Fra Had Til Kærlighed - JDB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2011
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Igang
Paige er Caitlin Beadles bedste veninde og Caitlin snakker ikke andet om at hun glæder sig til at se Justin igen efter hans My World Tour, men der er bare lige så det, at Paige ikke særlig bryder sig om Justin, eller den han er blevet til, efter han er blevet kendt.
Men efter Justins vender tilbage fra sin My World Tour, sker der en masse ting, som måske kan få Paige til at ændre sin mening om ham, eller måske ikke ;-) Hvem ved?

97Likes
444Kommentarer
21259Visninger
AA

17. Paiges synsvinkel

Jeg åbnede døren til Christians værelse, men jeg ville ønske jeg aldrig havde gjort det! Han sad med en eller anden random pige og rå snavede hende. Hvilket overhoved ikke var et kønt syn. Små børn æde hinanden. Bvadr. “Paige!” råbte han, da jeg måske åbnede døren lidt for larmende. “Hej Chris.. Årh undskyld! Jeg vidste ikke at du..” sagde jeg og pegede med hånden på pigen, men fortsatte “At du havde gæster, men jeg tror sgu jeg går igen. Bare fortsæt fra der hvor i slap” det sidste sagde jeg hviskende, men jeg kunne samtidig ikke holde mig, så jeg flækkede af grin. Jeg lukkede døren indtil hans værelse. Men hvad skulle jeg så gøre nu? Jeg gik hen til Caitlins værelse og skulle lige til at gå derind, da jeg hørte dem snakke, altså Caitlin og Justin. Nysgerrigheden tog over mig og jeg lænede mig lidt op af døren, for at bedre kunne høre hvad de talte om. “…og jeg tror altså hun kan lide ham” var det eneste jeg kunne høre. Hvem tror hun kan lide hvem? Talte de om mig? Det håbede jeg ikke! Deres samtale med lidt stille, efter det Caitlin sagde, og jeg gad ikke høre på længere. Jeg kunne være ligeglad, eller det kunne jeg jo ikke, hvis de nu snakkede om mig! Men jeg valgte at tage hjem. Jeg gad simpelthen ikke gå derind, og høre på de to tale sammen. Eller jeg ville ikke høre hans stemme.

“Tager du hjem allerede?” hørte jeg Sandies stemme sige bag mig. Jeg fik lige trukket mine støvler over foden, og vendte mig i mod hende. “Ja” sagde jeg og tvang et smil frem. “Hvorfor dog? Jeg troede du skulle spise med” sagde hun. Okay, nu skulle jeg bare være hurtig, til at finde en løgn. Men jeg ville ikke lyve overfor Sandie, men jeg havde ikke et andet valg. Jeg kunne jo ikke sige “Amen det er fordi Caitlin snakker med Justin, og jeg vil ikke være der” også ville hun spørge indtil hvorfor og hvad ved jeg. “Min far ringede lige før, og bad mig om at komme hjem. Vi skulle åbenbart få gæster eller sådan noget. Kunne du måske ikke fortælle det til Caitlin? Han bad mig om at skynde mig, og jeg nåede ikke at sige det til hende, fordi hun snakkede med .. Justin” sagde jeg og kiggede afventende på hende. “Jo, det skal jeg nok. Hils dine forældre” sagde hun. Jeg åbnede døren, og traskede hjem ad. I det jeg kom ud, kunne jeg mærke hvordan vinden legede med mit hår, som jeg havde valgt at lade blive løst i dag. Det var egentlig blevet længere end sidst, og jeg havde også fået pandehår, selvom det ikke ses, fordi jeg hele tiden tog det op. Det var nu også fordi det var ret besværligt at have pandehår. Det skulle hele tiden være glat, og jeg orkede ikke at glatte det op til flere gange op dagen.

Næste dag da jeg kom i skole, mødte jeg Caitlin som gav mig dræberblikke. “Hey?” spurgte jeg usikkert og forstod ikke hvorfor hun gav mig hendes dræberblikke. “Hvorfor gik du bare i går, uden at sige noget som helst!” spurgte hun surt. “Jeg gik ind til Christian, men ..” en eller anden holdte for min mund, så jeg ikke kunne tale. Det var Christian. Jeg skubbede hans hånd. “Hvad laver du?” spurgte jeg overrasket. “Du vover på at sige det!” sagde han og pegede på mig med hans finger. Caitlin kiggede på forvirret fra Christian til jeg. “Har i kysset?!” udbrød hun så. Så højt, at alle på gangen nu stirrede på os. “Nej sgu da, er du dum” sagde jeg med hævede øjenbryn og rullede øjne. “Jamen hvorfor må jeg så ikke vide det?” spurgte Caitlin forvirret, og kort efter ringede klokken. Christian gik heldigvis væk fra os. “Fortæl nu” sagde Caitlin, i mens vi var på vej indtil klassen. “Han kyssede med en eller anden, da jeg kom ind på værelset. Og jeg gik selvfølgelig hurtigt ud. Men jeg kunne ligesom ikke gå indtil dig igen vel? Så jeg tog bare hjem” sagde jeg og trak skuldre. "Det kunne du jo godt" sagde hun så. "Kunne hvad?" - "Komme indtil mig" svarede hun. "Jeg .. " startede jeg, men vidste ikke hvad jeg skulle sige. Heldigvis kom vores lærer også ind i klassen, og derefter startede timen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...