(JB) Et nyt liv 2

-Mit bud til fanfiction konkurrecen ;-)

Josefine er endelig rundet de 18 år, og der er sket ændringer i hendes liv. Justin har nu været hendes eks-kæreste i godt og vel 1 år, men hun har heldigvis stadig de samme gode veninder. Men op til Josefine selv, er hun alt fra lykkelig. Det kan godt være hun har de bedste veninder, men det nytter ikke så meget, når man ligner en flodhest med rumdragt på.





12Likes
112Kommentarer
5073Visninger
AA

7. Opdaget.

Mit blik var som limet fadt til de sorte strømpe, som i øjeblikket, kun var ti centimeter, fra mig selv. Jeg holdte vejret, og kiggede forsigtigt op, og så Justin. Han stoppede op. Han kiggede langsomt ned af gangen, og på de forskellige døre. Jeg kunne mærke at jeg snart ikke havde mere ilt i mine lunger, men jeg holdte ud. ”Hvor er badeværelset?” Spurgte han, og kiggede bag sig ind i stuen.
”Ned af gangen, og så døren til venstre.” Sagde Caitlins genkendelige stemme.
Han begyndte hurtigt at gå ned af gangen, og ind på badeværelset. Først da han var helt inde, og jeg var sikker på han havde låst døren, åndede jeg ud, og hev efter vejret. Jeg gispede efter luft. ”Caitlin hvad er det for en lyd?” Spurgte Samanthas rolige stemme, og jeg kunne straks høre, hun rejste sig op, på det knirkende gulv.
Jeg skyndte mig at lukke døren. I min vilde tur op fra gulvet, glemte jeg alt om den gamle grimme lampe, som stod bag mig, og jeg klasker min arm hårdt ind i den. Jeg så lampen, vakle på sine tre fødder, og faldt derefter hurtigt på jorden, hvor den gik itu. ”Hvad sker der herinde?” Sagde Samantha, og åbner døren, med et stort skub.
Hun stopper brat op, og kiggede på den smadrede lampe, som lå udover gulvet foran hende, og mig. Jeg trak stille på skuldrene. ”Hvordan væltede den? Du skulle da sove, skulle du ikke?” Spurgte hun mistænksomt, og satte den ene hånd, på hendes hofte.
Jeg nikkede hurtigt, ”Jeg vil bare lige have mig noget vand, og så da jeg kom ind igen, glemte jeg lige den stod der, og klaskede min hånd i den.”
Samantha havde stadigt et mistænksomt blik på mig, men Caitlin trak på skulderne, og så ud til at hun troede på det, ” Jeg henter lige en fejebakke.” Smilede hun, og gik imod mit lille koste skab, som var længst nede af gangen. ”Hvad er der med dig i dag?” Spurgte Samantha bekymret, og hev mig med ind i stuen. ”Ingenting.” Mumlede jeg, og lod mit blik flyde ned i gulvet. Jeg hørte med det samme Justins stemme, og jeg hørte knap nok hvad han sagde, før jeg var hoppet over i sofaen, og gemte mig under det store uldne tæppe. ”Josefine, lad lær med at opføre dig så barnligt.” Mumler Samantha surt, og prøvede at hive tæppet af mig, men jeg holdte fast i det.
”Hvad laver du?” Spurgte Justin stemme, og hun stopper straks med at hive i tæppet, hvorefter der var en lang, og stille pause.
”Josefine har det ikke så godt, så jeg er ked af det, men jeg tror ikke du kan blive her længere.” Mumlede Samantha.
”Det er i orden, vi ses på fredag.” Sagde han, og fulgte stille med Samantha ud til døren.
Jeg fik det straks dårligere, nu havde jeg ødelagt deres dag sammen. I det samme blev tæppet revet af mig, uden jeg havde en chance for at beholde det. ”Okay spyt ud! Hvad er der galt?” Spurgte Samantha, med en forstående, men alligevel en hård stemme.
”Jeg har det bare ikke så godt.” Mumlede jeg, men vidste udelukket godt, de ikke hoppede på den.
”Jeg er bare træt, og jeg har bare ikke rigtig lyst til at se nogle lige nu,” Forklarede jeg, da de begge kiggede på mig, med et skeptisk blik. ”Og, så havde jeg bare ikke rigtigt lyst til at se Justin.” Mumlede jeg, og hev tæppet hen til mig, som Samantha sad med.
”Jamen, jeg troede du gerne ville tale med ham.” Sagde Caitlin, og satte sig ned på kanten af sofaen. Jeg nikkede stille, ”Men ikke lige i dag, han skulle ikke se mig, når jeg ser sådan ud.” mumlede jeg igen, og lagde tæppet udover min krop.
”Hallo Justin er vores ven! Han går ikke op i hvordan man ser ud.” Smilede Samantha, og skubbede blidt til min arm.
Det kunne hun sagtens sige, tænkte jeg. Hun havde den perfekte krop, og så smart ud i alt. Hun havde aldrig haft svært ved at score en fyr, som jeg havde. Mit lange elskede hår, havde jeg givet chancen med at klippe sidste sommer, men det klædte mig desværre ikke, og nu ventede jeg bare på det voksede ud igen – som det var meget langsomt til. Mine fede lår, og min store mave, skulle ikke vises til nogle, selvom det bare var min ven – heller ikke eks. Jeg kunne i det hele taget bare hoppe i en stor sort plastik pose, og gemme mig bagerst i skabet resten af mit liv. Jeg sukkede bare, da jeg ikke orkede hende at forklare hende det. ”Men lad os hygge os. Bare os.” Smilede Samantha, og rejste sig op fra sofa kanten.
”Hvad med at leje en film?” spurgte hun, med et glad smil, ”og købe en masse slik, vi kan æde os fede i.”
”Den er jeg med på!” Grinte Caitlin, tilfreds og lagde sin hånd på mit skinneben.
Tanken om jeg skulle spise en masse af alt det søde og lækre sukkerstads, elskede min mave, men min hjerne ville ikke. Ligge og flade foran fjernsynet, mens jeg hældte kilo af kilo ned i mine tomme mave sliksultene mave, var ikke det rigtige at gøre. ”Hvad med at tage ned på stranden?” Smilede jeg, og satte mig op. ”Jeg kender en strand, hvor der ikke plejer at komme nogle.” Smilede jeg stort, og kunne ved tanken, allerede mærke den kolde vind tage fat i mit korte hår, og svinge det rundt, som en stilfuld dans. Caitlin trak på skulderne, ”Så en film når vi kommer hjem.” Smilede hun.
”Til stranden!” Forsat Samantha glad, og hjalp mig op for sofaen, som jeg efterhånden var sunket ned i.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...