Justin Bieber you belong to me! <3

Det handler om en pige på 16 år. Hun har oplevet mange ting i sin verden og liv, både gode og knap så gode. Men en dag møder hun den berømte sanger Justin Bieber, hvad mon der kommer til at ske, kommer de til at hade hinanden, eller?.

0Likes
12Kommentarer
2510Visninger
AA

2. Kapitel 2: Bang!

Jeg råbte det sidste, og satte mig surt op, eller rejste mig. "iih, du driver mig til vandvid" råbte jeg igen. Jeg vente mig om, og smilte til Justin, som bare stod og kiggede underlig på mig, som om jeg var sindssyg. "Justin har du noget skrab, noget som en saks" han nikkede kort, og gav mig en saks som lå bag ham.
"Kamilla, nej. Stop med det" råbte min veninde redsalslagen. Jeg smilte bare til hende, som om alt var godt, selv jeg viste at det bare var en facade. Jeg tog stille imod den, og smilte bare hen til dem, og begyndte at køre den op og ned af mine arme, indtil der begyndte at vælte blod ned af mine dejlige varme arme.

Justin Syn:
Jeg kiggede skræmt på hende, hende Kamilla. Hvad skete der? hvorfor gjorde hun dog det? Hvorfor smiler hun bare? jeg havde de spørgsmål kørene rundt i hoved, jeg kunne intet forstå, jeg kunne intet.
Jeg stod bare limet fast til gulvet, gulvet. Hvad skulle jeg gøre, hvorfor gjorde hun det. Jeg så Jessica løbe hen til hende, og tag saksen ud af hånden på hende, og kaste den så langt væk hun overhoved kunne. "Kamilla, lad nu vær" sagde hun grådkvalt.

Kamilla syn:
Jeg kiggede over på Justin som bare stod og så forskrækket ud, ej det ville jeg også ha' været hvis jeg så det. "Bang" idet jeg hørte det, for jeg sammen, og kiggede rundt. "hvor er i, mor far, Lina." Jessica så stille ned og viste ikke hvad hun skulle gøre, hvad skulle hun gøre?. "dræb mig i stedet for" skreg jeg igen. Jeg kunne ikke mere, jeg lagde mig grædene ned, og hulket. "Justin hvad var det, var det en pistol" kunne jeg stille høre Jessica mumle, og jeg kiggede stille op for at se hvad der skete. Idet jeg gjorde det kom to andre drenge ud, og havde nogle "lege" pistoler med. Men jeg viste jo ikke om de var rigtig. "Nej stop! jeg beder dem. Nej!" jeg hulkede så det næsten var utydelig.
"Justin få de pistoler væk nu" sagde en mand, som kom løbene ind af døren, han var farvet i huden. Men det var så kønt til ham, han var vel omkring de 40 år vil jeg gætte på. "Justin, hun er bange for dem" råbte han hurtig da han så mig ligge stille nede på jorden og bare ryste. Jeg så det hele for mig igen. Min elsket familie ligge med blodet løbene ned over deres døde krop. "Men Usher det er for sjovt" sagde en af de drenge med de der pistoler. "Lig dem bare med det samme, hun har noget hun fortranger. Noget med de pistoler at gøre" sagde han blidt til dem, men stadige med alvor i stemmen. De gjorde hurtig det der blev sagt, og lagde dem ned på jorden, og gik hen til mig. "er hun okay?" sagde ham der Justin hvis det var det han hed, jeg kunne intet huske bare dem, bare dem ligge helt livløse.
"hendes familie døde, da hun var 10 år gamle. De døde af en eller anden sindsyg person" sluttede hun stilla af med, hvorfor sagde hun det også det skulle hun ikke.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...