Fra Had Til Kærlighed - JDB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2011
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Igang
Paige er Caitlin Beadles bedste veninde og Caitlin snakker ikke andet om at hun glæder sig til at se Justin igen efter hans My World Tour, men der er bare lige så det, at Paige ikke særlig bryder sig om Justin, eller den han er blevet til, efter han er blevet kendt.
Men efter Justins vender tilbage fra sin My World Tour, sker der en masse ting, som måske kan få Paige til at ændre sin mening om ham, eller måske ikke ;-) Hvem ved?

97Likes
444Kommentarer
21257Visninger
AA

9. Paiges synsvinkel

Det første jeg gjorde, næste dag, da jeg stod op, var at tjekke min mobil. Jeg håbede inderligt en besked fra Caitlin hvor hun desværre måtte meddele at Justin ikke kom, og som forventet fik jeg en besked af Caitlin, men der stod ikke noget om at Justin ikke kunne komme. Derimod havde hun skrevet, at vi skulle mødes det sædvanlige sted, og at vi skulle til byen efter skole. Jeg sukkede og gik hen til mit skab for at finde noget tøj. Det endte bare med et par Jeans, som jeg foldede lidt op, en lidt stor og løs top, og en cardigan. Jeg kiggede på mig selv i spejlet, og nikkede tilfreds. Mit hår satte jeg bare op i en knold, og glattede mit pandehår. Jeg hadede at gøre noget ud af mit lange brune hår, til skole dage. Hvem skulle jeg gøre mig selv pæn til altså?

Vi havde næsten lige fået fri og nu ventede Caitlin og jeg på at Justin ville hente os. Cirka efter 5 minutter, kom han med hurtigt fart hen til os i hans sorte Range Rover. Blærerøv, var det første jeg tænkte. Caitlin satte sig foran i mens jeg satte mig bag ved. Jeg prøvede at undgå at se på Justin som overhoved muligt, selvom det var lidt svært under hele kørslen. Jeg havde sat mig i midterpladsen og kiggede mig på bagspejlet, og pludselig fik vi øjenkontakt. Igen. Jeg var snart træt af at få øjenkontakt med ham hele tiden, og måske var det også fordi de øjne bare var..... Ubeskrivelige. Han havde virkelig de flotteste øjne, nogen drenge overhoved kunne have. Jeg trak min telefon op af min bukselomme og opdagede at jeg havde fået en sms, fra Taylor.
"Cailtin!" udbrød jeg og nev hende på skulderen. Hun vendte sig irriteret om og mumlede et "av" - "Ja undskyld men.. Gæt hvem der har skrevet til mig" sagde jeg og havde et smil over læben. Det var lige før man kunne sige, at jeg smilte over hele femøren. Jeg rakte hende min telefon
"Seriøst?" var det eneste, der kom ud fra Caitlins mund. Jeg nikkede skuffet, og lænede mig tilbage i bilen igen. Jeg rettede hurtigt sit blik i mod Justin, som i et øjeblik så meget fraværende ud..
Endelig nåede vi frem til centeret efter et kvarters tid, og jeg steg med det samme ud af bilen. Hurtigt havde Justin taget en kasket på, hvor der stod W, og et par sorte solbriller. Men helt ærligt. Alle og enhver ville genkende ham i den påklædning, hvis man kunne kalde det, for det.
"Du bliver med det samme genkendt" sagde jeg pludselig. Det røg faktisk bare ud af mig. Justin vendte hurtigt sit blik i mod mig og så ret overrasket ud. Måske fordi det var første gang, jeg havde snakket til ham, siden det i går.
"Jeg er altså enig med, Justin" erklærede Caitlin sig hurtigt. Jeg trak bare på skuldre og ventede på at han ville gøre noget, i stedet for at se lidt dum ud og se frem og tilbage, fra Caitlin til jeg.
"Hvad vil i have mig til at gøre? Jeg gider altså ikke rende rundt i en sweater! Det er det alt for varmt til" sagde han og tog brillerne af. "Ingenting. Vi eller jeg, fortalte dig bare at alle og enhver ville genkende dig i det der" sagde jeg og viftede med hånden, til brillerne som han holdet i hånden.
"Skal vi så bare droppe det, eller hvad hentyder du til?" spurgte han mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Nej, jeg hentyder ikke til noget. Jeg fortalte dig bare, at du ville blive genkendt med det samme altså" svarede jeg irritabelt. Caitlin stod i mellem og og kiggede skiftevis fra ham til jeg.
"Skal vi gå, eller har I tænkt jer at stå sådan hele dagen?" spurgte jeg efter. Caitlin trak bare på skuldre, og ellers gik ind i centeret. Justin og jeg stod med langt afstand fra hinanden, hvilket sikkert også var det bedste. Men som jeg havde sagt tidligere, blev han få sekunder efter overvældet af hans.
"Hvad sagde jeg?" hørte jeg min egen stemme sige, da jeg gik forbi ham og han stadig var omringet af et par fans. Han gav mig et koldt blik og rullede med øjnene.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...