Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
31886Visninger
AA

26. En overraskende julegave

Da jeg kom ind på værelset lidt efter, fandt jeg Justin siddende på min seng. Han holdt noget i hånden, og jeg kunne med det samme genkende det. Det var et billede vi havde fået taget dengang jeg var i Atlanta. Det var af Justin, Christian, Ryan, Caitlin og jeg selv. Jeg havde det normalt til at stå i en billederamme på mit skrivebord. ”Kan du lide billedet?” grinede jeg og satte mig ned ved siden af ham. Han kiggede forskrækket op på mig og nikkede så. ”Jeg.. Jeg fandt det bare lige,” sagde han uskyldigt og jeg lagde bare en hånd på hans skulder. ”Det gør altså ikke noget. Men hvad ville du her? Jeg kan altså godt regne ud, at du ikke er kommet helt her til Californien bare for at ønske mig og min familie en glædelig jul. Det kan du ikke bilde mig ind. Der må da være en anden andledning til det. Ud med sproget Justin,” prøvede jeg og han rejste sig hurtigt op og satte forsigtigt billedet på plads på skrivebordet. ”Justin,” gentog jeg og han kiggede over på mig. ”Der er en anden grund til det,” mumlede han så lidt efter. Jeg rejste mig hurtigt op og gik over til ham. Jeg lagde forsigtigt to fingre under hans hage og løftede hans ansigt op, så han nu kiggede på mig. ”Fortæl,” smilede jeg opmuntrende og han åbnede munden og skulle til at sige noget, men lukkede den så derefter igen. ”Hold nu op. Jeg ved der er noget som går dig på, og jeg ved der er noget du vil sige. Sig det nu,” gentog jeg og til sidst åbnede han igen munden, og denne gang kom der også ord ud af munden på ham: ”Jeg har en julegave til dig!” Jeg kiggede overrasket på ham, og smilede så stort. Han trak en lille gave frem fra sin lomme på sin blågrønne striktrøje. Han rakte mig den forsigtigt og jeg tog stille i mod den. ”Inden du åbner den, skal du vide at du ikke behøves at beholde den. Jeg kan godt tage den igen hvis det er, men jeg syntes du skal have den,” konstaterede han og jeg åbnede forsigtigt gaven og måbede da jeg så hvad det var. ”Er det hvad jeg tror det er?” spurgte jeg lamslået om og han nikkede. ”Du kan som sagt beholde den hvis du vil, men lade være hvis du ikke vil.” Jeg trak den smukke, alt for smukke halskæde op af en lille æske. Hjertemedaljonen han stadig på den, og jeg åbnede den forsigtigt. Det smykke havde jeg allerede fået af Justin én gang før. Dengang vi var oppe i pariserhjulet sammen. Dengang vi var kærester. Billedet af Justin og jeg var stadig inden i den. ”Vil du tage den på mig?” spurgte jeg Justin om, og hans lidt triste ansigtsudtryk forvandlede sig til ét stort smil. ”Med glæde,” kom det fra ham. Han tog halskæden fra min hånd og jeg løftede mit hår op. Derefter tog han meget forsigtigt halskæden rundt om min hals og spændte den omme i nakken. Jeg lod mit hår falde og kiggede ned på halskæden. ”Tak Justin,” hviskede jeg og krammede ham hårdt. ”Hvis der er nogen som skal takkes her, så er det dig. Har jeg egenligt fået dig fortalt at du er umådeligt smuk i dag,” indrømmede han og bed sig genert i sin underlæbe. Jeg puffede lidt til ham. Han stod og flirtede med mig, og det eneste jeg kunne gøre ved ham var bare at puffe lidt til ham. Jeg rystede kort på hovedet og kiggede så på ham. ”Du ser nu heller ikke værst ud,” kom det fra mig og jeg åbnede endnu en gang medaljonen. ”Jeg har altså ikke en julegave til dig,” fortsatte jeg og han smilede bare. ”Det havde jeg heller ikke regnet med du havde. Bare det at du ville se mig igen er en stor nok julegave for mig, og bare det at du ville tage imod halskæden igen. Jeg kan stadig huske hvordan kan fik den smidt tilbage på brystkassen den dag det hele gik galt for os,” flirtede han igen og smilede sit varme og charmerende smil til mig. ”Lad være med at flirte med mig, Justin! Du gør det hele tiden,” grinede jeg og han lavede hurtigt sit ellers så berømte "hairflip" inden han så gik et skridt tættere på mig. Jeg gennemskuede hurtigt hans tanker og trak mig så væk. ”Husk på Justin.. Vi er kun venner. Vi er ikke mere end det, så lad os opføre os som et hold gode venner og ikke det niveau der kommer bagefter,” hviskede jeg og han nikkede forstående. ”Jeg må nok også til at komme videre. Glædelig jul og så håber jeg snart vi ses igen.” ”Hils din mor og god bedring med din far. Jeg håber også du får en god jul,” svarede jeg og kyssede ham hurtigt på kinden. Han lyste op i et stort smil og forlod derefter mit værelse. Det her var nok den bedste julegave man kunne ønske sig. At Justin ville komme og at han så havde er helt specielt smykke med. Det var overraskende og meget rørende på en måde. Jeg hørte hoveddøren smække og gik derefter nedenunder, hvor jeg fandt mine familiemedlemmer som befandt sig det samme sted, som da jeg forlod dem. De havde næsten ikke rokket sig ud af stedet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...