Hader at jeg elsker dig...!♥ [[JB]]

Jeg laver en ny novelle, men skriver stadig på den anden (:

24Likes
155Kommentarer
8030Visninger
AA

14. Sammen med Justin!

Jeg vågnede med Vanessa i armene. Hun lå helt op af mig og sov fredfyldt. Jeg kom i tanke om alt det der skete i går. Det med at hun skulle flytte, de hun sagde i søvne og kysset! Jeg var usikker på om det var rigtigt, eller at hun bare var så træt, så hun faktisk sov, imens hun gjorde det. Der kom nogle små lyde fra hende, og hun vendte sig om(i søvne) og puttede sig ind til mig igen. Jeg smilede for mig selv, og aede hende på ryggen. Pludselig kom min irriterende sms tone fra min mobil. Jeg vendte mig forsigtigt om, så Vanessa ikke skulle vågne, og tog min mobil. Det var ukendt nummer?

Hej Justin.
Jeg tænkte på om du ville køre Vanessa til lufthavnen, klokken 5 i aften?
Så kunne vi mødes, også kan i jo være sammen lidt længere tid.
Vanessas mor!

Jeg grinede lavt over sms'en. Mest over at min 'venindes' mor havde skrevet. Jeg svarede ja, og lagde mig så ned igen, og helt op af Vanessa.
-----------VANESSAS SYNSVINKEL.!!!--------
Jeg vågnede og kiggede lige ind i Justin smukke ansigt. Han lå og smilede sødt til mig, imens han forsigtigt aede mig på ryggen.
"Godmorgen smukke" Smilede han.
"morgen" Mumlede jeg, og kom med det grimmeste morgen smil ever!! Vi sad i noget tid og bare kiggede på hinanden.
"Jeg kommer til at savne dig" Sagde Justin, en smule ked af det, og kiggede ned.
"I lige måde" Smilede jeg, og løftede hans hoved. Han smilede sødt til mig. Jeg kunne ikke holde tanken ud, om at jeg skulle forlade alt det her!
"Hvad er klokken?" Spurgte jeg. Han grinede lidt, over mit spørgsmål, vendte sig om og kiggede på sin mobil.
"Kun halv 10" Smilede han, og fjernede en hår tot fra mit hoved. Jeg smilede taknemligt ham, krammede ham, og kyssede ham på kinden. Han smilede bare stort til mig.
"Hvornår skal jeg hjem?" Spurgte jeg.
"Jeg har aftalt med din moar, at jeg køre dig hen til lufthavnen, også mødes vi med din familie" Smilede han. Jeg nikkede.
"Hvad skal vi så lave i mellem tiden?" Spurgte jeg. Han trak på skulderne.
"Tror du ik vi finder ud af et eller andet?" Grinede han. Jeg nikkede og grinede med. Efter noget tid, hvor vi bare havde siddet og snakket, gik vi nedenunder og spiste morgenmad. Da vi havde spist, satte vi os ind i stuen, og så fjernsyn. Solen skinnede udenfor, selvom det vat september... Efter noget tid, hvor det var blevet rimelig kedeligt, rejste jeg mig og gik ud i haven. Jeg tog en basket bold og kastede lidt med den(you know what i mean.!). Da jeg kastede boldten, i nettet, kom Justin bag fra, og lagde armene om mig.
"Bøh" Grinede han, og maste mine arme, ind til min krop. Jeg begyndte at grine, og vendte mig om (eller forsøgte hvert fald). Vi stod MEGET tæt på hinanden. Jeg smilede og kiggede ned på hans læber. De så dejlige ud? Han grinede lavt, og kom tættere og tættere på mig med hovedet. Han smilede sødt til mig, inden han kyssede mig på munden. Jeg kyssede med, og det udviklede sig, men han trak så hurtig væk.
"Hvad er der?" Spurgte jeg en smule forvirret. Var det ikke ham, der havde kunne lide mig i så lang tid, også ville han ikke en gang kysse mig? Eller i ved hvad jeg mener...
"Ik noget" Smilede han. "Det er nok bare et lidt dumt sted at gøre det" Han grinede lavt og jeg grinede også en smule.
"Du har nok ret" Smilede jeg. Han nikkede tilfreds, gengældte smilet, og krammede mig.
"Du må ikke gå fra mig" Hviskede han i mit hår. Jeg smilede lidt for mig selv.
"Det vil aldrig forlade dig" Smilede jeg, og trak mig væk, så jeg kunne se på ham.
"Du forlader mig da om et par timer" Sagde han en smule ked af det.
"Justin, for det første, vil jeg gøre ALT for at være sammen med dig så mange gang jeg overhoved kan, og for det andet, må du ikke minde mig om, at jeg skal flytte. Vi skal nyde den sidste tid" Smilede jeg, og skulle lige til at græde, men jeg blinkede dem hurtigt væk igen. Han krammede mig hårdt, som svar. Det lignede også at han skulle til at græde. Det var også et rimelig sørgeligt øjeblik, så jeg ture ikke engang og tænke på når jeg så var i lufthavnen, og jeg skulle flyve væk fra ham! Jeg var rimelig sikker på at mine følelser for Justin, virkelig var vokset, siden den dag hjemme hos Caitlin. Vi gik ind igen, og satte os i sofaen.
"Justin hvad gør vi?" Spurgte jeg, og kiggede ned på mine hænder.
"Hvad mener du?" Spurgte han, og virkede lidt ked af det.
"Jeg mener... Er vi kærester eller hvad? Det' bare.. Jeg kan ikke leve med at jeg kun kan se dig hver anden uge eller så noget" Mumlede jeg. Han trak på skulderne.
"Jeg ved det ikke. Jeg vil heller ikke komme til at bryde mig om det, men det er vi på en måde nød til..."
---------------JUSTINS SYNSVINKEL!!!-------------------
"Jeg ved det ikke. Jeg vil heller ikke bryde mig om det, men det er vi på en måde nød til..." Mumlede jeg. Jeg havde virkelig lyst til at spørge hende om hun ikke bare kunne flytte hjem hos mig, men inderst inde vidste jeg jo godt, at hun ville bo sammen med sin familie, i stedet for at bo sammen med en hun har hadet i flere år... Hun smilede sødt til mig. Jeg smeltede helt!
"Vanessa..." Mumlede jeg.
"Ja'er" Smilede hun. Jeg var lige ved at fortælle at jeg var forelsket i hende. Hun vidste jo kun at jeg kunne LIDE hende. Og der ER forskel på det!:D Jeg rystede på hovedet.
"Jo hvad er der?" Spurgte hun. Jeg rystede igen på hovedet og kiggede ned i sofaen. Hun satte sig tættere på mig, og løftede mit hovede, så jeg kiggede på hende. Jeg rykkede mig HELT tæt på hende, og lagde mine hænder om hende. Hun lagde sine arme rundt om min nakke. Uden at tøve, kyssede hun mig hårdt på munden. Det udviklede sig hurtigt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...