Hypnotiske Knivblade

Da Michaelas kæreste, Nicholai, er hende utro med hendes bedste veninde, Evelyn, vokser et psykisk had til dem begge i Michaela. Da hun slipper kontakten med Nicholai, og prøver at glemme ham, vokser hendes interesse for Evelyn kraftigt. En blanding af had og kærlighed gør hende til et hævngærrigt væsen. Men noget går galt, og tingene tager en dyster, uventet drejning.

3Likes
13Kommentarer
2680Visninger
AA

8. 30 cm

(Dette er Evelyns synsvinkel)


”Du skal få betalt hvad du har gjort, din lille luder! Jeg forbander den dag du kom ind i mit liv, forbander alt ved dig!”. Hun skreg og spruttede mig i ansig-tet. Hun slap grebet om min hals og skubbede mig ned på gulvet.
Jeg gispede efter vejret og tog mig til halsen. Tårerne løb ned af mine kinder og jeg så mig fortvivlet om. Michaela forlod buret og låste efter sig. Hun for-svandt ind i mørket. Jeg trak benene ind til kroppen og hvilede hovedet i knæene. Jeg græd hysterisk og hev efter vejret i mine hulk. Hvorfor havde jeg også gjort det? Hvorfor tænkte jeg mig aldrig om? Jeg bed tænderne sammen og prøvede at få dem til at stoppe deres klapren. Det gav et sæt i mig da jeg hørte et højt bump som om en tung dør gik op og i. Michaela kom til syne bag tremmerne. Jeg prøvede at sige noget, men ordene sad fast i gråd. Min hals snørede sig sammen. Jeg stivnede. Michaela smilede ondskabsfuldt til mig og lo lusket. Mellem hendes fingre, bar hun på en 30 cm køkkenkniv. Den var nyslebet og genspejlede sig i skæret fra lamperne.
”Michaela”, hviskede jeg, ”nej, nej Michaela. Det kan du ikke” Jeg hviskede så stille, at jeg var i tvivl om, om hun overhovedet kunne høre mig.
”Evelyn, jeg er din herre… jeg bestemmer over dig.. det er mig du skal adlyde… du er under min magt… i min trance… jeg styrer dig.. kontrollere dine handlinger… forstår du det?”
Jeg rystede panisk på hovedet med tårerne stadigt løbene ned af kinderne. Hun var ikke rigtig klog. Hun var sindssyg. Jeg rejste mig op til forsvar. Hun kom ind i buret og løftede kniven. Min eneste tanke var at flygte. Jeg så mig hurtigt om. Hun havde ikke smækket døren efter sig. Hvis jeg bare kunne… Men inden jeg nåede at tænke huggede hun ud efter mig. Jeg dukkede mig og kniven hvinede da den ramte væggen. Jeg skubbede Michaela væk og spænede alt hvad jeg kunne. Kælderen var stor, og jeg havde svært ved at finde rundt. Jeg følte jeg løb rundt i cirkler. Michaela kom løbene efter mig, med kniven løftet klar til hug. Hun nærmede sig truende og hendes øjne lyste af galskab. Tænderne blottede sig i det skarpe lys, og jeg satte farten op. Mine ben fløj hen af jorden og smerten i mine bare fødder var slem. Tårerne fløj til siderne og mit hår indhyllede mig som i et spindelvæv. Michaela var for tæt på. Jeg løb om hjørnet og kom til en krog. En stor dør tårnede sig op foran mig. Jeg hev heftigt i håndtaget. Låst. Michaela nærmede sig bag mig. Kniven glimtede i lyset og jeg skubbede mig så tæt ind til døren som muligt. Jeg kunne intet gøre. Mine øjne fangede hendes.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...