Mit liv var et helved... og så kom du<3

Maria's liv starter med at være godt og perfekt, men så sker den ene ulykke efter den anden og det ender med at hun glemmer alt og alle. Men så starter den her fyr at dukke op alle mulige steder, og hun kan ikke slippe følelsen af at havde mødt ham før...

1Likes
6Kommentarer
1415Visninger
AA

2. USA

Jeg åbnede stille døren og gik nedenunder til min mor og far.
"Mor, far?" sagde jeg forsigtigt.
"ja, hvad er der skat?" sagde min mor stille og kiggede ned i gulvet. argh, nu havde jeg gjort hende ked af det.
"Undskyld at jeg råbte af jeg før, jeg var bare chokeret. Selvfølgelig har jeg venner her, men jeg skal nok få nogle nye venner derovre, for jeg vil ikke stå i vejen for din karriere, far" sagde jeg og kiggede på ham. Han nikkede som tak og gik over og gav mig et stort kram.
"Men hvor er det egentlig henne?"
"I usa, Atlanta" sagde mor. jeg har altid gerne ville til LA, men ligesom ikke i denne her sammenhæng?!
"okay, hvornår er det så vi skal afsted?" spurgte jeg.
"i overmorgen" sagde far trist. jeg nikkede bare og mens jeg gik mod mit værelse mumlede jeg noget med "jeg går op og pakker"

I FLYET (undskyld jeg springer)
Jeg sad og stenede ud af vinduet. Jeg havde sagt farvel til Jessica, og vi havde stortudet sammen. jeg smilte ved tanken om hende. Vi havde fløjet i mange timer nu, HVOR mange vidste jeg ikke. men pludselig lyste skiltet med sikkerhedsbæltet. Vi landede, og gik ud til der hvor vi fik vores kufferter. Ovre i den anden ende stod en stor klump af mennesker. Der var mange blitz, så det kunne kun være en eller anden kendt person. Jeg har aldrig rigtig interreseret mig for kendte, altså jeg kender mange, men det det er ikke sådan *AHHH, det er den og den person!!* (Hvis i forstår hvad jeg mener!d;)
Klumpen kom over imod os, og jeg sukkede. Jeg ville bare være sur og muggen. og SELVFØLGELIG skulle personen over til VORES bånd. Jeg himlede med øjnene.
Personen stilte sig lige på den anden side, og han kom til syne, men jeg kunne ikke kende ham. Han havde brunt hår som røg ned i øjnene som var brune. han virkede bekendt, men jeg kunne ikke lige sætte min finger på ham. Han så at jeg kiggede på ham, og sendte mig et smil. Jeg smilede høfligt tilbage. Vi fandt vores kufferter og gik udenfor. Vi fandt en taxa, mens min far lige fandt ud af hvad vores nye adresse var. Vi satte os ind og kørte stille mod huset. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet hele vejen 'hjem'. Jeg tænkte lidt over ham drengen i lufthavnen, men så sneg Jessica sig ind i mine tanker og mine øjnene begyndte at løbe i vand.
Da vi kom til vores hus, eller rettere sagt lejlighed, gik jeg ind på mit værelse og begyndte at pakke ud med tårene trillende ned af kinderne.
Nu var der gået et par timer, og jeg havde pakket alt mit tøj ud. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave. Jeg besluttede mig for at gå en tur, så jeg tog en jakke og mine sko på. "Jeg går mig lige en tur" råbte jeg til mine forældre som stadig var ved at pakke ud. "Okay, bare hver tilbage til middag" hørte jeg min mor sige på vej ud af døren. Jeg gik stille og roligt ned ad gaden, og ned mod byen. Da det var fredag, var der ret mange unge på min alder. Jeg gik med bøjet hovedet og kiggede ned på mine fødder. Jeg var flere gange ved at gå ind i folk. Jeg satte mig på en bænk i parken for at tage en lille pause. Jeg så på de små børn, som legede og var så glade. Så ringede min mobil. Jeg så det var min mors nummer, så jeg skyndte mig at tage den. "Hallo?" sagde jeg
"Skat, kom lige hjem, der er noget jeg skal fortælle dig..." sagde hun stille.
Jeg løb hjem, og gæt hvem jeg så på vejen?! drengen fra lufthavnen.
Jeg kom til vores bygning, og løb ind i stuen. "Hvad?!" sagde jeg forpustet.
"du må nok hellere sætte dig ned..."
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...