Smerte kan føre til kærlighed♥JB

Brooklyn er en 16 årig pige, som det sidste halve års tid har levet med en frygtelig knæ skade. Hun brækkede den ene knogle og har derfor boet på et af de lokale hospitaler det sidste stykke tid. Verdensstjernen Justin Bieber var også ude for en benskade for tre måneder siden, hvor han også endte med at brække benet. Derfor er han nu også på dette samme lokale hospital, hvor de begge to er igang med at blive optrænet i hospitalets træningscenter. Men hvad sker der når de en dag mødes, og hvilke konsekvenser vil det give senere i deres liv?

28Likes
318Kommentarer
8823Visninger
AA

5. J- Besøg af sin mor

Det var dejligt endelig at have snakket med hende. Men jeg synes, at det var lidt sjovt at hun ikke vidste hvem jeg var, men på en måde også dejligt. Hun havde de sødeste øjne, var jeg ved at blive forelsket? Det kunne jeg vel ikke allerede, jeg havde kun set hende to gange. Imens jeg begav mig ned af gangen passerede jeg forskellige værelser. Jeg kunne tydeligt huske sidste gang jeg selv besøgte et hospital, for at tale med de børn der nu var indlagt. Det var bare ikke det nemmeste at gøre lige nu. Jeg nåede endelig mit eget værelse og satte mig på sengen. Mit ben gjorde virkelig ondt og jeg havde et masse smerter. Heldigvis skulle jeg ikke i træningscenteret før i morgen, det betød en hel del.
”Justin” sagde min mor glad og kom ind i rummet. Det var virkelig dejligt endelig at se hende.
”Hej mor” sagde jeg tydeligt, imens hun satte sig ved siden af mig. Jeg satte krykkerne op af væggen.
”Hvordan har du det?” spurgte hun – et rigtigt mor spørgsmål.
”Jeg har det helt fint, men et masse smerter” sagde jeg og skar ansigt.
”Det forstår jeg, det er så ærgerligt at det skulle ske” sagde hun og krammede mig. Heldigvis var der intet galt med min overkrop, så hun krammede hårdt. Jeg tog armene rundt om hende og blev pludselig våd på skulderen.
”Ej mor, du skal altså ikke græde” sagde jeg irriteret, da hun altid skulle græde, hvis bare den mindste ting skete.
”Undskyld Justin, det er bare så ærgerligt at du skal være her i så lang tid” sagde hun og sukkede.
”Det ved jeg du synes mor, men jeg har det faktisk helt fint her. Der er et masse søde mennesker her” sagde jeg med hentydning til Brooklyn, men hende kendte min mor jo ikke.
”Det lyder godt min dreng” sagde hun og smilede til mig. Jeg smilede tilbage. Hun tog pludselig sin taske af ryggen og rodede rundt i den.
”Hvad har du der?” spurgte jeg nysgerrigt.
”En lille gave, jeg ved du ikke vil have dem, men nu får du den altså” sagde hun og rakte en pose frem. Jeg vidste straks hvad det var, da jeg så navnet på posen. Jeg tog kasketten op og satte den – den modsatte vej – på hovedet. Det var en virkelig fed kastet hvor der stod et W på. Den var lilla – min ynglings farve – også var w’et en dejligt grå farve. Jeg smilede til hende og krammede hende. Det kan godt være at jeg ikke ville have gaver, men den her var god. Da jeg trak mig ud af krammet, så jeg over mod døren. Brooklyn fangede mit syn og var lige ved at falde. Heldigvis gik der en læge ved hende, som straks greb hende. Jeg drejede hovedet mod min mor, som nu sad og skrev på sin mobil. Jeg kiggede forsigtigt på den og så at hun skrev med min far, det var dejligt at de stadig skrev sammen, da de var skilt.
’Justin er glad for kasketten’ skrev hun til ham. Jeg havde også på fornemmelsen at min far havde noget med kasketten af gøre, for sådan noget kunne min mor ikke finde ud af.
”Men jeg må videre Justin” sagde hun og sukkede. Jeg blev lidt trist, da hun næsten lige var kommet. Men hun havde et masse at ordne med Scooter, da jeg jo ikke kunne gøre det.
”Vi ses” sagde jeg til hende, da hun forsvandt ud af døren. Jeg lagde mig straks ned på sengen og slappede af. Indtil videre havde jeg været sur over, at jeg var kommet til skade, men pludselig havde jeg intet imod det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...