Vampyrer kan også elske!CB<3

Hvem siger, at vampyrer og lidt kendte mennesker som Christian beadles, ikke kan elske hinanden?

7Likes
78Kommentarer
4353Visninger
AA

20. Blodtørst.

Jake var kommet tilbage 1 time senere, med et stort smil. Manden havde klaret det fint, da de fik syet hans ben, og kun lidt en lille smule blodtab. Ellers var alt fint. Eller, fint og fint, jeg havde fundet ud af, at det blod der pumpede rundt i kroppene på mine venner i stuen jeg sad i, var blevet en delikatesse for mig. Eller, jeg havde lyst til det i sådan en grad, at jeg blev helt bange. Samtidig væmmedes jeg ved mig selv. Men hvad var det, der var galt? Jeg sad imellem Chris og Justin i sofaen, som var blevet vasket godt, men åbenbart ikke godt nok, for jeg kunne stadig dufte den liflige duft, af blod. Justin's og Chris' blod, som blev pumpet rundt i deres krop, ved hvert hjerteslag, var så bydende, at jeg måtte bide mine tænder hårdt sammen, for ikke at springe på dem. Jeg vidste virkelig ikke, hvad der foregik inde i mit hoved. Det var så skræmmende, at hvis jeg kunne, ville jeg tisse i bukserne, af skræk. Hvorfor havde jeg sådan en lyst, til at drikke deres blod. JEg havde næsten lige været på jagt. Det var alt for farligt, for mine venner, at være i nærheden af mig, når jeg havde det sådan her. Men jeg ville ikke forlade dem, selvom jeg nok blev nødt til det hvis de ville overleve, og have et langt og lykkeligt liv, som alle mennesker så gerne vil have. Jeg kunne altid tage tilbage, til min skaber, og hans 'venner', eller hvad man kunne kalde dem. Jeg var ikke helt sikker. Men jeg overvejede det. Vent, havd tænkte jeg dog på?! Det var jo latterligt, hvis jeg skulle væk fra mine venner, skulle jeg også være langt væk fra mine fjender. Jeg hader ordsproget; hold dine venner tæt på, men dine fjender endnu tættere. Eller noget i den stil. Det var jo latterligt, jeg ville da helst være i nærheden af mine venner, ikke mine fjender. Så kunne de bare dræbe mig, eller et eller andet i den retning. Hvad vidste jeg om det. Mine venner skulle jeg holde af, og have så tæt på mig som muligt, så når jeg havde brug for hjælp, var det dem, som jeg skulle have tæt på mig. Ikke mine fjender, dem kan jeg ikke bruge noget til. Mine tanker bev afbrudt, af den dejlige, søde duft, at blod. Endnu en gang, blod. Kunne den lorte duft, ikke bare forsvinde? Jeg mærkede, mere end jeg hørte, hvordan en irriteret stønnen undslap min mund, da jeg rejste mig op, og gik ud i gangen. Jeg ville bare jage, længere væk end jeg plejede. Jeg ville helst ikke, angribe et menneske, for jeg var sikker på, at jeg bare ville blive afhængig, at det blod. Og jeg ville ikke drikke menneskeblod, det er afskyeligt. Det er imod min natur, ikke at drikke menneskeblod, men hellere være imod min natur, end at drikke menneskeblod. Jeg gøs hurtigt ved tanken, inden jeg gik ud af døren, go afsted, for at jage.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...