for mig, end at lære lidt om en masse ligegyldige ting. Vores lærer havde lavet nogle grupper med fire i hver. Hver gruppe ville få en genre at arbejde med. Hvis man nu for eksempel havde fået gyser, skulle man gå i dybden med gyserens kendetegn, hvordan den oftest var skrevet, og hvilken slags læser den henvendte sig til. Til sidst skulle man så sammen skrive en lille historie, i den genre man havde fået.
Jeg kom i gruppe med Alec, Nanna og Noah. Vi fik krimi, og det syntes jeg virkede som en ret interessant genre. Vi aftalte at mødes hjemme hos Noah klokken fire.

Jeg var den første der kom. Jeg bankede på og et øjeblik efter blev døren åbenet af Noah. Det var første gang den dag jeg rigtig havde kigget på ham, og det jeg så fik mig til at indse noget. Jeg havde troet at jeg havde drømt om William, men det havde jeg ikke. Jeg havde drømt om Noah.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...