Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
31917Visninger
AA

27. Gaverne fra mor og far

Forsigtigt smed jeg mig ned i sofaen ved siden af min lillesøster. ”Hvor er Justin?” kom det fra min mor og hun kiggede hurtigt over på mig. ”Han skulle da også holde jul med sin familie. Han skulle holde det med Pattie, da hans far var blevet syg,” svarede jeg og først der gik det op for Jamilla at jeg havde fået en halskæde på. Hun sendte mig et spørgende blik, og jeg nikkede smilende. Hendes ansigt lyste op i ét stort smil.. ”Nu er det også din tur til at få en julegave,” sagde min far pludseligt og rejste sig op fra sin personlige lænestol. Derefter gik han over til juletræet og trak en pakke op. ”Det er sådan en ekstra gave. Det var Jamillas ordre, så vi måtte nok hellere købe den, inden vi ville få alt for meget bøvl med hende,” fortsatte mig far og gav mig til sidst pakken. Jeg flåede papiret af og sprang derefter i favnen på min søster.
”Det er godt nok godt valgt,” udbrød jeg og hun lagde sine arme om mig. ”Jeg håber du kan lide den. Måske kan du tage den på nytårsaften,” smilede hun og jeg nikkede ivrigt på hovedet. I pakken lå der en ufattelig smuk kjole. Det var en kjole som ikke kun havde én farve, men som var overspækket med alle mulige smukke farver. Basisfarven på den var lysegrøn og så havde den sten overalt i alle mulige forskellige farver. Den sad, som så mange andre kjoler, stramt rundt om brystet. Den havde ingen ærmer eller stropper, og ingen bånd under brystet. Jeg rejste mig op og tog den ud af den ellers så fine æske. Det var ikke en knækort kjole, mem nærmere en kjole som gik til midten af skinnebenene. Den var virkelig smuk. Det eneste sted hvor den sad stramt var om brystet og om barmen. Ellers faldt det andet ufatteligt smukt. Jeg kunne ikke vente med at komme i den, og der var hvertfald ingen tvivl om, at jeg nok skulle tage den på når det engang blev nytårsaften. Slet ingen tvivl. ”Der er en pakke mere,” sagde min mor så og nu var det hendes tur til at gå hen under træet og trække en endnu større pakke ud. ”Vi håber du kan lide denne her gave, da den har været ret dyr.” Jeg fik den store pakke af min mor, og kunne med det samme mærke, at det ikke var nogen helt let pakke. Jeg pakkede den stille og roligt ud, mens alles blikke hvilede på mig. Min morfar kiggede spændt med og var nok den som var mest optaget af min pakke. Da jeg havde fået papiret helt af, kunne jeg ikke lade være med at smile. ”Det er den,” nærmest skreg jeg og mine forældre grinede sagte for sig selv. ”Kan du bruge den?” spurgte min far og jeg nikkede ivrigt på hovedet. ”Det er lige præcis den MacBook Pro jeg har ønsket mig! Tusind tak mor og far.” Jeg fik stille og forsigtigt lagt den store æske fra mig og gik over og krammede min mor og far. ”Den er også fra mormor og morfar. Og fra Jamilla.” Derefter gik jeg over og gav min søster endnu et ordenligt kram, og så gik turen til min mormor og morfar. ”Lad os da afprøve den med det sammen,” skræppede min søster op, og jeg gav mig hurtigt. Vi spurtede op på mit værelse og fik hurtigt al emballagen af min splinternye computer, hvorefter vi så fik den koblet til strøm, og til sidst fik vi den tændt. ”Jeg tror jeg ved hvad jeg skal ønske mig i julegave til næste år,” grinede min søster, og hentydede til min computer. Jeg svarede hende ikke, da jeg var fuldt optaget og betaget af min computer. Det var lige præcist den jeg havde ønsket mig.

”Jeg snakker faktisk til dig, frøken,” kom det lidt efter fra min søster, og jeg kiggede forskrækket over på hende. ”Hvad siger du?” ”Gå på skype. Det kan være Caitlin eller Justin er på,” gentog hun og jeg gik ind på internettet ”Safari” som det hed på min nye computer, og derefter fik jeg downloadet Skype, hvorefter vi så loggede på. Ingen af mine venner, mine nære venner var på, så vi loggede bare af igen. Vi sad i et par timer og afprøvede hver en krog af min nye computer. Den kunne meget mere end jeg lige havde regnet med.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...