Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
31908Visninger
AA

46. Vrimlen af mennesker

Roligt og afslappet gik jeg ned af de lange og smalle gange på den High School jeg gik på. Det vrimlede med mennesker overalt, så det tog alt i alt ret lang tid for at nå frem til sin endelige destination.
”Victoria,” kunne jeg høre en pigestemme råbe efter mig. Stemmen kom fra gangen bag mig. Hurtigt fik jeg vendt mig rundt og mødte Samanthas friske blik. Hun krammede mig hurtigt, hvorefter jeg hurtigt gengældte krammet. ”Hvordan går det med dig? Har du stadig smerter i hovedet? Kan du huske noget mere nu? Husker du mig?” Samantha blev ved med at fyre spørgsmål af. Hun var altid så nysgerrig og ville hellere end gerne være opdateret hele tiden. ”Jeg har det fint. Der er stadig en del smerter i hovedet men ellers ikke det store. Hukommelsen er ved at komme godt tilbage igen. Faktisk husker jeg næsten alt som var sket før ulykken, og selvfølgelig husker jeg dig! Det er svært at glemme dig sådan som du altid snakker!” Jeg grinede mens jeg nævnte det sidste, og blidt puffede jeg hende i siden. Et smil bredte sig over hendes læber. ”Kan det passe Justin kørte dig i skole? Jeg hørte nogle piger snakke om, at han stod ude på parkeringspladsen. Der var hvertfald trængsel for at komme ud til ham for pigernes vedkommende,” sagde Samantha og vi begyndte at gå sammen ned af gangen. ”Han kørte mig i skole. Det er sandt. Men hvordan kan det være du ikke er ude ved ham? Jeg troede da ellers du var en stor fan af ham,” konstaterede jeg smilende og fik hevet min skoletaske længere op på min ene skulder. ”Jeg kender ham jo, hvilket jeg kan takke dig for. Så for mig er det ikke så stort at møde ham, som det er for de andre piger. Jeg har jo snakket med ham en del gange før, og vi er da også venner på en måde. Men jo! Jeg er selvfølgelig stadig en fan.” Da hun skulle til at fortsætte lagde jeg en finger for hendes læber, som tegn på at hun gerne måtte sin mund lukket bare for en kort stund. Hun måtte stoppes i sit snakkeri på et eller andet tidspunkt. ”Hvordan går det med dig og Cole? Er i stadig lige så forelskede som i altid har været?” De to, Cole og Samantha, var også ved at have været sammen i et lille stykke tid. Lidt over halvanden måned ville jeg skyde på. ”Vi har det bedre end nogensinde. Det går rigtig godt. Hvad med dig og Justin?” nærmest råbte hun ud over det hele. Hurtigt fik jeg tysset på hende. Ikke alle behøvede at vide, at jeg var sammen med Justin. Justin Bieber. Forlegent smilede hun til mig. ”Undskyld,” mimede hun så. ”Det gør ikke noget. Men vi har det også rigtig godt sammen. Vi har været igennem en del ting her på det sidste. Han har bare været der for mig igennem det hele. Han var der for mig, da jeg lige var kommet til skade ved bilulykken. Han var der for mig, da min søster lå i koma. Der er så mange ting han har hjulpet mig med igennem tiden. Men ja! Vi har det også rigtigt godt sammen. Meget endda,” svarede jeg og smilede over hele femøren. ”I fuldender hinanden i to. I er jo som skabt til at være sammen.” Samantha tog sin arm om mine skuldre og trykkede mig ind til sig. "Hvad skal du så lave i dag? Jeg mener det er jo Valentines dag!” Hun bragte et nyt emne på banen, og jeg kunne ikke lade være med at smile over hendes pludselige emneskift. ”Jeg.. skal ud med Justin. Hvor vi skal hen, holder han som en hemmelighed.” ”Åh så romantisk han er. Det kunne Cole godt lære noget af,” grinede hun. Jeg var sikker på, at hvis ikke Cole allerede havde gjort det, så ville jeg bide mig sikkert i, at han nok skulle invtere hende ud. Det var trods alt Valentines dag. Trods det var en mandag, Valentines dag var faldet på, skulle det ikke forhindre et nyforelsket par, eller i det hele taget bare et par, i at tage på date. Det stod hvertfald ikke i vejen for Justin, for at invitere mig ud. Alle hans dage var på en måde frie. Han gik ikke i normal skole, men havde sig en privatlærer. Dog blev han ikke undervist hver eneste dag, men et par gange i ugen. ”Jeg må nok hellere komme til time. Skoledagen må hellere end gerne gå hurtigt, så jeg kan blive hentet af Justin, og komme hjem, inden vi så skal videre igen,” smilede jeg og slap det greb om Samanthas ryg som jeg havde. ”Henter han dig også? Du må hilse ham fra mig, og sig han bare har at gøre jeres date i aften til noget særligt.” Med en alvorlig og bestemt tone fik hun konstateret hendes forrige sætning. ”Det skal jeg lade gå videre. Vi ses i spisefrikvarteret. Holder du ikke bare den normale plads til mig? Så kommer jeg så hurtigt jeg kan.” Jeg fik hende krammet farvel, efter hun havde nikket. Derefter tog vi afsked, og jeg fik hurtigt fundet det klasselokale min første lektion ville foregå i. Så var skoledagen for alvor gået igang.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...