Fucking forelskelse

Erika er meget populær på sin skole, da hun falder for den meget mindre populære Jacob. Hun er bange for at ødelægge sit rygte, men kan det overhovedet betale sig, når Jacob allerede har en kæreste?

- Og hvad med hendes nuværende kæreste, som hun ikke er så glad for?
Kan hun betro sig til sine "veninder", eller må hun stå fuldstændig på egne ben, gennem sin besværlige forelskelse?

5Likes
55Kommentarer
4160Visninger
AA

6. Festen.

” Lørdag, 14/8
Kære dagbog. I dag er der fest hos Thomas. Han holder de fedeste fester, så jeg glæder mig selvfølgelig vildt meget. Men jeg kan ikke holde op med at tænke på chatten med Jonas på MSN i går, og hvad der skal ske i aften. Jeg skal jo slå op med Tobias. Det bliver sådan en lettelse bagefter. Det værste er at jeg ikke har nogen at snakke med det om.
Pigerne kommer over til mig her klokken 12.00. Så skal vi forberede os til festen sammen. Det bliver garanti hyggeligt. Hvis jeg altså kan stoppe med at tænke på Jonas! Det var bare såå sårende, og det gør vildt ondt!
Han kommer jo ikke til festen i aften, da det er for de populære i byen, så jeg kommer nok ikke til at tænke så meget på ham i aften. Det virker befriende lige nu..
Men… det har været en frygtelig 1. uge efter sommerferien, sys jeg selv. Måske er jeg bare hård mod mig selv? Hvem behøver bekymre sig om en dum musikers mening, når…”
Så stoppede jeg med at skrive. Det gjorde jeg vel, hvis han skulle kunne lide mig, men jeg kunne da ikke bare ændre på mig selv. Pludselig føltes det som om han var den populære, som jeg prøvede på at score, men jeg kunne aldrig nå ham, fordi jeg var det lille nul. Men han ville jo alligevel ikke bare blive forelsket i mig, fordi jeg ændrede adfærd. Det var jo ikke ligesom en film, hvor alting ender godt bare sådan lige… Jeg besluttede mig for at skifte emne:
”Mary er taget afsted til Tyskland tidligt i morges, så hun er ikke hjemme i weekenden. Det er Morten til gengæld… Han er ude og… Det ved jeg faktisk ikke. Han har for resten fødselsdag på næste søndag. Der bliver han seksten år. Jeg har ikke tænkt på hvad jeg vil give ham i fødselsdagsgave, men jeg har masser af tid til at tænke. En hel uge. Masser af tid…
Jeg har faktisk ikke skrevet særlig meget om min far… Men kære dagbog, her får du lidt information: Ud over han bor i Tyskland, hedder han Jan. Han har tyrkisk blod i sig, da hans far var tyrker, men mødte min farmor her i DK (Derfor er hans navn dansk). Så jeg er faktisk også lidt tyrker… Hans nye kone hedder Katrine, og de har sammen fået en datter, på 4 år nu.”
Jeg kiggede på klokken. Den var 12. Sophie og Rebecca kunne være her hvornår det kunne være. Jeg lukkede min dagbog, og gemte den under min pude. Så tog jeg den ud igen. De ville helt klart finde den her… Så lagde jeg den mellem mit tøj. Nå nej! Jeg skulle bruge mit skab. Hvor kunne jeg så gemme den? Åh ja! I bogreolen – lige mellem alle de andre få bøger jeg har. Det ville de sikkert ikke lægge mærke til.
Det ringede på, og jeg gik ned og åbnede. Det var selvfølgelig Sophie og Rebecca. De lagde deres ting på gulvet i mit værelse.
- Nå skal vi komme i gang? Spurgte Sophie.
- Ja, vi har en masse at lave så… sagde jeg.
- Hvad starter vi så med? Spurgte Rebecca.
- Et bad? Foreslog jeg.
Den var de med på. Derfor gik vi skiftevis i bad. Bagefter fandt vi tøj frem, matchende makeup , og lagde derefter manicure på hinanden. Vi gjorde os meget umage, og tiden gik… Vi gik ned for at spise, og op for at tage tøj på o.s.v. Klokken 18.40 blev vi kørt over til Thomas’ hus. Vi kunne høre musikken udefra, og folk var allerede begyndt at komme.
Det var en fed aften. Jeg fik danset igennem med diverse fyre. Det var sjovt, indtil jeg kom i tanker om noget. Jeg skulle huske at slå op med Tobias, men han var ingen steder at se. Jeg kiggede rundt flere gange, men nej – Han var væk. Jeg besluttede mig derfor at vente lidt, som en rigtig tøsepige…
Til sidst blev jeg nysgerrig. Han kunne jo finde på alt muligt. Jeg snusede derfor lidt rundt i Thomas’ hus. Sneg mig nærmere, som en forbryder der ikke måtte blive opdaget.
Jeg åbnede forsigtigt en dør ind til et nyt rum. Jeg havde aldrig været i denne afdeling af huset før – Rettere sagt, jeg havde kun været her til fester, og der plejede jeg ikke at snuse rundt. Inde bag døren så jeg Tobias kysse med Rebecca. Jeg lukkede forsigtigt døren igen, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. – Grine eller græde? Jeg følte mig vred over at han kunne finde på det når vi kom sammen, men så begyndte jeg at grine, for jeg var vel egentlig død ligeglad. De må ha’ hørt det, for døren åbnede, og Tobias kiggede ud.
- Hej… Erika, hvad laver du dog her?
- Jeg kunne jo stille dig det samme spørgsmål, svarede jeg.
- Det er ikke hvad det ser ud til!, forsvarede han sig selv.
- Jo, man kan ikke tage fejl, svarede jeg roligt.
- Hør her…
- Nej, Tobias, hør lige på mig! Jeg burde have gjort det her for længe siden… Det er slut mellem os to!
En stor lettelse skyllede ind over mig, det var som om en byrde blev løftet. Jeg var fri fra ham, naturligvis ville jeg stadig se mere til ham på skolen og lignende. Jeg drejede rundt på tåen og gik min vej. Jeg kunne mærke to par øjne i nakken, men jeg var ligeglad.
Nedenunder kunne jeg høre musikken. Det var min yndlings sang der spillede lige nu. Jeg tog Thomas’ hånd, og trak ham ud på dansegulvet. Først kiggede han mærkeligt på mig, men så begyndte han at danse, som jeg gjorde. ”Tell me why, why, why…” sang jeg med, og da sangen var færdig, smilte jeg bare uskyldigt til Thomas. Han nikkede med et smil, og forlod dansegulvet… Selv satte jeg mig over på en bænk og tænkte alt igennem, eller prøvede. Jeg blev nemlig afbrudt af Sophie.
- Har du set Rebecca?, spurgte hun.
- Hun er ovenpå sammen med Tobias, svarede jeg.
- Hvorfor dog det?, spurgte hun undrende, men jeg var næsten sikker på at hun havde vidst det hele i forvejen.
- Det ved du da godt, svarede jeg.
- Nej, det gør jeg virkelig ikke!
- Så du siger, at du ikke vidste noget om at Tobias er sammen med andre en mig?
- Vidste du da det?, spurgte hun og lagde en trøstende arm om mig.
- Jeg havde vel forventet det… lidt.
Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle hende sandheden om hvem jeg kunne lide eller ej…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...