(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
14155Visninger
AA

3. Slag og een vred Justin.

"Hvad har du gang i?", spurgte han.
"PRØVER LIGESOM PÅ AT FÅ HENDE...".
"WILL ER HENDES FÆTTER, DIN... ARGH!", råbte han. Ups... Min fejl.
"Hvem fanden fletter fingre med sin fætter?!", råbte jeg tilbage.
"Bare fordi hun har en familie og en kæreste, betyder det ikke at du skal ødelægge det for hende. Så luk", snerrede han. Dét ramte mig. Jeg knyttede min hånd, svingede armen tilbage, og slog ham på kæben. Han råbte op, og holdt en hånd på sin kæbe.
"Medina!", råbte Caitlin. Hun trak mig tilbage, inden Justin kunne få fat i mig.
"DU ER FUCKING SINDSSYG!", råbte Justin. Caitlin trak mig op på Chris' værelse.
"Hvad gik dét ud på?". Jeg satte mig på sengen, og rødmede.
"Han gjorde mig virkelig vred", sagde jeg.
"Og du slog ham?!", sagde hun, og gemte et smil.
"Han sagde, at bare fordi jeg ikke har en familie og en kærste, så skal jeg ikke ødelægge det for den luder. Så jeg langede ham én", mumlede jeg.
"Slog du ham?", spurgte Chris. Inden jeg kunne svare, løb han ned i stuen.
"Jeg tror han er sur på dig nu", fniste Jane. Jeg trak på skuldrene, og bed mig i læben. Måske var det... dumt, at slå ham?!
Jeg trak vejret dybt, og kiggede på Jane og Caitlin.
"Måske skulle vi gå nu. Hvis han får fat i dig, så dræber han dig sikkert", sagde Jane.
"Nej... Det er ikke første gang, jeg har slået ham", sagde jeg flovt. De flækkede af grin, og Caitlin kunne ikke stoppe med at grine.
"Den er død nu, Caitlin", sagde jeg. Hun stoppede med at grine, og jeg rystede smilende på hovedet.
Jeg rejste mig, og gik ned i stuen. Justin sad på sofaen med en ispose på kæben, og luderen sad, og strøg en hånd hen over hans ryg. Hun fik øje på mig, og prikkede til Justin, som kiggede vredt og ondt på mig.
"Du burde få proffesonel hjælp", sagde han med sammenknebne øjne.
"Det kommer fra dig?!", hvæsede jeg.
"JA! Det kommer fra mig!".
"Omg... Justin du er virkelig dum", mumlede jeg lavt. Han hørte det, og han rejste sig op. Evalina gav mig det onde blik. Da Justin fjernede posen fra sin kæbe, kunne jeg se et rødt og blåt mærke.
"Hov", hviskede jeg.
"HOV?! DU er så..... KLAM!", sagde han.
"Det var sgu ikke mig der slog min kæreste, fordi... Nej vent... Det var mig", sagde jeg, og mumlede det sidste. Jeg tænkte på den nat, hvor han var fuld, og han havde slået mig.
"Du har lige sagt, du har slået mig flere end én gang".
"DU SLOG OGSÅ MIG! DA DU VAR SKIDE FULD!", råbte jeg anklagende.
"JEG VAR FULD?! JEG KUNNE IKKE GØR FOR DET!".
"JO DU KUNNE, DIN HELIUM OPBLÆSTE POPIDIOT!".
"HOLD NU KÆFT!", råbte han. Jeg gloede vredt på ham, og kastede hurtigt et blik på dullen. Hun kiggede vredt på mig, og det så ud som om hun ville slå mig.
"Ved du hvad Justin?! Du er ikke engang værd at se på. Jeg fatter ikke, jeg har været sammen med dig", sagde jeg hånd, og gik hen mod gangen. Jeg tog mine sko på, og gik ud. Så satte jeg kurs mod stranden.
Jeg tænkte på hans ansigt. Han så både vred ud og såret. Jeg kom hen til stranden, og satte mig i det lune sand. Jeg tog en håndfuld sand, og lod det glide gennem mine fingre.
Jeg elskede ham.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...