Psykisk lidelse.

..

3Likes
9Kommentarer
2200Visninger
AA

2. M&M

Det var flere uger efter festen, jeg havde hverken, set, snakket, eller hørt noget om Mille. Men pludselig ringer hun til mig, imens jeg er sammen med Rie. "Det er Mille" sagde hun usikkert. "hej" sagde jeg kort. Jeg gav tegn til Rie, at jeg lige skulle på toilettet. "Jeg er så ked af det der skete til din fødselsdags fest" sagde hun ked af det. "Okay" sagde jeg. Jeg var ligeglad med hendes mening. "Mille, jeg synes bare vi skal droppe det her. Alle ved vi ikke passer sammen, og vi er ligeglade med hinanden. Skal vi ikke bare lade den ligge der hvor den er? Jeg gider ikke spilde min til på dig" sagde jeg bestemt. Jeg kunne høre Mille græd i den anden ende af røret. "Men vi er jo M&M" græd hun. "VAR!" råbte jeg og lagde på.
Jeg gik ind til Rie, og hun kiggede mærkeligt på mig. "Når du skulle vidst skide, det tog sgu lang tid!" grinede hun. "Nej Rie, jeg har menstruation" løj jeg. Rie smilede, og satte Jersey Shore på.
Da jeg gik hjem stødte jeg på Milles mor, så jeg gemte mig i en busk. Uheldigvis tabte hun sin nøgler lige foran den busk jeg gemte mig i. Jeg kunne ikke holde det inde længere.. *ATCHUUU!*
"Jamen dog" klukkede Milles mor. "Milena!" smilede hun. "Hvad laver du inde i busken?" så kom der en rynke frem i hendes pande. Jeg smilede bare uskyldigt. "Når ja, i er jo uvenner, men så prosit Milena" sagde hun og kiggede strengt på mig, og gik videre. Luften blev pustet ud af mig. Sure mær, hun skal sgu da ikke blande sig! Det er bare SÅ typisk Mille at sige ALT til hendes mor.
Jeg traskede hjem, og stødte på min far i døren. Han var klædt pænt på. "Hva' skal du far?" spurgte jeg beruset. Mig og Rie, havde drukket lidt Mokaï. "Jeg skal på en date" sagde han og rettede på sin butterfly. "Date?" spurgte jeg og blev lidt ked af det. Det er kun to år siden min mor døde af hjertestop. Det har jeg vidst ikke fortalt..
Det var i Juli og jeg var kun.. 11 år. Vi var på stranden, og mig og min mor lavede en konkurrence om hvem der kunne holde vejret længst nede under vandet. Det var min tur, men da jeg kom op, flød min mor i vandet. "Mor det er ikke din tur!" grinede jeg, men da jeg vendte hende om.. Var hun livløs i øjnene. Jeg var ikke et sekund i tvivl. "FAR!" skreg jeg, men det var for sent.
Det var så lige et sidespring. "Ja, Milena jeg skal på date!" sagde han glad. "Hvorfor er du glad? Burde du ikke være vildt ked af det? det er sgu kun to år siden mor døde. SÅ VÆR SGU DA LIDT KED AF DET! Og bare så du ved det, INGEN KAN ERSTATTE MOR!" skreg jeg, og tårene væltede ud af mig. "Men Milena!" råbte han efter mig. Jeg fór op på værelset, og låste døren. "Bare fuck ud på din date!" jeg vidste han stod uden foran døren. "Tak Milena" hviskede han og gik.

Hvorfor var han der aldrig når man havde brug for ham?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...