Set-up kærlighed

Kærlighed. "En varm inderlig følelse af hengivenhed og respekt over for et andet menneske." De to kendtes - William og Brianna - veje krydses uventet, da deres managers har fået en lys idé. For hvem er ikke vilde med tanken om to elskede kendte, der elsker hinanden?


4Likes
25Kommentarer
2494Visninger
AA

2. Når fremmede mødes

Jeg var en idiot. En håbløs, fuldstændig åndssvag en af slagsen. Hvis jeg havde været lidt mere opmærksom, havde jeg kunnet undgå denne totale katastrofe, jeg alene var skyld i. Var bare én chance til at ændre en bestemt ting, der var hændt i ens liv, for meget at forlange? I så fald ville jeg have spolet tiden tilbage og svaret et klart, rungende ”nej,” der gav ekko helt til Mars og tilbage igen. I stedet sad jeg nu og skulede i en bil, skuffet og vred på mig selv, fordi der virkelig ikke var andre, jeg kunne skyde skylden på.
Min chauffør, Jeff, havde skruet godt op for musikken og trommede mod gearstangen med den ene hånd i takt til sangen, der spillede. Hans måde at rense luften på. Hvis der var sure miner i bilen, var der intet som en god sang, der kunne få en i godt humør igen. Troede han.
Problemet var bare, at det ikke var en hvilken som helst musiker, der spillede i radioen lige i øjeblikket. Nej, skæbnen havde bestemt, at udover jeg selv havde indset, hvilken tåbe jeg var, ville den også bare lige minde mig om det i tre lange og ikke mindst pinefulde minutter. Brianna Madison fyldte bilen med en sang, jeg var sikker på, hed noget i retning af ”What is a girl to do?”
Det var ikke skæbnen, at Brianna Madisons sange spillede i radioen. Gud skulle vide, at det gjorde de ofte. Nej, det var skæbnen, at Brianna Madisons sange spillede på netop det tidspunkt, jeg for første gang skulle møde hende, om jeg ville det eller ej. Og da jeg endelig indså, at det var for sent at aflyse, kunne jeg lige så godt få det bedste ud af det. Jeg sang med på sangen resten af vejen mod helvede, bare for at bevise overfor mig selv, at jeg var et åbent menneske, der greb mulighederne, når de kom til mig.

“What is a girl to do
When a guy walks away
Tell me, what is a girl to do
When all she can do is beg him to stay
To stay
To stay
Oh please, please don’t walk away
Don’t walk away from me”



”Tænk at jeg gør det,” mumlede jeg, imens jeg vandrede fra den ene ende af værelset til den anden. Jeg kunne dårligt kende mig selv. Normalt var jeg ikke nervøs over nye ting eller på grænsen til at fortryde. Normalt kastede jeg mig hovedkulds ud i alt, hvad der blev foreslået. Alt der ikke indebar William Connor og et fake-forhold, så det ud til.
Døren gik op og Laura stak hovedet ind. ”Han er her,” grinede hun og vinkede mig med ud til hovedindgangen. Jeg tog en dyb indånding og forsøgte at fortælle mig selv, at det var harmløst. Det skulle nok gå alt sammen.
Jeg kastede et blik ud af vinduet og fangede Williams blonde hår. Mit hjerte bankede hurtigere. Jeg tog i dørhåndtaget, trykkede det ned og åbnede døren. Det var næsten chokerende at se ham stå på den anden side. Som om jeg inderst inde ikke havde regnet med det.
Han var høj, højere end mig, og stod med hænderne i lommerne, mere afslappet end godt var. Et skævt smil, der nåede de funklende, blå øjne, var omkring hans mund og det blonde hår så en smule rodet ud på en nærmest nonchalant måde. Jeg ville vædde med, at han var en af de få, der kunne få morgenhår til rent faktisk at se godt ud.
”Hey,” hilste han. Det virkede absurd, at han skulle forestille sig, at være min kæreste. Vi var så fremmede, som noget kunne være.
”Hej,” svarede jeg og trådte et par skridt væk fra døren. ”Vil du med ind?”
Han rystede på hovedet. ”Nej,” afviste han. ”Vi kan lige så godt gøre det officielt med det samme.”
Jeg kunne ikke undgå at blive en smule forvirret. Jeg fangede hvad han mente, men det hele gik bare så hurtigt, at jeg ikke fik tid til at tænke. Han greb min hånd og trak mig med ud mod vejen. Jeg gjorde mine skridt længere for at følge ham, så jeg ikke lignede en hund, han trak efter sig.
”Skal de ikke se os bare… Snakke først?” spurgte jeg. ”Virker det her overhovedet troværdigt?”
Jeg så op, da han bed sig i læben. Et kort øjeblik virkede han næsten usikker, så forskellig fra den handlekraftige stjerne, han nu engang lod til at være. Så flettede hans fingre sig ind i mine. ”Det er ligegyldigt, de æder det rådt. Trust me, love.”
Jeg vidste godt, at det sidste var sagt i sjov. Men hvorfor voksede en kildrende fornemmelse sig så større i min mave?
Det er udseendet, fortalte jeg mig selv. Enhver ville reagere sådan. Han kan få enhver pige til at se hjerter.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...