Smerte kan føre til kærlighed♥JB

Brooklyn er en 16 årig pige, som det sidste halve års tid har levet med en frygtelig knæ skade. Hun brækkede den ene knogle og har derfor boet på et af de lokale hospitaler det sidste stykke tid. Verdensstjernen Justin Bieber var også ude for en benskade for tre måneder siden, hvor han også endte med at brække benet. Derfor er han nu også på dette samme lokale hospital, hvor de begge to er igang med at blive optrænet i hospitalets træningscenter. Men hvad sker der når de en dag mødes, og hvilke konsekvenser vil det give senere i deres liv?

28Likes
318Kommentarer
8822Visninger
AA

4. B- Justin

Inde på min stue/værelse sad jeg og kedede mig for vildt. Jeg greb fat i mine krykker, og satte kurs mod spisesalen. Min mave rumlede, men jeg ignorerede dens knurren, og satte mig på en stol langs væggen på gangen. Mit ben kunne ikke holde til meget, så jeg holdt en kort pause.
"Brooklyn?", sagde en dreng. Jeg kunne høre hans stemme var ved at gå i overgang, og det var drengen fra træningslokalet. Kendte jeg ham?
"Uhm.. Hej", sagde jeg flovt, og så ned igen. Han havde aflsappet og løse bukser, det ene bukseben var trukket op over gipsen. Jeg havde bare korte shorts på, fordi jeg ikke kunne lide at have lange bukser på med gipsen under.
"Har du det bedre nu?", spurgte han. Jeg så underligt på ham, og undrede mig over, hvad han mente.
"Ja, altså tidligere i dag, så det ud som om, du besvimede eller noget", forklarede han, imens han slog sig ned ved siden af mig. Jeg kom i tanke om, da jeg lå på gulvet efter det store press.
"Jeg er okay, men hvor kender du mit navn fra?", sagde jeg ubehøvlet. Typisk mig, der ikke rigtig kunne sætte en sætning sammen, så den blev høflig. Jeg talte direkte til folk, og det gjorde min mor irriteret nogle gange.
"Jeg hørte dem kalde dig for Brooklyn, så jeg gætter på det er dit navn", fniste han. Han havde en sød honning latter, og nogle søde øjne. Man kunne drømme sig ud i dem, men jeg beherskede mig selv, og nikkede kort. Jeg var ikke god til det med at møde nye mennesker og snakke med dem, jeg var en stille pige, men stadig livlig.
"Hvad hedder du?", spurgte jeg, og lagde tryk på 'du'.
Han så undeligt på mig, og sagde så;
"Gæt". Skulle jeg gætte hans navn? Jeg kendte ham ikke engang, så hvorfor skulle jeg gætte? Han sad med et stort smil smørret i fjæset, som også fik mig til at grine.
"Jeg aner det ikke... Max?", grinte jeg. Han rystede på hovedet, og skar ansigt til en sjov grimasse, så han rynkede på næsen.
"Jacob?", gættede jeg, men han rystede på hovedet.
"Ryan? Lucas? Justin? Taylor? Jake?", gættede jeg løs.
"Ét af dem var rigtigt!", sagde han. Jeg så på hans ansigt, og tænkte på hvilket navn ville passe til hans ansigt. Jeg fik det!
"DU HEDDER JAKE!", sagde jeg højt, og han brød ud i latter. Jeg gættede på, det ikke var rigtigt, for han blev ved med at grine.
Endelig stoppede han, og så seriøst på mig.
"Jeg hedder Justin", sagde han smilende. Hmm.. Han lignede faktisk også lidt en Justin.
"Justin... Hmm...", mumlede jeg, og smilte til ham til sidst.
"Du ved ikke, hvem jeg er?". Han spurgte mig med en forsigtig og stille stemme.
"Skulle jeg det? Altså jeg så dig under træningen, men jeg tror, jeg har set dig et eller andet sted før", sagde jeg undrende. Skulle jeg virkelig ku' genkende ham? Han var bare en random dude, som jeg måske kun havde set en eller to gange før.
"Hmm.. Det kan være, vi har set hinanden under træningen før, ja...", mumlede han, imens han kløede sig i håret. Jeg bed mig i læben, og snusede til hans duft. Et strejf af mandeparfume, deolorant og... Hmm..... Kanel? Jeg grinte for mig selv, hvilket fik Justin til at kigge over på mig.
"Griner du af mig?", spurgte han sjovt. Jeg rystede hurtigt på hovedet, men han blev ved med at kigge mistroisk på mig.
"Jeg grinte bare over...". Min mave rumlede højt, og vi grinte begge to meget højt.
"Jeg gætter på, du sulten", sagde han sjofel, imens han pegede på mig.
"Ja... Vil du med?", sagde jeg stille. Jeg stillede mig op ved hjælp af krykkerne, og han stirrede på mit ben.
"Hvordan er dét sket?", spurgte han med en finger mod mit ben. Jeg kiggede ned, og så på det store forbinning rundt om mit knæ og skinneben.
"En bilulykke", sukkede jeg, og undgik hans bløde og søde blik. Da jeg så på ham, fangede han mit blik, og jeg rødmede åndsvagt meget. Han så bekymret og sødt på mig, men spurgte ikke ind til det mere.
"Hvad skete der med dig?", spurgte jeg forsigtigt. Han rejste sig med én krykke, og kiggede på sit eget ben.
"Der er skam ikke noget galt med mig, Brook", grinte han sjovt. Jeg rullede med øjnene af ham for sjov, og grinte med ham.
"Dit ben. Hvad er der sket med dit ben?", rettede jeg så.
"Fodboldskade...", sagde han med et enkelt skuldertræk. Jeg nikkede med hovedet, og vi så hinanden i øjnene i noget tid.
"Ville du med?", spurgte jeg så, og nikkede i retningen mod cafeteriet.
"Ellers tak, Brook. Min mor kommer snart, så jeg må hellere komme tilbage til værelset", sagde han hurtigt med et lille smil.
"Okay. Det var rart at få en snak med dig... Justin", smilte jeg, og bed mig i underlæben.
"I lige måde...", mumlede han, imens han haltede den modsatte retning af mig. Han var da sød nok... Og lækker, flot og bare... Wow.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...