Vampyrer kan også elske!CB<3

Hvem siger, at vampyrer og lidt kendte mennesker som Christian beadles, ikke kan elske hinanden?

7Likes
78Kommentarer
4354Visninger
AA

2. Dem... igen!?

Jeg gik rundt, på den øde gade. Der ville nok normalt være bælg mørkt, men jeg var jo en vampyr, så jeg havde et godt syn nu, hvilket faktisk var ret dejligt. Jeg kunne mærke en pludselig vind blæse kraftigt, som tog fat i mit hår, og lod det blæse rundt, om mit blege, kolde ansigt. Stop, dog vind, tænkte jeg, og så stoppede vinden. Det fik mig til at spærre øjnene op. Stoppede vinden lige, da jeg tænkte det? Jeg kom til en kloark, og lod min hånd, glide hen over den, hvorefter, jeg lod min energi flyde ned i min hånd, og snoede lidt rundt med min finger, hvorefter jeg tog min finger længere op, og op af kloarken, kom noget klamt, lugtende kloark vand. Jeg lod det langsomt ryge ned, og gik så forundret videre, mens jeg tænkte, over hvad jeg kunne. Kunne jeg styre, de fire elementer, eller skulle man kalde det manipulere? Jeg gik og gik, indtil solen, stod højt på himlen, og jeg kom til et stort hvidt hus, hvor nogle drenge, legede vandkamp, i haven. Det så sjovt ud. Jeg kiggede ned på fortorvet, og videre ned, på mine sorte, slidte converse, lidt længere opad; mine slidte, lyse cowboybukser, og så havde jeg en sort tanktop på, der sad stramt, på min krop, der var perfekt, kunne man vel kalde den. Det havde jeg altid fået af vide, at jeg havde, af mine gamle veninder. Selvom lugten af det blod, der løb i årerne på drengen, fik det til at brænde svagt i min hals, kunne jeg godt styre mig. Jeg opdagede ikke jeg stod stille, før der stod et par andre sko, overfor mine, og jeg løftede mit hoved. Der stod de samme drenge, jeg havde set i går. Jeg forsøgte ikke at sukke, og satte så et lille, falskt smil, på. Drengene smilede stort, mens de stod plaskvåde, i badeshorts. "vil du ikke være med? Dig så vi også i går, ikke?" sagde den laveste, med et stort, sødt smil. Selvom han var den laveste, var han lidt højere, end mig. Jeg blev lamslået over spørgsmålet. Jeg åbnede min mund, men der kom ikke en lyd, over mine læber. Jeg fugtede hurtigt mine læber, og åbnede så munden igen. "øh... Jo, det var mig," sagde jeg, med et lille smil. "hvad hedder du?" sagde den der stod bagerst, med et stort smil, der afslørede nogle flotte, hvide tænder. "jeg hedder Zafrina... Og jer?" sagde jeg, og kiggede lidt genert på dem. Hvis jeg havde været menneske, ville jeg sikkert være helt rød, i hovedet. "jeg hedder Chris, det her er Chaz, Ryan og Justin," sagde Chris, og pegede på de andre drenge. Jeg nikkede, og gik langsomt forbi dem, men den bagerste, Chaz, tog fat i min arm. Den var brændende, selvom den var våd. Jeg vente omig om, lige så stille, selvom jeg gerne ville bruge min overnaturlige fart, ville de nok finde det besynderligt, og jeg ville ikke skille mig ud. Han gav slip på min arm, og smilede stort, da jeg kiggede op på ham. "ville du være med?" sagde Chaz, og nikkede mod haven. Jeg sukkede indvendigt, og nikkede så. Det her, ville blive en ret lang dag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...