Smerte kan føre til kærlighed♥JB

Brooklyn er en 16 årig pige, som det sidste halve års tid har levet med en frygtelig knæ skade. Hun brækkede den ene knogle og har derfor boet på et af de lokale hospitaler det sidste stykke tid. Verdensstjernen Justin Bieber var også ude for en benskade for tre måneder siden, hvor han også endte med at brække benet. Derfor er han nu også på dette samme lokale hospital, hvor de begge to er igang med at blive optrænet i hospitalets træningscenter. Men hvad sker der når de en dag mødes, og hvilke konsekvenser vil det give senere i deres liv?

28Likes
318Kommentarer
8836Visninger
AA

12. B- At savne en ven

Jeg var sur, sur på alting. Justin havde intet fortalt om hans udskrivning – intet. Det havde gjort mig virkelig ked af det, at jeg skulle høre det fra han kæphøje mor. Jeg traskede ned af gangen, jeg ville bare op på mit værelse, væk fra det hele. Det så ud til, at alle patienterne var inde på deres værelser, da alle gangene var helt øde. Selv alle lægerne og sygeplejerskerne var ikke til at få øje på. Egentlig var det dejligt, bare at være alene på gangene og kunne tænke. Mine tanker var desværre fyldt med Justin, jeg kunne jo godt lide ham, selv om jeg stadig intet om ham vidste. Endelig nåede jeg mit efterhånden alt for ensartede værelse. Jeg satte mine krykker fra mig og lagde mig i sengen, godt at jeg skulle være ude herfra om få dage. Jeg håbede inderligt, at jeg skulle mødes med Justin igen, for jeg ville ikke miste ham direkte. Jeg havde måske bare brug for en pause, men gad han overhovedet se mig, efter denne lille sammenkobling. Der havde jeg ikke en idé om, men man kunne jo altid håbe.

Det var endelig blevet min udskrivnings dag, min mor havde lovet og hente mig og jeg håbede så inderligt, at hun ville holde sit løfte for en gang skyld. Lægerne var ved at ordne det sidste, så jeg endelig kunne få frihed og bare komme hjem. Mine tanker havde været hist og her angående Justin. Der havde allerede været tv-udsendelser med ham og andre ting, men han ikke sagt noget om mig. Men igen, hvorfor skulle han også det, jeg var bare en hel normal pige, som tilfældigvis havde slået benet, det samme tidspunkt som ham. Jeg savnede hans brune øjne, hans smil og generelt bare ham, men jeg ville sikkert aldrig se ham igen.
Min mor kom ind på værelset og kiggede hurtigt på mig, men sagde intet. Hun talte hurtigt med en tilfældig læge som kom ind og gik derefter igen. Jeg sukkede og gik efter hende, jeg glædede mig egentlig til at komme hjem, bare det at sidde der hjemme. Jeg savnede dengang, min far levede, for så kunne jeg glæde mig til duften af varme boller, men det var der ikke rigtigt mere af.
Min mor tændte bilen og straks susede vi af sted. Min mor tjekkede lidt sms’er imens vi kørte, det gjorde mig lidt bange, men hun havde styr på det – det vidste jeg. Da vi nåede det sted, hvor det var planlagt at dreje, for at komme til vores hus, kørte min mor ligeud – hvad skulle vi nu?
”Vi skal lige hen til det der hus, køberen er meget tæt på nu, hans søn skal bare kunne lide det” sagde hun og smilede svagt. Det var egentlig dejligt at se et smil fra min mors side, det kom nemlig næsten aldrig. Egentlig havde jeg det fint med, at vi skulle se det hus, som min mor havde snakket så meget om. Men aller mest, havde jeg bare lyst til at tage hjem og sove. Efter et halvt år på hospitalet, var man ret så udkørt. Vi kørte forbi en masse fine huse, vi var vidst i et fint kvarter.
Endelig stoppede min mor bilen og vi steg ud. Jeg kiggede op på et kæmpe hvidt hus. Der var både en swimmingpool og palmetræer! Nu forstod jeg godt, hvorfor min mor var så opsat på at sælge det. En mand stod sammen med en kvinde og to børn. Da vi kom nærmere, synes jeg at manden så mere og mere bekendt ud, men hvem var han?
”Hej” sagde min mor fint og fredeligt og gav dem hånden.
”Min søn burde være her omlidt” sagde manden og kiggede på sit ord.
”Helt i orden” sagde min mor venligt. For en gangs skyld tjekkede hun ikke sine beskeder, men stod og snakkede lidt frem og tilbage med de voksne. Der lød pludselig en dytten fra den anden side af vejen, jeg vendte mig om og så en bil med tonede ruder komme nærmere. Mit hjerte sprang et slag over, da jeg så hvem personen var. Han så nu også selv ret overrasket ud – det var vel godt?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...