You Belong With Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2011
  • Opdateret: 4 jul. 2011
  • Status: Færdig
Følgende er skrevet ud fra Taylor Swift's sang - You Belong With Me.

Evaline Samuels er en seniorelev og går på årgang med sin nabo - Cody Brighton. Cody og Evaline har været umådeligt gode venner hele deres liv, og selvom han er anfører for skolens footballhold og kommer sammen med Cheerleader kaptajnen, Christina, kan der måske godt udvikles mere end venskabelige følelser mellem dem? De sender tit små beskeder til hinanden ved hjælp af deres værelset som ligger lige ud til hinanden. Evaline holder i starten sine følelser skjult for Cody, men om ikke årets største footballkamp og et skolebal kan ændre de skjulte følelser? Hvem ved?

39Likes
107Kommentarer
6752Visninger
AA

5. You belong with me

Forsigtigt strøg mine fingre hen over min guitar. Jeg havde spillet et par akkorder til en sang jeg var ved at skrive. Faktisk havde jeg ikke fået specielt meget tekst på selve sangen, men melodien til den, var næsten på plads. Mit blik gled over mod mit vindue, hvor jeg fik øje på Cody. Han gik igen rundt på sit værelse, med sin telefon klistret til øret. Han så heller ikke ud til at være helt tilfreds i dag. Christina var sikkert i den anden ende af røret, og stod og skældte ham ud. Typisk. Forsigtigt lagde jeg guitaren fra mig over på sengen, og tog så blokken op i hænderne, samt en sort tusch. Et par sætninger dukkede op inde i hovedet på mig. Igen og igen gentog jeg dem med mig selv. ”You’re on the phone with the girlfriend. She’s upset.” Lavt sad jeg og sagde sætningen for mig selv. Egentligt lød det ikke specielt dårligt, så jeg besluttede mig hurtigt for at bruge sætningen. Det kunne være starten på hele sangen, måske?
Codys blik fangede mit, da jeg igen kiggede over på hans værelse. Han havde smidt telefonen, så han nu ikke snakkede mere. Jeg kunne se, at han prøvede på at smile til mig, hvilket dog bare mislykkedes. Hans smil endte med at blive falsk, og ret så akavet. Mens jeg holdt tuschen i hånden, fik jeg en idé. Jeg fik hurtigt skrevet noget ned på mit papir, som jeg så vendte og viste til ham. ”Er du OK?” skrev jeg kort på papiret. Hurtigt kunne jeg se, at han også fandt en blok frem, samt en tusch også. Han skrev en besked tilbage. ”Træt af drama!” Derefter lavede han et trættende og irriteret blik. Jeg var nu ikke i tvivl.
Ham og Christina havde været oppe og toppes igen. Sikkert om endnu en latterlig grund, som Christina bare havde opfundet, og så Cody så blev nødt til at finde sig i. Jeg forstod ham virkelig ikke. Hvorfor lod han sig udnytte på den måde? ”Sorry!” blev mit næste svar, som jeg viste til ham igennem et nyt papir, jeg havde skrevet det ned på. Det gik først op for mig der, at Cody gik rundt i nattøj. Et par blåternede natbukser gik han rundt i, og en kakifarvet t-shirt. Ikke et helt forfærdeligt syn, ville jeg sige. Et fjoget smil blev sendt til mig. Et smil som udtrykte glade følelser alligevel, trods han lige havde diskuteret med sin kæreste.
Siden vi havde så godt i gang med de samtaler over papir, så hvorfor ikke blive ved på den måde? Det var en anden og anderledes måde for kommunikation. Måske det var en bedre idé at udtrykke mine følelser for Cody på denne her måde? Noget sagde mig, at jeg ikke kunne lide ham, hvilket jo var løgn. Jeg ville lyve for mig selv, hvis jeg sagde jeg ikke kunne lide ham. Selvfølgelig kunne jeg det. Det var nok bare en ting jeg ikke ville se i øjnene. En ting som var sand, men som jeg bildte mig selv ind var falsk. ”Jeg elsker dig!” fik jeg hurtigt kradset ned på papiret, efter et godt stykke tids tænken. Lige da jeg kiggede op for at vise Cody min mere personlieg besked, så havde han selvfølgelig valgt at rulle gardinerne for, så jeg ikke kunne se hverken hans værelse eller ham mere. Trist. Selvfølgelig skulle det have været på det forkerte tidspunkt. Det var så tyspisk. Sukkende sprang jeg over til min sang igen. Jeg ville komme et godt stykke videre på den i dag.
”She’s going off about somethung that you said. She doesn’t get you humor like I do.” Sang jeg mens jeg spillede på min guitar. Ikke værst. Hurtigt fik jeg skrevet det på mit papir. “I’m in the room, it’s a typical Tuesday night. I’m listening to the kind of music she doesn’t like, and she’ll never know your story like I do.”
Godt nok lyttede jeg ikke til musik, men siden det passede ret godt ind I sammenhængen i det jeg fik skrevet. Christina og jeg havde slet ikke samme musiksmag. Jeg kunne godt lide Country, mens hun sikkert var mere til det der mere hippe pop og lette rock. Typisk musiksmag for piger i teenagealderen.
Sangen valgte jeg at lægge fra mig lidt efter, hvorefter jeg så rejste mig op med min guitar i armene. Jeg lod fantasien få frit spil, og begyndte så at synge. Synge videre på den sang jeg var startet på. Denne her gang, skrev jeg bare ikke det ned, som jeg sang, men sang derimod bare. Et par gange sang jeg det første stykke igennem, hvorefter jeg fandt det rimelig træls at gå rundt med guitaren, så jeg valgte også at lægge den fra mig. Nu var det bare mig og sangen, som styrede mit værelse. Jeg lod sangen overtage, og begyndte så at synge for livet løs. Mine forældre ville sikkert tænke at jeg ikke var specielt klog, men alligevel ville de nok kunne forstå mig. De vidste jeg elskede alt indenfor musikken, så hvis jeg en dag brugte al tiden oppe på værelset, hvor jeg bare sang, så kunne de ikke andet end at smile af det. Musikken overtog derefter min sjæl, og jeg lod stemmen fyldte værelset:

“You're on the phone with your girlfriend, She's upset
She's going off about something that you said
She doesn’t get your humor like I do.

I'm in the room, it’s a typical Tuesday night
I'm listening to the kind of music she doesn’t like
And she'll never know your story like I do

But she wears short skirts, I wear t-shirts
She's cheer captain and I'm on the bleachers
Dreaming ‘bout the day when you wake up and find
That what you're looking for has been here the whole time.

If you could see that I'm the one who understands you
Been here all along so why can't you see?
You belong with me
You belong with me.”

Mens jeg sang, gik jeg rundt på værelset, og tog forskellige beklædninger på, som passed til det jeg sang om. Jeg dansede rundt, som jeg aldrig havde danset før, og jeg lod slet ikke noget slå mig ud. Intet skulle afbryde mig i det jeg var i gang med. Nogle gange havde jeg brug for at slå mig løs, og være mig selv for en gangs skyld. Noget som jeg lod ske i dette øjeblik.

“Walking the streets with you in your worn out jeans
I can’t help thinking this is how it ought to be
Laughing on the park bench thinking to myself
Hey isn’t this easy?

And you've got a smile that could light up this whole town
I haven’t seen it in awhile, since she brought you down
You say you find I know you better than that
Hey, Whatcha doing with a girl like that?

She wears high heels, I wear sneakers
She's cheer captain and I'm on the bleachers
Dreaming ‘bout the day when you wake up and find
That what you're looking for has been here the whole time

If you could see that I'm the one who understands you
Been here all along so why can't you see?
You belong with me.”

Kort mens jeg sang, kiggede jeg ud af vinduet, og over mod Codys værelse. Egentligt var sangen jo om ham, og til min store overraskelse, mødte jeg et par velkendte øjne i vinduet overfor mit værelse. Codys! Han stod med et smørret grin på sine læber, og fulgte sikkert med i min dans og sang. Pinligt! Pinligt!
Teksten som jeg sang, var noget jeg bare sang, hvilket jeg jo ikke havde skrevet ned. Det store spørgsmål var bare, om jeg kunne huske alt det jeg havde sunget, når jeg var færdig med hele sangen?

“Standing by, waiting at your back door
All this time how could you not know that?
You belong with me
You belong with me

Oh I remember you driving to my house in the middle of the night
I'm the one who makes you laugh when you know you're about to cry
I know your favorite songs and you tell me about your dreams
I think I know where you belong. I think I know it's with me.

Can't you see that I'm the one who understands you?
Been here all along so why can't you see?
You belong with me

Standing by or waiting at your back door
All this time how could you not know that
You belong with me
You belong with me

Have you ever thought just maybe
You belong with me
You belong with me.”

Efter sangen var færdig, smed jeg mig muntert ned i sengen. Det havde gjort mig lidt pinligt til mode, at Cody havde set mig både danse og synge. Bare han dog ikke havde hørt hvad jeg havde sunget, men hvor stor var sansynligheden også for det, når begge vores vinduer var lukket i? Så kunne lyden vel ikke komme ud, såvel som luften udenfor ikke kunne komme ind? Kort kiggede jeg igen over mod hans vindue, hvor hans smilende blik igen var rettet mod mig. Varmen steg op i kinderne på mig, og jeg kunne mærke hvordan smilet også nåede hen til mig. Hvordan det formede sig på mine læber.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...