(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 4 ♥

Justin og jeg kommer godt ud med hinanden. Venner. Dét ord kørte gennem mit hoved, og det pinte mig. For første gang da jeg mødte Eva, gik jeg i chok. Det var det... tredje væreste øjeblik i mit 17½ årig liv. Smerte, tab, vantro, vrede, mere smerte og gråd. Det var det jeg følte, da jeg så dem sammen. Hvor kunne han?!

49Likes
587Kommentarer
14149Visninger
AA

18. Hvorfor vil han ikke bare indrømme det?!

"Av?!", sagde jeg højt, da en eller anden idiot trådte mig over foden.
"Hov.. Undskyld", sagde han. Eller han råbte, fordi musikken var mega højt.
"Martin?", grinte jeg og så underligt på ham.
"Hey Medina! Vil du danse?", sagde han og rakte en hånd frem.
Han tog min hånd og trak mig ud på dansegulvet. Festen blev holdt i en... selvskabslokale til fester.
"Ehh.. Okay så", mumlede jeg. Vi dansede i cirka en time, til jeg blev træt.
"Jeg tror, jeg holder en pause nu", smilte jeg til ham og fandt Jane og Caitlin.
"Argh!", mumlede jeg og lænede mig ind over Jane.
"Flyt dig, din hval", grinte hun og skubbede mig væk. Jeg stillede mig op, rettede ryggen og grinte af hende.
"Du kan selv være en hval", sagde jeg og puffede til hendes skulder.
Caitlin gloede på en fyr og hvinede nærmest.
"Han er mega.... Åh... Det er Justin!", sagde Caitlin og hendes mundvige pegede pludselig ned af.
"Hvad laver han her?", råbte jeg for at overdøve musikken og bassen.
Han stod med Eva og snakkede. Han så ret sur ud på hende.
"Nu stopper du fandme", kunne jeg høre ham sige til hende. Han vendte sig om og gik fra Evalina. Hun så ret såret ud og tørrede sine kinder. Jeg smilte af tilfredshed og fniste sammen med Cait og Jane.
"Så kan hun lære det", sagde Jane.
"Hmm...", smilte jeg bare.
Pludselig stødte nogen ind i mig og væltede mig nærmest ind over et bord fuld af mad og alkohol. Et par hænder greb fat om min talje og holdt mig ind til sig. Jeg så ind i nogle fandens velkendte brune øjne og vi smilte begge to.
"Jeg synes, jeg hele tiden ser dig til fester", sagde Justin og hjalp mig med at stå op. Jeg grinte og så ned på mine sorte stiletter.
"Skændes du med Eva?", spurgte jeg og så op på ham igen.
"Ehm... Nej". Jeg kunne næsten ikke høre hans stemme, så jeg trak ham væk fra højtalerne og ud foran festlokalen.
Vi stod foran hinanden og så enten på hinanden eller vores sko.
"Jeg så dig blive vred på Eva", sagde jeg og prøvede på at lokke ham til at sige ,hvorfor de skændes.
"Jeg blev sur! Ikke vred!", sagde han med opløftede øjenbryn. Jeg grinte af ham og han lo også lidt.
"Hvorfor blev du... sur på hende?", spurgte jeg så. Han kiggede på mig med et sødt glimt i øjnene og åbnede munden.
"Hun blev sur, fordi jeg dansede med én af mine veninder", sade han og kløede sig i nakken.
"Jeg siger jo, hun er en dum kælling", sagde jeg stille. Så kom jeg i tanke om det Christian havde sagt tidligere på dagen. Justin hadede hende og elskede mig.
"Justin hør...... Du har talt med Christian, har du ikke?...", begyndte jeg tøvende.
Fra et sødt ansigt, forvandlede det sig til et knap så sødt et. Han så ud som om han ville slå på en eller andet eller råbe højt.
Han blev helt rød i hovedet af raseri.
"Hvad sagde han?", spurgte han sammenbidt.
"At du synes, Eva er en luder og du hader hende", mumlede jeg og så ned i jorden.
"Det... Det er ikke rigtigt okay? Jeg elsker Eva", snerrede han nærmest.
"Nej du gør ej! Indrøm det nu bare Justin!", sagde jeg højt og vredt. Hvorfor ville han ikke bare sige det?!
"Jeg har ikke noget at indrømme, okay?! Jeg elsker Eva!", sagde han vredt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...