Forever or Never? (JDB - CJB)

Daniella er bedste venner med Justin, men føler lidt mere for ham end det.. Hvad sker der? Holder de sammen for evigt?

7Likes
110Kommentarer
4545Visninger
AA

3. Daniellas synsvinkel, sig han ikke hørte det!

Jeg åbnede øjnene og så mig omkring. Jeg lå i Justins seng, men ingen Justin ved siden af mig. Jeg tænkte at han nok var, stået op. Det skal lige siges, at der ikke var sket noget igår. Vi havde set nogle film og så var jeg faldet i søvn, Justin må have båret mig herop.
Jeg gik nedenunder, og fandt Chris, Justin og.. Caitlin? Hun var vidst kommet for at hente Chris, men var faldet i snak. Ikke noget nyt. - Ja, jeg kendte osse Caitlin. "Dani!" Sagde hun og smilede stort til mig. Hun var bare så pokkers smuk. Jeg så sikkert super dum ud, med mit lange hår som filtrede, ligesom en fuglerede. "Jamen godmorgen til jer, hvad er klokken?" Mumlede jeg søvnigt og gik hen til dem. Jeg satte mig på en barstol, og Justin smilede stort til mig. Jeg smilede svagt igen, og rakte ud efter et brød. "Klokken er.." Justin kiggede på sit ur, og så op på mig igen. "- Halvt to." Grinte han. Gud, hvor havde jeg sovet længe! "Mh.." Var det eneste jeg sagde, imens jeg spiste videre. Justin kiggede hele tiden på mig, med hans helt igennem fantastiske øjne. Men hver eneste gang, jeg kiggede tilbage kiggede han væk, vi fik aldrig øjenkontakt.
"Ehm, må jeg lige snakke med dig?" Spugte Cate. - Jeg kalder hende Cate, ligesom hun kalder mig Dani. "Eh, jaja." Svarede jeg underligt. Hvad ville hun snakke om? Hun sagde ikke noget videre, men trak mig bare i armen så vi gik ud på gangen. "Han kan lide dig, pigebarn!" Skreg hun nærmest, med et kæmpe smil. Hvem? Hvem kunne li mig? Jeg var aldrig rigtig vågen om morgenen og min hjerne var helt nede. "Hvem?" Spurgte jeg dumt, jeg kunne bare ikke tænke. "Ej, det mener du bare ikke?!" Grinte hun, mens jeg bare kiggede uforstående op på hende. "Justin!" smilede hun igen, mens hendes øjne kiggede efter min reaktion. Jeg forstod ingenting, kunne Justin lide mig? Siden hvornår? Han var min bedste ven, det var jo helt forkert. Jeg havde selv lidt flere følelser for ham, end bare bedste venner. - Og især efter igår aftes, men jeg turde bare ikke indrømme det for mig selv, eller andre. "What?" Grinte jeg, jeg kunne virkelig ikke forstå det. "Han kan li' dig, har du slet ikke set hvordan han hele tiden kigger på dig? - Og jeg har hørt om jeres lille scene igår!" Grinte hun sødt, igen. "Han kan da ikke li mig.." Mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Jeg tror faktisk jeg blev lidt rød i hovedet. Hun tog mit hovede mellem hendes hænder, og løftede det så jeg så på hende. "Du rødmer. Kan du osse li ham?" Spurgte hun en smule overrasket. Jeg havde jo ikke fortalt noget til hende. "Ehm.." Mumlede jeg bare og ville kigge ned i jorden igen, men hun havde stadig mit hovede mellem hendes hænder. "Ja.. " Mumlede jeg så bare. Hun slap mine hænder, og hoppede op og ned mens hun skreg lydlyst.
"Mrhm.." Rømmede en, i døren ind til stuen sig. Jeg kiggede forskrækket derhen, i tanken om at nogle havde hørt, jeg havde sagt ja til at jeg kunne lide Justin.
Jeg så Justin stå i dørkammen. Han smilede sit, charmerende smil og jeg kiggede bare på Cate og mimede "Har han hørt det?" Hun kiggede bare dumt på mig og jeg opgav. Jeg sukkede og hviskede så til hende; "Hørte han det?" Hun smilede bare og rystede på hovedet. "Good.. " Mumlede jeg lavt.
"Hvad var det jeg ikke måtte høre?" Grinte Justin og gik hen mod os.
Cate åbnede munden og startede med at sige; "At Dani godt kan l.." Jeg klaskede hånden for munden af hende, inden hun kunne nå at sige mere. "At hun hvad?" Spurgte Justin dumt. "At jeg godt kan li at.. Svømme!" Improviserede jeg hurtigt. Han grinte og rystede bare på hovedet. "Jaja, det skal du jo sige.." Sagde han og gik ind til Chris igen. "Eh." Sagde jeg bare og smågrinte, og gik derefter ind til dem igen, med Cate i hælene.
Justin blev ved med at smile til mig, og jeg forstod ikke hvorfor. Havde han hørt det? - Cate sagde han ikke havde, så hvorfor smilede han sådan? Kunne han gætte det eller?.. Jeg var så fuld af spørgsmål, men turde ikke stille dem. For hvis han ikke vidste det, ville han jo helt klart fatte mistanke!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...