Den hjemsøgte pige!

Historien kommer af at jeg en gang havde en drøm om den her pige der var hjemsøgt, og her forleden dag drømte jeg om hende igen, og derfor valgte jeg det skulle være det min movellas konkurrence historie skulle handle om :D

3Likes
12Kommentarer
1796Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Jeg er det nye offer!

Efter skole tog jeg direkte hjem, jeg tog lidt mad og hente tv’et og mens jeg sad og så en serie slukker tv’et pludselig og jeg kan hører det et nede på stikkontakten, jeg kigger forvirret og skrækslagen rundt. Jeg får et kæmpe chok da min mobil ringer, jeg lænder mig frem mod den for at se hvem der ringer, det var bare min mor, jeg tog den og prøvede at lyde normal. ”Hey.” Sagde jeg med lav stemme. ”Hej Emma det mor, jeg vil bare sige at vi kommer sent hjem, så jeg tænke på om du kunne tag over til Drew?” – Drew er min kæreste, han går på en anden skole end jeg, men vi har kendt hinanden siden vi var små. ”Øh, jo det tror jeg godt.” Jeg kiggede rundt i stuen. ”Super, vi ses skat.” Jeg lag på uden at sige farvel og med det samme jeg havde lagt på ringede jeg til Drew.
”Hey skat.” Sagde han med det samme han tog den.
”Hey. Drew min mor kommer først sent hjem så kan jeg være hos dig?”
”Ja selvfølgelig, jeg kører over og henter dig nu.”
”Tak, skynd dig, de…” Der blev lagt på og et at vinduerne sprang, jeg begyndte at skrige og køb ud af huset, jeg låste efter mig og løb væk, jeg løb ned mod Drews hus, der var langt, men jeg var ligeglad, jeg skulle bare væk nu! Jeg løb med tårne i øjnene. Pludselig er der en bil der vender om og stoppe ved siden af mig, jeg ser det er Drew, jeg hopper hurtigt ind i bilen. Han kører ikke med det samme, ”Emma hvad er der sket?” Spørger han, han kan se jeg er bange og ked af det. ”Kører, please kører.” Han begyndte at kører, men jeg følte ikke vi var alene, jeg følte der sad en på bagsædet og kiggede på os, jeg vendte mig om og kiggede, men der var ingen. Drew kiggede kort på mig og så på vejen. ”Emma hvad der sket?” Spurgte han bekymret. Jeg kiggede på ham. ”Der er nogen efter mig.”
”Hvad? Jeg kan ikke se nogen.” Han kiggede rundt.
”Man kan ikke se dem, men de er her.”
”Har du glemt at sove i nat søde?” Han grinte.
”Drew, tro nu på mig, det passer.”
”Emma der findes ikke ånder eller spøgelser.”
”Det sagde jeg også men hvordan vil du forklare at fjernsynet slukkede på stikkontakten og et af vinduerne sprang?”
”Hvad? Er det sket?”
”Ja.”
”Emma jeg tror dig hvis du lover det her ikke er en af dig jokes.”
”Jeg lover.”

Da vi kom hjem til Drew gik vi ind på hans værelse, jeg så hans computer stod tændt. ”Drew må jeg låne din computer lidt?” Han nikkede og fik ud i køkkenet for at hente noget mad til mig, jeg havde ikke spist hele dagen og klokken var snart 4 om eftermiddagen og jeg var mega sulten. Jeg satte mig foran computeren og begyndte at søge på Google. ’piger bliver hjemsøgt’ jeg kiggede lidt rundt og bingo der var noget her. Jeg klikkede ind på siden det stod på og der var en masse billeder, pigen så helt normal ud, men alligevel ikke, hun så bange ud, hun lignede en der havde set et spøgelse. Jeg begyndte at læse teksten. Drew kom ind og kiggede mig over skulderen. ”Ej Emma. Glem nu det der, så går det væk af sig selv.”
”Drew du ved ikke hvor slemt det allerede er,” jeg kom i tanke om sadlen, jeg kiggede rundt og kom i tanke om jeg var gået uden noget, så jeg havde ikke jakke med. ”Se her.” Jeg pegede på noget teksten. ”Victoria West blev fundet død i sin seng, hun blev kun 16 år. Der er ingen tegn på mord eller selvmord. Nogen få dage inden Victorias død blev hun færdig med sin dokumentarfilm om hendes liv efter ånderne havde overtaget hendes liv. Victorias dokumentarfilm kan købes i næsten alle butikker, filmen hedder, ’Den hjemsøgte pige.’” Jeg kiggede på Drew.
”Fint vi går ned og køber den film.”
”Drew du tager ikke det her seriøst vel?”
”Emma jeg tror ikke på der, det var ren fup.”
Jeg rystede på hovedet og så gik vi ud til bilen, vi kørte ned og købte filmen, da vi kom hjem satte jeg den på og begyndte at se den, den startede med man så Victoria før hun blev hjemsøgt. Men jeg nåede ikke at se hvor hun var hjemsøgt før vi skulle spise, mens vi sad og spiste kiggede jeg på skift på Drew og ned på min mad, Drews mor kiggede bare på mig.
”Emma er du okay? Jeg synes du virker anderledes.”
”Hun er hjemsøgt.” Sagde Drew med et fnes efter. Men det skulle han ikke have sagt.
”Ej Emma, kan du ikke gå til en medier og så det væk.”
Gud det havde jeg ikke tænkt på, måske kunne jeg godt det? Men jeg sagde ikke noget. Der blev stille og Drews mor kiggede bare på mig. Da vi var færdig gik jeg hurtigt ind på Drews værelse og så filmen. De ord der gjorder mig bange var. ”Det gik fra lykkelig til ulykke lig på sekunder og man har intet valg end at gøre som de siger, de kan gøre en fortræd, de bliver ens død.” Drew lå bare i sengen og hørte musik. Jeg kiggede over på Drew og så på tv’et, jeg satte den på pause og gik hen til ham, jeg lag mig tæt ved siden af ham, jeg vidste ikke hvor længe jeg havde sammen med ham, jeg ville nyde hvert eneste sekund. Han satte sig op og tog musikken ud af ørerne, han kiggede ned på mig. ”Hvad skete der med filmen?”
”Ikke noget.” Sagde jeg bare, men han kunne se jeg løj.
Han rejste sig og gik hen og spolede tilbage og så det og da han også hørte sætningen stivnede han. Han stoppede ikke filmen, han så bare videre. Jeg gik hen til ham og kyssede ham nogen gange, han kyssede mig ikke igen.
”Det sker ikke for dig!” Sagde han stoppede filmen.
”Du tror mig.”
”Ja. Du lovede det ikke bare var en joke, men jeg kunne bare ikke rigtig tro helt på det gør jeg så noget der kunne overbevise mig.”
”Må jeg sove her?”
”Ja.” Vi lag os over i sengen og nussede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...