Døden? (Jonas Brothers)

Hvad sker der efter døden? hvorfor skal livet være sådan? Hvorfor lige mig?
Nicole Camill Swift, er en pige som har haft en helt normal liv, indtil noget forandret hendes liv, vente op og ned på det hun kendte engang. Måske kan en dreng gøre forskel, måske kan man få følelser for drengen uden at man endelig vil have det.
Kærlighed har sin pris....

1Likes
36Kommentarer
2338Visninger
AA

2. nogle få måneder efter. Og et kendt person....

Jeg lå stille på en båre imens nogle mænd kom løbene ind med mig. Jeg lå stille og kunne bare mærke hvordan smerten voksede indeni mig. "hvordan har du det" jeg kigged op på en af de mange læger der løb paniskslagen rundt. "dårligt" jeg begyndte stille at hoste, det værste af alt var jeg hostede blod op, blod som bare kom løbene ud af munden på mig.
Jeg lukkede bare stille øjne og drømte mig væk, væk til min fantasi, hvor ingen havde sygdomme der dræbte dem, hvor alle var glade.

Jeg vågnede stille, op i samme triste rum som altid. Intet var nyt i det, samme rutine, hver gang. "hun er vågnede" jeg kunne stille høre 3 stemmer, en fra hver person selvfølgelig. Men special var der en stemme der fangede min opmærksomhed, en dejlig blød lidt rå stemme talte. "hvad er der sket med hende?" jeg orkede stadige ikke at åben mine øjne, men jeg rørte på mig. Jeg kunne stille mærke hvordan kvalmen nærmede sig igen. "Hun ser bleg ud?" igen var det den stemme, den dejlige rå stemme. Jeg blev mere og mere nysgerrige, så jeg åbnede stille mine øjne. Men de følelse som bly, som om de bare ikke orkede at åben sig. "hun prøver, men hvorfor kan hun ikke?" denne gang var det en hel anden stemme, en stemme jeg kendte for godt. min gamle kæreste, som droppede mig efter jeg fik cancer. Jeg åbnede stille øjne igen, og denne gang lykkes det. "Hvad fanden laver du her Christian!" jeg kunne mærke at min stemme var hæs, som om jeg ikke kunne noget. "Nicole, jeg elsker dig jo. Derfor kom jeg tilbage" jeg kiggede bare vredt på ham, jeg viste sku da godt hvorfor han overhoved var her, på grund af de 3 andre.
"Ja, mig op i røven. Den tro jeg altså ikke på, hvor var du da jeg havde mest brug for. Når ja, du lavede ting du ikke skulle have gjort, med klassen dulle. Husker du det? Når ja, og bagefter kommer du her, og tro du kan vinde mig tilbage" Jeg var virkelig sur, hvordan kunne han overhoved finde på at gøre sådan noget. "Undskyld Nicole, jeg tænkte mig ikke om" jeg kiggede bare ligegyldig på ham, som om han bare kunne skrubbe af. Og til alt held gjorde han det også, men det gjorde de andre osse.

Jeg vågnede igen efter en halv time, kan man ikke få lov til at sove i fred! Jeg åbnede surt mine øjne igen, og kiggede lige op i en af de mange læger der var her inde. "Hvad vil i?" sagde jeg hæs, og sur. "Vi har lagt dig i kemoterapi, men der er stor sandsynlighed for at du får det dårligere og..." jeg kiggede surt, vredt op på dem. Jeg viste sku da udmærkede godt jeg kunne dø, behøvede de at grave mere i det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...