Nordisk, græsk og egyptisk mytologi

Utopi og Dystopi -
Skrevet af 4 personer i samarbejde. -

Opgaveformulering
Tema:
Sammenligning af paradiset i nordisk mytologi, græsk mytologi og egyptisk mytologi.
Hvornår og hvor var de tre mytologier det man troede på?
Hvad vil paradis og helvede sige i nordisk mytologi, græsk mytologi og egyptisk mytologi?
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de tre paradiser og helveder?
Hvordan afspejler paradiset og helvede de værdier man havde i det daværende samfund?
Hvorfor opstod den tro på paradiset og helvedet?
Forord
Vi har valgt at arbejde med temaet ”Sammenligning af paradiset i nordisk, græsk og egyptisk mytologi.
Vi har valgt dette emne, fordi vi synes det kunne være interessant at sammenligne de forskellige utopier og dystopier fra nogle af de store mytologier.

1Likes
2Kommentarer
7412Visninger
AA

4. Egyptisk mytologi

Døden

Vi har alle hørt om mumier. Dette var et af de vigtigste dødsritualer for egypterne.
Når en egypter døde, skete der et større begravelsesritual. Hele dette begravelsesritual varer 70 dage. I denne periode bliver indvolde fjernet fra kroppen, så den ikke går i forrådnelse. Udover dette blev den afdøde også renset, fik nedkaldt besværgelser over sig, salvet og der blev forbrændt røgelse for personen.
Da dette var gjort blev samtlige hulrum i den afdødes krop fyldt med natron. Efter noget tid bliver liget vasket og derefter svøbt i linned – her begynder mumificeringen som vi kender den at ske. I det næste stykke tid vil den afdøde blive gennemvædet med harpiks og velduftende olier (parfume). Mellem linnedet bliver der så lagt diverse amuletter. En af disse amuletter er en hjerteskarabæ, som har været meget vigtigt i forhold til deres religion. Denne amulet ville nemlig beskytte den afdøde, mens denne ville stå overfor Osiris’ domstol.1,2

1http://netspirit.dk/new/?page=572
2Taita-serien af Wilbur Smith (kendskab til begreber)

Utopi og dystopi

Den afdøde ville efter end mumificering (begravelse om man vil), begive sig igennem åndeverdenen. Denne rejse begyndte med, at den døde skulle rejse på en solbåd igennem underverdenen. Underverdenen er beboet af slanger, ildspyende drager og krybdyr med fem hoveder. Når man var kommet igennem underverdenen kom man til dødsriget. Dødsriget blev kaldt Duat. Her skulle den afdøde passere syv porte – og ved hver af disse porte skulle den afdøde så fremsige en given trylleformular for at kunne få lov til at passere. Herefter ville den afdøde komme til Osiris’ sal. Udover Osiris selv var 42 ånder – en for hver af de egyptiske provinser.
I denne sal ville guden Anubis veje den afdødes hjerte op imod gudinden Maats fjer. Vejede hjertet mere end fjeren betød det, at den afdøde havde været et dårligt menneske, og hjertet ville derfor blive kastet for guden (nogle mener dog at det er en dæmon) Ammut. Hvis den afdøde til gengæld havde været et godt menneske ville vedkommende få et evigt liv. Osiris ville så tage Akh’en (den afdødes skikkelse hvis de havde været gode) med til paradiset.
Hvis den afdødes familie havde været velhavende havde de givet den døde såkaldte Ushabti-figurer med. Disse figurer ville fungere som arbejdere for den døde i dødsriget. Traditionen lød på, at hvis man var velhavende gav man den døde én Ushabti-figur om dagen under hele balsameringen – så et totalt antal på 70 slaver ville afdøde have med sig.1,2

1http://netspirit.dk/new/?page=572
2Taita-serien af Wilbur Smith (kendskab til begreber)

Afspejling af samfundet

Egypterne ønskede selvfølgeligt ikke bare at dø, men på den anden side frygtede de heller ikke døden. For dem var det en god ting at dø – ligesom livet havde været det.
Faraonerne var hævede over resten af samfundet, da de mentes at være Ras børn. Dette måtte jo så betyde, set med samfundets øjne, at faraonerne var en slags halvguder. Derfor havde faraonerne også meget mere at skulle sige. Dette betød blandt andet, at pyramiderne blev opført. Pyramiderne er jo egentligt ”bare” begravelsespladser. De havde dog også den betydning, at de skulle hjælpe faraonerne med en lettere tilgang til dødsriget.
Udover dette, havde man i samfundet generelt en masse templer dedikeret til enkelte guder. Samtidigt med dette havde mange af egypterne et forhold til én gud, mens resten af guderne stadigvæk blev skænket en tanke i ny og næ, men hvis de skulle bede, bad de oftest til deres egen gud.1,2,3
Alt i alt var oldtidsegypterne et folkefærd, hvis traditioner og religion blev vægtet højt. Dette kan både ses på pyramiderne, men også på alle de mange templer, som landet rummede.1,2,3

1http://netspirit.dk/new/?page=572
2http://da.wikipedia.org/wiki/Egyptisk_pyramide
3http://da.wikipedia.org/wiki/Ra

Hvordan opstod troen på utopien og dystopien?

Troen på dødsriget – og dermed oldtidsegypternes utopi og dystopi, startede ukendt. Man har kendt til former for egyptisk religion lige siden rigets begyndelse. Der har, ligesom i så mange andre religioner, dog foregået ændringer, som har ændret tankegangen i forhold til religionen løbende. Blandt andet blev det ændret fra, at det kun var de rige og magtfulde, der kunne komme ind i dødsriget til at alle kunne komme det.1,2,3

1http://da.wikipedia.org/wiki/Ra
2http://netspirit.dk/new/?page=572
3http://da.wikipedia.org/wiki/Egyptisk_pyramide

Delkonklusion

Egypterne var et folkefærd, som troede på det gode. De troede altså, at hvis man var et godt menneske, ville man blive bragt til dødsriget, hvor de ville leve et evigt liv. De troede dog også på, at dårlige (mennesker der har gjort ugerninger) mennesker ville komme til dødsriget, men ville blive standset mens deres hjerter skulle opvejes. Her ville deres hjerte blive fortæret af guden Ammut, og deres tilstedeværelse ville forsvinde helt.
Deres trosretning bevirkede også på samfundet, at de derved havde mange templer, og der var forskel på hvilke guder der var vigtigst alt efter området man kom fra – Egypten var jo et enormt rige dengang.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...