Justin Bieber - Just a normal boy.


4Likes
60Kommentarer
5833Visninger
AA

10. At pakke de sidste ting.

Der var gået ca. 2 uger siden mine forældre sagde ja, til at vi kunne flytte til USA. Julie var stadig sur, og gad ikke snakke til mig, jeg var åbenbart en dårlig veninde fordi jeg bare sådan 'forlod' hende. Men det her var mín store chance. Og den skulle hun bestemt ikke ødelægge. Sophia var ked af at skulle forlade sine veninder - hvilket jo er forståeligt nok, men ellers er alt gået godt. Mig og Justin havde talt meget sammen på det seneste, og han lød rigtig glad for at jeg havde sagt ja. Vi var lige nu i gang med at pakke de sidste ting ned, og skulle med et fly imorgen eftermiddag. Jeg sad og tænkte lidt over om jeg skulle ringe til Julie og sige at der altså var imorgen vi fløj, og om hun ikke godt ville lade mig gøre det med god samvittighed. Jeg besluttede mig efter lidt tid for at det nok var en meget god idé, så jeg snuppede min mobil og ringede hende op.
"Det Julie." Kunne jeg høre hende sige i den anden ende. "Hej Julie, det Mariah. Kan vi lige snakke sammen?" Spurgte jeg hende. "Hmm, hvad er der at snakke om?" Sagde hun sarkastisk i den anden ende. "Jo altså, det er i morgen jeg rejser, og jeg tænkte på om du ikke snart var færdig med at være sur på mig?" Spurgte jeg hårdt. "Jo selvfølgelig, lad mig lige tjekke.. Lige så snart du indser at det er åndssvagt at rejse fra Danmark og kommer tilbage igen!" Råbte hun ind i telefonen. "Fint nok. Men det sker ikke!" Sagde jeg bare og lagde på. Hun skulle sq ikke tro at jeg ville blive i Danmark bare fordi hun var sur på mig.

"Mariah, der er mad!" Råbte min mor nede fra køkkenet. "Kommer!" Råbte jeg tilbage og begyndte at begive mig nedenunder. Det var helt underligt at gå gennem huset, når alle hylderne var tomme, og der ikke lå bare en eneste ting og flød på gulvet - udover flyttekasser selvfølgelig. Da jeg var kommet nedenunder i køkkenet og havde sat mig, begyndte vi at spise.
"Nå Mariah, glæder du dig?" Spurgte min mor smilende. Man kunne se på hende at det gjorde hun i hvert fald. "Ja, det bliver godt." Svarede jeg med munden fuld af mad. "Og hvad med dg Sophia, gør du?" Spurgte min mor og smilte endnu mere da Sophie nikkede og smilte. Da vi havde spist færdig gik jeg ovenpå og op på mit værelse for lige at få pakket de sidste små nipsting, da jeg hørte nogen græde. Jeg gik ud på gangen, og hørte at det kom inde fra Sophias værelse, så jeg bankede stille på døren og gik derind. "Hva' så?" Sagde jeg da jeg kom derind. Man kunne se at hun ikke havde hørt mig før nu, for hun fik straks rettet sig op og tørret sine øjne.
"Ikke noget." Sagde hun og fakede et smil. "Jo, Sophia, jeg hørte dig græde. Hvad er der galt?" Spurgte jeg hende. "Altså, det er bare.. Alle mine veninder har ikke gidet snakke til mig siden jeg fortalte at vi skulle flytte. Selv ikke Misser." Sagde hun trist. Misser var hendes bedsteveninde, der rigtig hed Michelle, men blev kaldt Misser.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...