Efterskole Livet. <3

Amy Blake er 16 år og SKAL på efterskole for hendes forældre, det gider hun ikke men har ikke noget valg. Amy hader ideen om efterskolen, men det ændre sig hurtigt når hun får et Crush på en af drengene. hvad sker der? Kan han også lide hende, eller må Amy leve med sin kærlighed uden at den bliver gengældt?...

5Likes
88Kommentarer
3283Visninger
AA

7. Flere tårer..

Drengenes bygning var mangen til pigernes bygning, så jeg fandt hurtigt det rigtige værelse. Jeg stod lidt og kiggede det nummer der stod på døren ”nr. 184” jeg sukkede kort og bankede stille på. Jeg rettede automatisk lidt på mit tøj ”Hvorfor i alverden gjorde jeg det!?!” tænkte jeg og rystede hurtigt på hovedet. Jeg hørte skridt bag døren, og kort efter kom Jack til syne i døråbningen.
Han kunne tydeligvis ikke kende mig, for han sukkede lige da han så mig, som om han ventede en anden. ”Hvad vil du?” spurgte Jack ligeglad og lagde armene over kors.
Jeg rakte ham hurtigt sedlen jeg havde taget fra opslagstavlen i morgens. Han kiggede hurtigt på den, men vente så atter opmærksomheden på mig ”så det er din taske?” spurgte han. Jeg nikkede og han nikkede igen som svar på mit nik. ”2 sekunder” sagde han og gik så jeg ikke kunne se ham mere, han kom hurtigt tilbage med min taske i hånden.
Jeg blev helt lettet da jeg så min taske. jeg rakte min hånd frem for at tage den, men han holdte den tilbage da jeg gjorde det. Han kiggede på mig med et lumsk ansigt og spurgte ”Hvorfor græd du i går?” jeg kiggede bare mærkeligt på ham og sagde ”Du kan da være ligeglad!” Jeg rystede på hovedet af ham og rakte ud efter min taske igen, men han holdte den væk fra min hånd igen og sagde ”Ja, men det er jeg ikke!” svarede han. Nu blev jeg sur, det var ham der havde bedt egeren om at komme og hente tasken, men så vil han ikke give den tilbage. ”Du kan da være ligeglad om jeg græder eller ej? Det betyder jo ikke noget for dig om en pige græder vel! ..Eller hendes følelser for den sags skyld!” halv råbte jeg og fik tårer i øjnene.
Jack kiggede fornærmet på mig og spurgte ”Hvorfor tror du at jeg er ligeglad med piger følelser?” ”Jeg så dig i går med den pige, du behandlede hende som om hun bare var et stykke legetøj!” råbte jeg, og begyndte at få flere tårer i øjnene. Jack kiggede forvirret på mig, og spurgte ”så du græd fordi jeg ikke ville gå på en date med hende pigen fra i går?” han kløede sig forvirret i håret. ”NEJ DIN DUMPAP! JEG GRÆD FORDI JEG FORELSKEDE MIG I DET MONSTER DU ER!” råbte jeg. Jeg tog mig hurtigt til munden da jeg fandt ud af hvad jeg lige havde sagt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...