You Belong With Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2011
  • Opdateret: 4 jul. 2011
  • Status: Færdig
Følgende er skrevet ud fra Taylor Swift's sang - You Belong With Me.

Evaline Samuels er en seniorelev og går på årgang med sin nabo - Cody Brighton. Cody og Evaline har været umådeligt gode venner hele deres liv, og selvom han er anfører for skolens footballhold og kommer sammen med Cheerleader kaptajnen, Christina, kan der måske godt udvikles mere end venskabelige følelser mellem dem? De sender tit små beskeder til hinanden ved hjælp af deres værelset som ligger lige ud til hinanden. Evaline holder i starten sine følelser skjult for Cody, men om ikke årets største footballkamp og et skolebal kan ændre de skjulte følelser? Hvem ved?

39Likes
107Kommentarer
6743Visninger
AA

10. Huset i træet

Da kampen var overstået stod det på fest på skolens ejendom. Godt nok var det uden alkohol, da aldersgrænsen for at kunne købe det, her i USA, var at man skulle være enogtyve år eller over.
Selvom alle elever på skolen var inviteret med kort varsel, siden Cody og de andre på holdet vandt mesterskabet. Det skulle bestemt fejres, mente lærere og sikkert også nogle elever.
Dog havde jeg alligevel valgt at smutte hjem efter kampen, da interessen for at feste med sodavand og glade og lykkelige mennesker omkring mig, ikke rigtigt var noget jeg elskede. Selvfølgelig var jeg glad på alle de andres vegne, med at kampen var vundet, men siden jeg alligevel bare ville være hende pigen som holdt sig for sig selv, så hvorfor overhovedet tage af sted?
Med benene ud over det træhus, som Cody og jeg engang byggede for mange år siden, sad jeg bare og kiggede ud over vejen. Sad og studerede ting, som jeg aldrig rigtigt havde lagt mærke til før. Fuglene kvidrede muntert omkring mig, trods det var sent på aftenen. Træet samt huset i træet, stod i baghaven bag mit hus. Fra huset kunne man se direkte ind på Codys værelse. Noget som jeg egentligt ikke havde tænkt yderligt over. Det var første gang jeg nu havde opdaget det. Til min store overraskelse stod Cody inde på sit værelse. Igen var han klistret til telefonen, og igen så han ikke just glad ud.
Samtalen strakte sig over længere tid, mens hans udtryk i ansigtet, til tider ændrede sig gevaldigt. Christina var igen i den anden ende, hvilket jeg ville tro. Hun kunne virkelig altid få tændt mig fuldstændigt af. Intet ved hende fandt jeg interessant, og jeg forstod dog heller ikke, hvordan alle på skolen, især drengene, forudede hende, som de nu alle sammen gjorde. Det var og blev forfærdeligt.
”Christina, så forstå det dog… Som jeg sagde lige efter kampen, så er det slut mellem os. Jeg gider ikke alt dit renden rundt til andre drenge, og at du så bare bagefter tror du kan komme tilbage til mig, som om intet var hændt. Det er slut. Slut for altid! Du er fri på markedet, og kan nu flirte og gøre ved, med så mange drenge på én gang, som du overhovedet lyster. Bare du for en gangs skyld bliver væk fra mig, og lader mig være i fred.”
Som var det skæbnen, at jeg præcist skulle høre détte fra Codys mund. Vinduet til hans værelse stod halvåben, hvilket jeg først havde opdaget på dette tidspunkt. Hvis jeg ikke havde hørt meget fejl, så var jeg stensikker på, at Cody lige havde slået op med Chrstina! Endelig! Endelig havde han fået indset, hvor stor en idiot hun havde været overfor ham, igennem hele deres lange forhold. Et forhold som faktisk havde holdt i godt og vel næsten hele skoleåret… Tja, hvis ikke mere end det. Ikke fordi jeg talte eller noget. Jeg havde bare mine spekulationer omkring det sommetider.
Det måtte vel betyde at Cody var fri som fuglen, så måske jeg skulle fortælle ham om mine følelser for ham? Eller måske han bare ville finde mig som en eller anden tosse, der var smadskforelsket. Jeg var jo trods alt han nabo og ven igennem hele vores liv, så selvfølgelig ville han finde det underligt og mærkeligt, hvis jeg pludseligt var helt skudt i ham. Sandheden var jo bare, at jeg i længere tid, i en længere periode faktisk, havde kunnet lide ham. Men så genert som jeg var, så var følelser bare ikke blevet til andet, end gemt inden i mig selv. Ingen kendte til dem, da jeg sådan set ikke rigtigt vidste hvem jeg skulle dele dem med. Venner var jo ikke noget jeg svømmede i. Ikke just hvertfald.
Men tankerne og følelser måtte jo komme frem på en eller anden måde. De måtte jo komme frem før eller siden, så hvorfor vente? Måske skolens prom på fredag, var en optimal mulighed for mig. Måske jeg skulle fortælle ham det hele der? Så var der dog bare en lille ulempe med at sige det på fredag. Hvis han nu afslog mig, som han sikkert ville, så var jeg gjort endnu mere til grin foran hele skolen, end Christina allerede havde gjort tidligere. Men hvorfor tøve, når jeg ikke havde noget at miste?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...